Ørslev Kloster blev opført i begyndelsen af 1200-tallet.
Ørslev Kloster var i slutningen af 1500-tallet ejet af Hans
Lindenov, der drev en stor handelsvirksomhed.
Det oprindelige Ørslevkloster var bygget i sengotisk stil.
Johan Rantzau restaurerede og moderniserede hovedbygningen i
1700 efter tidens barokstil.
Ørslev Kloster
Hejlskovvej 15
7840 Højslev
Region Midtjylland - Skive kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Ørslevkloster Stiftelse
www.oerslev-kloster.dk
Godsets størrelse: ?? ha
Funktion: Ingen oplysninger
Hovedbygning
Hovedbygningen danner sammen med kirken et firkantet
gårdanlæg. Størstedelen af murværket er fra de sengotiske klosterbygninger.
Hovedbygningens udseende er dog præget af Johan Rantzaus gennemgribende
ombygning fra ca. 1700. Kun kirken forblev urørt under moderniseringen. De tre
øvrige fløje blev ombygget til tre lave længer i én etage med småkviste. Alt blev
udført i en enkel, streng barokstil.
I østfløjen, som blev brugt til beboelse, blev der udført
loftsmalerier.
Omkring 1920 var gården i stærkt forfald. I 1922-1923 blev
østfløjen og dele af sydfløjen istandsat af Det særlige Byggetilsyn. Først i
1934, da Olga Sponneck kom til gården, blev resten af bygningerne istandsat med
hjælp fra Det særlige Byggetilsyn og Ny Carlsbergfondet. Ved istandsættelsen
blev nogle middelalderlige detaljer fremhævet. Bl.a. en rundbuedør på
vestfløjen samt nogle fladbueåbninger på overetagen. Ellers ændrede man ikke
ved gårdens barokstil.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nordfløjen i gårdanlægget er Ørslev kirke. Kirken er bygget
i romansk tid med sengotiske tilbygninger. Den romanske kirke svarer til egnens
landsbykirker, men den er væsentlig større end de andre.
Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747, lavede
nogle omfattende restaureringer og udsmykninger af kirken, bl.a. det
Berregardske gravkapel.
Omgivelser
Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747,
oprettede egnens første almueskoler på godset.
Ejerhistorie
Ørslev Kloster var i middelalderen et nonnekloster,
antageligt for Benediktinerordenen. Første gang klostret nævnes er i 1275, men
flere ting tyder på, at klostret er ældre. Af gårdens bygninger er kirken
bevaret nogenlunde uforandret. Da den ikke adskiller sig meget fra andre
landsbykirker, antager man, at kirken er fra begyndelsen af 1200-tallet.
Muligvis har kirken oprindeligt været en gårdkirke tilhørende en sædegård, som
blev skænket af en lokal stormand til oprettelse af et kloster.
Fra Ørslev Kloster er der bevaret nogle udsagn om
stridigheder med biskoppen i Viborg. Af Christian I (1426-1482) fik nonnerne
lov til selv at udvælge deres prior. I 1528 blev dette stadfæstet af Frederik I
(1471-1533). Nonnerne valgte en verdslig prior, der ikke var uddannet inden for
kirken.
Ørslev Kloster ejede store jordarealer. Jorden stammede dels
fra gaver og dels fra den skik, at nonnerne skulle medbringe en vis formue til
deres ophold. Formuen ville derefter overgå til klostret. Klosteret opnåede
også tidligt birkeret til sognet, hvilket betød, at godset udgjorde en
selvstændig retskreds, hvor godsejeren - i dette tilfælde Ørslev Kloster -
kunne udnævne og aflønne dommere. Birkeretten fortsatte på herregården
Ørslevkloster indtil 1800. Fra 1809 nedlagdes birkeretten overalt i Danmark for
at blive endeligt afviklet i Grundloven 1849.
Det har sikkert kun været muligt for adelskvinder at betale
for deres ophold på klostret. Der er dog kun få oplysninger om nonnernes
baggrund, men dem man kender til, stammede fra adelige slægter. Særligt i
sidste del af middelalderen synes nonneklostre efterhånden at have udviklet sig
til en slags stiftelser for ugifte adelsfrøkener.
Ved reformationen i 1536 konfiskerede Kronen alt klostergods
i Danmark. Ørslev Klosters store godsarealer overgik til en kongelig lensmand,
og selve klosteret blev nedlagt. Alt kirkegods overgik til Kronen og
herregården Ørslevkloster blev forlenet til adelige, men nonnerne fik lov at
blive boende. Så sent som i 1587 var der stadig en nonne på klostret. Hun fik
tildelt indtægterne fra to fæstegårde, så hun ikke skulle lide nød, efter at
klostret blev afhændet.
Kronen havde bortbyttet Ørslev Kloster til Hans Lindenov,
som var en ret enestående herremand på flere punkter. Han drev en rederi- og
handelsvirksomhed. Det var ret usædvanligt, at adelsmænd beskæftigede sig med
handel, men noget tyder på, at han ikke stoppede her. Hans handelsforetagender
lå ofte på grænsen af sørøveri.
