Logo

Ørumgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ørumgård


Ørumgaard blev bygget på fundamentet af en middelalderlig gård. Ørumgaard var en gammel sædegård, der nævnes første gang i 1458.

Ørumgaard havde sin storhedstid i midten af 1800-tallet. I løbet af 1800-tallet fik Ørumgaard det udseende, som den har i dag.

Hovedbygningen er opført i 1855 og ombygget i 1868-1870

 

Ørumgård

Sønderskovvej 5

8721 Daugård

Region Midtjylland - Hedensted kommune. Godset ligger lige Syd for Ørum By

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Steen og Claus Bagger-Sørensen

www.orumgaard.dk/

Telefon 40 33 63 76

Godsets størrelse: 342 ha 

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Billeskov, Rosenvold, Skerrildgaard, Tirsbæk Gods



Ørumgård er en gammel sædegård som ligger i Ørum Sogn, Bjerre Herred.

Steen og Claus Bagger-Sørensen, som de to nye ejere og Dandy-arvinger hedder, er kommet på stedet i mange år, hvor de er gået på jagt. Ørumgaard var til salg for 97,5 millioner kroner i 2016.


Ørumgård


Hovedbygning

Den trefløjede hovedbygnings midterfløj står, hvor en middelalderlig bygning tidligere stod. Den middelalderlige bygning indgår som fundament i den nuværende kælder. Kælderen er opbygget af munkesten. Over kælderen blev der i 1700-tallets begyndelse opført et én-etages bindingsværkshus, der i 1855 blev ombygget i grundmur af røde sten, og udvidet 1868-1870. Hovedfløjen blev forlænget og forbundet med sidefløje. Samtidig fik midterfløjen en bred toetagers pavillon-inspireret frontispice.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Andre bygninger

Ladegården er ombygget i perioden 1909-1917.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Indtil 1940 havde gården en ældre lade øst for kostalden samt et ishus af egebindingsværk.

Gården har eget vandværk.

I 1965 åbnede en af Jyllands mest moderne grusgrave på Ørumgaards vestlige marker.

 

Ejerhistorie

Den tidligste historie om Ørumgaard ved man ikke meget om. I 1458 skrev væbneren Ove Skale sig til gården. Hans svigersøn overtog gården efter ham.

I 1600-tallet var Ørumgaard del af Henrik Billes vidstrakte besiddelser, som også omfattede herregårdene Billeskov, Tirsbæk og Skerrildgård. Godset deltes mellem sønnerne, og Ørumgaard arvedes af Knud Bille. 

 

Ørumgaard opretholdtes gennem 1700-tallet som en selvstændig, mindre herregård. I 1792 købte Mikkel Kiær godset og begyndte et væsentligt arbejde på gårdens marker. Han indhegnede markerne med jord- og stendiger. Mikkel Kiær frasolgte godsets fæstegårde til selveje, men landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet betød, at han fik uoverstigelige økonomiske vanskeligheder, og i 1820 blev gården solgt på auktion, hvor den blev overtaget af godsejeren på det nærliggende Rosenvold.

 

Den nuværende Ørumgaard skyldes Jens Chr. Fr. Eckardt, som erhvervede gården i 1851. Han havde studeret landbrug efter sin studentereksamen, men meldte sig i 1848 til krigstjeneste. Efter Treårskrigens (1848-1850) afslutning i 1850 rejste han rundt i Europa for at passe sit helbred, men han vendte tilbage til Danmark året efter og købte Ørumgaard.

 

Her lavede han omfattende forbedringer på gården. Han drænede alle gårdens marker i årene 1852-1863 efter metoder, han havde lært i Skotland. Han oparbejdede en god kvægbesætning, påbegyndte roedyrkning og afgrøftede skovene. Han opførte også i to omgange den nuværende hovedbygning. Mange andre landmænd søgte til Ørumgaard for at lære om moderne landbrugsmetoder ved Jens Chr. Fr. Eckardt.

 

Desuden var Jens Chr. Fr. Eckardt formand for Vejle Amts Landboforening og stifter af jyske Landboforeninger. Han var mangeårigt amtsrådsmedlem og fra 1861 til 1864 medlem af folketinget.

Ørumgaard fortsatte i 1900-tallet som et yderst veldrevet landbrug. Det overgik i 1961 til familien Højgaard, som bl.a. etablerede grusgrav og moderne industri, siden også islænderstutteri.


Ejere af Ørumgaard

[1458-1470) Ove Skale

(1470-1470) Anne Ovesdatter Skale gift Terkelsen

(1470-1506) Peder Terkelsen

(1506-1536) Svend Pedersen Terkelsen

(1536-1565) Peder Svendsen Terkelsen

(1565-1565) Kirsten Svendsdatter Terkelsen gift Harbou

(1565-1589) Mogens Mogensen Harbou

(1589-1635) Jens Mogensen Harbou

(1635-1648) Birte Knudsdatter Bille gift Harbou

(1648-1655) Henrik Knudsen Bille

(1655-1684) Knud Henriksen Bille

(1684-1713) Mette Gyldenstierne gift Bille

(1713-1732) Axel Knudsen Bille

(1732-1739) Frederik Trolle

(1739-1769) Poul Marcussen

(1769-1779) Peder Marcussen

(1779-1780) Peder Marcussens dødsbo

(1780-1792) Tobias Jantzen

(1792-1820) Mikkel Kjær

(1820-1828) Christian Jens lensgreve Rantzau

(1828-1839) Enke Fru Beate Antoinette Rantzau

(1839-1851) O. P. Rønberg

(1851-1899) Johan Christian Frederik Eckardt

(1899-1908) Enke Fru Jensine Caroline Eckardt

(1908-1942) Henrik Georg baron Wedel-Wedellsborg

(1942-1961) Holger Jørgen Gottlob Frederik baron Rosenkrantz

(1961-1977) Knud Højgaard (søn)

(1977-1993) Erik Højgaard (far)

(1993-2004) Hans Højgaard (knuds bror)

(2004-2016) Steen Erik Højgaard (hans søn)

(2016-20xx) Steen og Claus Bagger-Sørensen


Ørumgård

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 8.128 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her