Østergård var den oprindelige højborg for slægten Krabbe. Iver Krabbe blev under borgerkrigen Grevens Fejde
(1534-1536) taget til fange af de oprørske bønder. Østergård opførtes ca. 1500
som erstatning for borgen Nissum og er en af de få herregårdsbygninger, som er
tilbage fra tiden før Reformationen.
Hovedbygningen er firefløjet og bygget i gotisk stil. Opført 1515-1550
Østergaard
(Salling)
Østergårdsvej 1
7870 Roslev
Region Midtjylland - Skive kommune, 27
km nord for Skive
Offentlig adgang: Kan ses fra vej
Ejer: Staten - Kulturarvsstyrelsen
www.middelalderborgen-oestergaard.dk
Telefon 97 59 50 79
Hovedgård: 5 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Kaldes også Salling Østergård. Hovedgårdsjorden er frasolgt,
ejes af Tommy Hensberg, og omfatter 338.4 ha
Hovedbygning
Østergård, som den står i dag, blev opført i sengotisk
byggestil i slutningen af 1400-tallet og frem til 1550 af Glob (Lucas) Krabbe
og Iver Krabbe. Gården består af fire fløje, som omslutter en lille gårdsplads.
Gården er i to etager og har en kælder under alle
bygningerne. Først opførtes vestfløjen, sandsynligvis i 1516 ifølge en nu
forsvundet indskrift. Siden fulgte i midten af 1530'erne sydfløjen. Endelig
blev nord- og østfløjene bygget omkring ca. 1550.
Der er løbende kun blevet udført små restaureringer
indvendig på gården, som i dag står som en af de få repræsentanter for
herregårdsbygninger fra før Reformationen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1800-tallet lå der et mejeri på gården.
De oprindelige ladegårdsbygninger brændte i 1876 og nogle
nye blev genopført.
I 1958 måtte også avlsbygningerne genopføres og moderniseres
efter en brand.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til gården hører der en lund, som grænser op mod
haveanlægget.
Oprindeligt var gården omgivet af voldgrave.
Ejerhistorie
Gården nævnes første gang i 1408, da dronning Margrethe I
(1353-1412) var på en rejse i Jylland. Meget krongods var gået tabt under urolighederne
i forbindelse med valget af hendes søn som dansk konge, og dronning Margrethe I
ønskede at inddrage det tabte gods. En af de herremænd, der havde opført sig
uanstændigt under urolighederne, var Niels Mikkelsen Krabbe, som måtte stå
skoleret over for dronningen. Efter forhøret måtte Niels Krabbe afstå noget
gods til Kronen, hvorefter han vendte hjem til sin lille borg i Salling, kaldet
Nissum.
Niels Krabbe var næppe den første af slægten Krabbe på
gården, som også herefter nedarvedes i slægtens eje indtil midten af
1600-tallet. Niels Krabbes barnebarn, Lucas Krabbe, fik overdraget godset i
1483. Hurtigt derefter gik han i gang med at nedrive det gamle Nissum og opføre
det nuværende Østergård - et af de ældste bevarede herregårdsbyggerier i Danmark.
Østergård overlevede Grevens Fejde, selvom borgerkrigen
huserede slemt i området. Fejden var et opgør mellem borgere og bønder på den
ene side og adelen på den anden. Opgøret blev vundet af den militære og
økonomiske overklasse, men konflikten blev kompliceret af, at begge parter
havde allierede uden for kongeriget.
Lucas Krabbes søn, Iver Krabbe, blev taget til fange 1534 af
de oprørske bønder i slaget ved Svendstrup, men han blev sat fri igen ved
Aalborgs indtagelse i december samme år.
Da Lucas Krabbe døde i 1543, blev Iver Krabbe ny ejer af
Østergård. Han var en ivrig fortaler for den protestantiske tro, som den nye
konge, Christian III (1503-1559), havde indført i Danmark. Han var derfor anset
af både kongen og rigsrådet og han fik frem til sin død i 1561 byttet sig til
betydningsfulde len, som Kronen hidtil havde ejet. Desuden blev Østergård
tildelt birkeretten over det tilhørende gods. Det betød, at godset blev en
selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne dommerne og dermed
indirekte få indflydelse på kendelserne. Østergård beholdt birkerettighederne
frem til 1688.
Frem til 1660 var Østergård i slægtens besiddelse. Den
sidste af Krabbernes efterkommere var Christian Lindenov. Under Karl
Gustav-krigene (1657-1660) blev den gamle slægtsgård og godsets jorder og
bondegårde så stærkt medtagne, at Christian Lindenov måtte sælge godset til
Erik Olufsen Torm. Dermed flyttede der en borgerlig slægt ind på Østergård.
Frem til enevældens indførelse var det ikke tilladt for borgerlige slægter at
eje adelige godser. Det nye tiltag var et led i enevældens ønske om at styrke
kongemagten ved at etablere en loyal dansk adel, der ikke blot havde rødder
tilbage i gamle magtfulde slægter.
