● Region Midtjylland - Viborg Kommune
● Adresse: Himmestrupvej 34, 8850 Bjerringbro
● Ejer: Henrik Vestergaard
● Forbindelser til Gammel Estrup
● 307 ha (heraf 180 forpagtet) landbrugsdrift/skovbrug
● Ældste bygning er fra 1900
Trods Himmestrups lange historie fik gården først
hovedgårdsstatus i 1600-tallet. 1858 sammenlagde Theodor Hermann Rendtorff
gårdene Store og Lille Himmestrup, og Lille Himmestrups bygninger blev revet
ned.
Himmestrups hoved- og avlsbygning er begge er af nyere
oprindelse. En tidligere hovedbygning fra 1830 blev revet ned omkring 2010.
Hovedbygning
Efter at den tidligere hovedbygning blev revet ned omkring
2010, blev den tidligere forpagterbolig gennemgribende renoveret i 2011 og
fungerer i dag som hovedbygning.
Bygningen er opført i 1920 i grundmur. Den består af to
fløje og har form som et T. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1902 blev der efter en brand opført et nyt trelænget
avlsanlæg på Himmestrup. Bygningerne blev opført i kampesten og dækkes af et
pladetag. Anlægget er løbende blevet renoveret og udbygget. Således er der
opført en række nyere avlsbygninger i forbindelse med avlsgårdens sydlige
længe. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Der er 1 ha park/have. derudover har vi ingen oplysninger om
omgivelserne,
Historie
Gården første kendte ejer var Jens Hvas, hvis enke og søn i
1511 solgte Himmestrup til Niels Clementsen. Trods en beskeden afstamning
opnåede Clementsen at få en række betydningsfulde poster. Kong Hans (1455-1513)
betroede ham flere vigtige len og udnævnte ham til medlem af rigsrådet, og
Christian II (1481-1559) overdrog ham Aalborghus len.
Efter Clementsen overtog Peder Ebbesen Galt Himmestrup. Galt
havde fra en tidlig alder tjent kong Hans' hustru, dronning Christine. Han var
en landets mest betydelige lensmænd og rigsråd og opholdt sig ikke på
Himmestrup, der på dette tidspunkt blot var en bondegård. Efter Galts død i
1548 overgik gården til svigersønnen Erik Kaas. Kaas' søn, Mogens Kaas,
betragtes som den egentlige stifter af Himmestrup, idet han samlede 250 tdr.
hartkorn gods til gården. Kaas havde gjort krigstjeneste i Nederlandene,
hvorefter han blev lensmand. I 1624 blev han medlem af Rigsrådet og dermed en
af landets mest betydningsfulde mænd.
Efter datteren Mette Kaas' død i 1695 besluttede hendes
arvinger at sætte gården på auktion. Jørgen Skeels enke, Benedicte Margrethe
Brockdorff, erhvervede da Himmestrup. Benedicte Margrethe Brockdorff havde
efter ægtemandens død oprette Gammel Estrup som stamhus for sin søn, Christen
Skeel, som også fik Himmestrup.
I 1725 fik Christen Skeel tilladelse til oprette Grevskabet
Scheel på Djursland. Himmestrup blev dog ikke en del heraf. Efter Christen
Skeels død i 1731 overgik Himmestrup til hans søn, greve Jørgen Scheel. Jørgen
Scheel arvede ligeledes grevskabet Scheel og gjorde tidligt karriere ved
hoffet, hvor han modtog flere ridderordner. Han levede et overdådigt liv ved
hoffet og endte - trods den store formue han havde arvet - i pengenød. Han
måtte derfor sælge flere at sine gårde, herunder Himmestrup, som i 1749 blev
købt af Jens Christensen Juul.
Juuls arvinger skødede efterfølgende gården til deres
slægtning kancelliråd Christen Juul, som i 1787 solgte gården videre til sin
søn Hans Juul. Hans Juul fik i 1795 kongelig bevilling til at sælge fæstegodset
uden tab af hovedgårdens skattefrihed.
I 1801 købte til kancelliråd Christen Hedegaard Himmestrup.
Hans enke Margrethe Sehested efterlod i 1847 gården til sin niece, Elisabeth
Birgitte Preetzmann, der i 1852 solgte gården til Theodor Hermann Rendtorff.