Hans Lindenov stod i tæt forbindelse med den berømte færing
Mogens Heinesen. Mogens Heinesen havde monopol på al handel på Færøerne, men
blev i 1589 dømt til døden for 'mishandling af færingerne', åbenlyst sørøveri,
mened samt krænkelse af to adelige frøkener. Hans Lindenov optrådte som forsvarer
for Mogens Heinesen. På grund af nogle juridiske fejl ved dommen lykkedes det
året efter for Hans Lindenov at få dommen omstødt. Mogens Heinesen var dog
allerede blevet henrettet, men hans lig blev gravet op og overført til Ørslev
Kloster. Hans grav kan stadig besøges der.
Hans Lindenovs søn, med samme navn, arvede i 1610 Ørslev
Kloster. Han havde ud over navnet også arvet sin fars tilbøjelighed til
sørøveri. Under Kalmarkrigen (1611-1613) fik han kongens tilladelse til at
udøve sørøveri mod svenskerne. Men krigens ophør holdt ikke Hans Lindenov
tilbage. Han fortsatte sin indbringende virksomhed og opbragte fredelige
handelsskibe. Da jorden begyndte at brænde under ham, lod han som om, at han
ville drage på togt mod de tyrkiske galejer. Han forlod dog ikke Danmark, men
blev fanget og idømt livsvarigt fængsel. Efter et par år blev han dog benådet
mod at tjene syv år i Ostindien. Her døde han i 1620.
Ørslev Kloster forblev i Lindenov-slægtens, eje og
barnebarnet, Christence Lindenov, sad på gården i næsten 40 år. Hendes datter
bragte gården med ind i sit ægteskab med Johan Rantzau, men senere overgik den
til den rige Berregaard-familie, som i 1700-tallet var blandt Nordvestjyllands
største jordejere.
Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747,
oprettede egnens første almueskoler på godset.
I 1794 begyndte udskiftningen og overgangen til selveje på
Ørslevkloster. I stedet for at fæste gården, dvs. leje den for en fast årlig
afgift, kunne bønderne nu købe deres gårde af godsejeren og blive selvejere.
Godsejeren fik på denne måde frigivet bunden kapital, og det der blev tilbage
var selve hovedgårdens jorder. Herregårdens drift måtte herefter varetages af
ansatte og ikke som tidligere ved at bruge bøndernes hoveri, dvs. den årlige
arbejdsafgift, der var en del af lejeforpligtelsen. Mange steder fortsatte
spekulanter, eller de såkaldte 'godsslagtere' med at udstykke selve
hovedgårdsjorden i mindre parceller.
Hans Jørgen Ring Fønss, som overtog Ørslev Kloster efter sin
svigermor i 1830, havde tjent mange penge på at opkøbe godser, frasælge
fæstegårdene og udstykke jorden. Ørslev Kloster beholdt han, måske fordi gården
var hans hustrus barndomshjem. Hun blev boende på gården efter Fønss' død og
gav den videre til sin søn.
I begyndelsen af 1900-tallet var Ørslev Kloster derfor
fortsat et betydeligt landbrug på 850 tdr. land, men frem til 1934 blev
Ørslevkloster udstykket gentagne gange af skiftende ejere.
I 1934 var gården helt reduceret og Olga Sponneck købte Ørslevklosters
hovedbygning, have og park. Sammen med Nationalmuseet fik hun iværksat en
restaurering. Olga Sponneck døde i 1964. Gennem sit testamente forsøgte hun at
sikre Ørslevklosters fremtid som selvejende institution. Derfor oprettede hun
Olga Sponnecks Legat. I dag er legatet overdraget til Foreningen Ørslev
Kloster, der forvalter det gamle kloster som et arbejdsrefugium.
Ejerrække
( -1536) Benediktinerordenen
(1536-1584) Kronen
(1584-1610) Hans Lindenov
(1610-1620) Hans Lindenov d. yngre
(1620-1640) Anders Lindenov
(1640-1642) Hans Lindenov
(1642-1643) Christence Lindenov, gift 1) Gyldenstjerne 2)
Sested
(1643-1649) Claus Sested
(1649-1679) Christence Lindenov, gift 1) Gyldenstjerne 2)
Sested
(1679-1682) Sophie Amalie Lindenov, gift Rantzau
(1682-1708) Johan Rantzau
(1708-1719) Christian Frederik von Levetzow
(1719-1724) Iver Nikolaj Sehested
(1724-1724) Frederik Berregaard
(1724-1747) Marie de Lasson, gift Berregaard
(1747-1757) Frederik Berregaard
(1757-1760) Henriette Frederikke von Bünau, gift Berregaard
(1760-1768) Jacob Lerche
(1768-1777) Hans Henrik Jørgensen
(1777-1794) Mikkel Ditlev Bering
(1794-1826)
M.P. Richter
(1826-1830)
Elisabeth Halchuus de Hofman, gift Richter
(1830-1859) Hans Jørgen Ring Fønss
(1859-1874) Marie Richter, gift Fønss
(1874-1878) Frederik Fønss
(1878-1903) Anders Herskind
(1903-1907) Elisabeth Fønns, gift Herskind
(1907-1913) Frederik Grotrian
(1913-1918) P.O.J. Malling
(1918-1921) Konsortium
(1921-1926) N.C. Thorsen
(1926-1929) N. Petersen
(1926-1929) J.C. Stilling
(1929-1934) Else Pedersen
(1934-1964) Olga Sponneck
(1964-20xx) Ørslevkloster Stiftelse