I 1700-tallet havde gården skiftende ejere. Da Anders
Qvistgaard blev eneejer i 1786 ved at købe sin bror ud, påbegyndte han
udskiftningen af det meste af godset. Frem til slutningen af 1770'erne havde
landsbyfællesskaberne dyrket jorden i fællesskab. Med udskiftningen af
landsbyjorden blev hver enkelt bondes jord samlet, og hans gård blev flyttet
fra landsbyen og ud til den nye jord.
Thomas Thomsen overtog gården efter Anders Qvistgaard. I
1804 solgte han Østergård til tre spekulanter, som straks gik i gang med at
frasælge fæstegårdene til selveje og udstykke selve hovedgården i parceller.
Hovedparcellen med Østergård blev solgt tilbage til Thomas Thomsen, som beholdt
den til 1823.
Østergård havde herefter igen mange skiftende ejere, men den
solide hovedbygning fra 1500-tallet overlevede årene. I 1990-erne var
bygningerne dog i så ringe forfatning, at staten måtte overtage Østergaard for
at redde den fredede bygning fra nedrivning. Staten gennemførte en
gennemgribende restaurering, og herregården drives i dag under Skov- og
Naturstyrelsen med bidrag fra Støtteforeningen for Middelalderborgen
Østergaard.
Ejerrække
(1408- ) Niels Mikkelsen Krabbe
( -1483) Morten Krabbe
(1483-1543) Glob (Lucas) Krabbe
(1543-1561) Iver Krabbe
(1561-1597) Magdalene Banner, gift Krabbe
(1597-1598) Erik Kaas
(1598-1625) Anne Krabbe, gift Kaas
(1625-1628) Anne Tygesdatter Brahe, gift Lindenov
(1628-1630) Holger Lindenov
(1628-1632) Otto Lindenov
(1632-1639) Vibeke Clausdatter Podebusk, gift 1) Lindenov 2)
Ulfeldt
(1639-1645) Knud Ulfeldt
(1645-1660) Christian Lindenov
(1660-1673) Erik Olufsen Torm
(1673-1685) Søster Worm, gift Torm
(1685-1694) Jens Henriksen
(1694-1727) Anders Hansen Høyer
(1727-1747) Christen Jensen Basballe
(1747-1752) Niels Nielsen
(1753-1754) Chr. Lautrup
(1754-1758) Birgitte Blichfeld, gift Lautrup
(1758-1763) Niels Andersen Qvistgaard
(1763-1764) Johanne Marie Batum, gift 1) Qvistgaard 2)
Kjærulf
(1764-1777)
Christian Kjærulff
(1777-1786)
Jens Nielsen Qvistgaard
(1777-1792)
Anders Nielsen Qvistgaard
(1792-1804)
Thomas Thomsen
(1804-1806) Konsortium
(1806-1823) Thomas Thomsen
(1823-1836) Nis Nissen
(1836-1846) Hans Tørsleff
(1846-1855) P.C. Hansen
(1846-1855) Jørgen Rasmussen
(1855-1871)
Ernst Emil Rosenørn
(1871-1885)
Johan Christian Brinck-Seidelin
(1885-1890) Erik Oscar Julius Hedemann
(1890-1906) Vallø Stift
(1906-1943)
Axel Lemming Froberg
(1943-1945)
Adam C. Knuth
(1945-1962) J.M. Skov
(1962-1998) Kristen Skov
(1962-1998) Kjeld Skov
(1998- ) Staten
Salling Østergård eller blot Østergård er et stemningsfuldt
firfløjet sengotisk herregårdsanlæg. Borgen ligger nordligt på den
herregårdsdominerede halvø Salling. Østergård kendes fra begyndelsen af
1400-tallet som borgen Nissum tilhørende adelsslægten Krabbe. Det nuværende
anlæg er påbegyndt i 1516 med vestfløjen, opført af Lucas Krabbe ifølge en nu
forsvunden inskriptionsbjælke. Sydfløjen blev tilføjet få år senere i
1530'erne, og borgen blev afsluttet af rigsråd Iver Krabbe med opførelsen af de
lidt lavere øst- og nordfløje omkring 1550.
Østergård fremtræder således i dag som et firfløjet anlæg
omkring en snæver 9x9 m borggård. Bygningsværket er i munkesten, to etager
under teglhængte tage med kamtakkede gavle.
Desværre er den interessante sengotiske borg stærkt forfalden
(1997) 1500-tals-bygningen ligger som en sen middelalderlig torso mellem
kæmpemæssige landbrugsbygninger. Der er et iøjnefaldende misforhold mellem de
moderne, velholdte avlsbygninger og stalde og den gamle hovedbygning med knuste
ruder og revnede, sortsvedne mure, hvor sammenstyrtning truer.
Det firfløjede gotiske borganlæg Salling Østergård ligger i
stærkt forfald skjult af driftige avlsbygninger.