I 1916 mistede Himmestrup en del af den tilhørende skov, da
ejeren Anders Jensen ved salget af hovedparcellen beholdt skoven, som var en
god indtægtskilde i disse år. Under 1. Verdenskrig havde gården skiftende ejere
- en udvikling der fortsatte i mellemkrigstiden, hvor P. Rasmussen købte
Himmestrup i 1920, blot for at videresælge den i 1923. Den nye ejer, Th.
Thomsen, frasolgte 115 ha. til udstykning af otte statshusmandsbrug, dvs.
mindre landbrug, som dog efter lov i 1919 skulle have en sådan størrelse, at
familien kunne leve af bruget.
Efter Thomsens død i 1933 købte forpagteren Chr. From
Himmestrup. From dyrkede en del af jorden som handelsgartneri, men drev også
kornavl, samt opdrættede malkekøer og slagtesvin.
I 2011 var gården ejet af Henrik Vestergaard.
Ejere af Himmelstrup
( - ) Jens Hvas
( -1511) Johanne Hansdatter og Erik Hvas
(1511- ) Niels Clementsen
( -1548) Peder Ebbesen Galt
(1548-1578) Erik Kaas
(1578-1616) Kirsten Pedersdatter Galt, gift Kaas
(1616-1656) Mogens Kaas
(1656-1695) Mette Kaas
(1695- ) Arvinger efter Mette Kaas
( - ) Benedicte
Margrethe Brockdorff, gift Skeel
( -1731) Christen Skeel
(1731-1749) Jørgen Scheel
(1749-1769) Hans Christensen Juul
(1769-1770) Arvinger efter Hans Christensen Juul
(1770-1787) Christen Juul
(1787-1801) Hans Juul
(1801-1816) Christen Hedegaard
(1816-1847) Margrethe Sehested, gift Hedegaard
(1847-1853) Elisabeth Birgitte Preetzmann
(1853-1898) Theodor Hermann Rendtorff
(1898-1905) Jens Laursen
(1905-1916) Anders Jensen
(1916-1920) Forskellige ejere
(1920-1923) P. Rasmussen
(1923-1933) Th. Thomsen
(1934- ) Chr. From
(2003- ) Henrik Vestergaard
Himmestrup (Hemmestrup) er en hovedgård i Lee Sogn,
beliggende ca. 5km nordøst for Bjerringbro, i det tidligere Middelsom Herred, Viborg
Amt, nu Viborg Kommune.
Navnet er kendt tilbage til 1465, og gården kendes tilbage
til 1511, hvor enken efter Jens Hvas den lange til Ormstrup, og deres søn
overdrog den til landsdommer Niels Clemmentsen til Aunsbjerg.
Den blev samlet som hovedgård af rigsråd Mogens Kaas (død
1656) til Støvringgård.
Før selvejet hørte landsbyen Lee med 16 gårde og 12 huse
under Himmestrup Hovedgård. Jorden blev udskiftet i 1792.
Der har været en hovedbygning i bindingsværk med to
sidefløje, opført i 1830.
Himmestrupæble
Sorten er sendt til pomolog Matthiesen af Brostrøm i
november 1918 som meddeler: “Efter meddelelser fra hr. H. Rendtorff, tidligere
ejer af Himmestrup kan jeg meddele følgende: Det ældste træ i Himmestrup er i
begyndelsen af forrige århundrede (først i 1800-tallet) plantet af
consistorialråd Bjerregaard, mens han var præst i Hjermind. Det er podet. Hr.
Rendtorff skriver, det er rigtbærende næsten hvert år og har altid holdt sig
fri af kræft i en have, hvor alle andre træer var stærkt angrebne. Ved mit besøg
i haven i år, bar det en umådelig stor høst, men smagen var ringere end
frugterne fra yngre træer.” Gården Himmestrup ligger lidt nord for Bjerringbro
Station. Podekviste til træet på Blomstergården er leveret fra en dame i
Slagelse, hvis far i sin tid købte træet på Mathiesens planteskole i Korsør.
Frugten er middelstor, næsten rund eller lidt fladrund, mat
gul uden rødt. Kødet er gult, saftigt med en god sød reinetsmag. Moden sidst i
september til november ud. Meget god bordfrugt - sorten er meget for god til at
skrive i glemmebogen (Citat fra pomolog Matthiesen 1920).