Sebber Kloster var et benediktinerkloster indtil Reformationen. Herregården har siden 1957 været ejet af familien Tesdorf.
Sebber Klosters hovedbygning nedbrændte i 1959. Klosterkirken er endnu bevaret.
Sebber Kloster
Store Ajstrupvej 25
9240 Nibe
Region Nordjylland - Aalborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Helle
Tesdorpf Saunte, Adam Tesdorpf Saunte
www.sebberkloster.dk
Godsets størrelse: 399 ha + andet 39 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i èn
etage. Facaden domineres mod haven af en frontspids i to etager.
Den tidligst kendte hovedbygning omtales på Oluf
Brockenhuus' ejertid, hvor der stod en gammel, stråtækt men velholdt
hovedbygning.
I 1700-tallet blev der opført et trefløjet anlæg i èn etage.
Denne bygning brændte i 1959.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Interior
Andre bygninger
I 1770 blev der opført en trelænget avlsgård i bindingsværk.
Store dele af denne avlsgård, hvis længer åbnede sig mod hovedbygningen,
brændte i 1835, men to bindingsværkslænger er endnu bevaret.
Avlsanlægget er løbende blevet udbygget i 1900-tallet, men
har bevaret sin trelængede struktur.
Fredningsstatus 2013: Ingen af avlsbygningerne er fredet
Tidligere lå vandmøllen Kloster Møller på Sebber Kloster.
Møllen, der blev etableret i middelalderen, blev nedlagt i 1820'erne og
erstattet af en vindmølle, som blev bygget nord for hovedbygningen i 1827.
Klosterkirken
Klosterkirken ligger nordøst for hovedbygningen. Den blev
opført omkring 1268, men har fået sit nuværende udseende omkring 1636, hvor den
blev renovereret.
Der har dog ligget en ældre kirke ved klostret, og der kan
genfindes rester af dennes romanske mure i det nuværende langhus' venstre gavl.
Kirken består af et langhus med en tresidet afslutning med
et kirketårn placeret mod vest og et våbenhus mod nord. Dette våbenhus er den
eneste bevarede fløj fra det middelalderlige nonnekloster. Den er bygget i
granitkvadre og munkesten. Langhuset er højt og fladloftet, og dets delvist
tilmurede vinduer er forskelligt formede og sidder uregelmæssigt. Kirken rummer
bl.a. en reliefskåret altertavle fra 1750, alterstager fra ca. 1625, et dåbsfad
fra 1575 samt et lille krucifiks fra ca. 1475. Prædikestolen er fra ca. 1600 og
lavet af eg med 4 fag.
Flere medlemmer fra Brockenhuus-slægten er begravet i
kirken, ligesom tårnrummet tidligere har været begravelsessted for familien
Gleerup.
Fredningsstatus 2013: Kirken er fredet.
Ejerhistorie
Det vides ikke, hvornår klostret blev grundlagt, men første
gang det blev omtalt, var i kilder fra 1268. Op gennem middelalderen samlede
klostret en del gods i nærheden, og i tilknytning til klostret blev der
etableret en ladegård, hvorfra godset blev administreret.
Selve klostret var et nonnekloster, men administrationen af
det tilstødende gods blev varetaget af en prior, der blev indsat af biskoppen i
Viborg og som boede i Priorgaarden. Generelt stod det sidst i middelalderen
ofte dårligt til med klostermoralen, hvilket formodentligt også var tilfældet
på Sebber Kloster. Således tilkaldte klostret i begyndelsen af 1460'erne en
munk fra det holstenske kloster Cismar, som skulle fremme en reform af klostret
og dets moral.
I 1528 blev Sebber Klosters gods forlenet til Viborg bispens
halvbror Niels Friis, dvs. han overtog driften af klostrets jordtilliggende.
Dette var ganske almindeligt i perioden, men nonnerne klagede allerede samme år
over, at Niels Friis ikke vedligeholdt klosteret. Taget på søstrenes sovesal
var utæt, og deres udkomme fra klostergodset utilstrækkeligt. En kongelig
kommission fratog Friis forleningen, men han stod ikke desto mindre for driften
af godset endnu i 1536.
Efter Reformationen overgik Sebber Kloster til Kronen, der
frem til 1581 forlenede det bort til en række skiftende lensmænd.
I 1581 mageskiftedes, dvs. byttedes, Sebber Kloster til Oluf
Brockenhuus, som boede der til sin død i 1608. På hans tid var der tale om et
relativt beskedent gods, men de efterfølgende generationer konsoliderede
godsets økonomi og forbedrede dets drift. Ikke mindst Margrethe von der Lühe,
der overtog driften efter sin mands død i 1634, styrkede godset betragteligt
blandt andet gennem en intensiv udnyttelse af fæstebøndernes hoveripligt.
Ved hendes død i 1667 blev godset delt mellem tre af hendes
sønner og barnebarnet Sophie Amalie Brockenhuus, men i 1677 blev et andet
barnebarn Christoffer Brockenhuus eneejer af godset. I hans tid blev godsets
størrelse i 1688, til trods for et stort jordtilliggende, opgjort til kun 22
tønder hartkorn, da godsets jord ikke var af særlig god bonitet (kvalitet).
I 1697 solgte Christoffer Brockenhuus gården til købmanden
Anders Madsen Klæstrup fra Ålborg, og gården kom dermed på borgerlige hænder.
Jordopkøb og indløsning af pantsat jord gjorde Klæstrupgården til en komplet
hovedgård, hvilket betød, at den havde over 200 tdr. hartkorn fæstegods inden
for en radius af 15 km fra herregården.
Året efter Klæstrups død i 1707 overtog forvalteren Jørgen
Jensen Gleerup Sebber Kloster. Disse to ejere havde et godt ry, men det havde
den senere ejer Peder Lund ikke. Lund, der var gift med Gleerups barnebarn, lå
ofte i stridigheder med sine naboer, og Jeppe Aakjær beskrev ham som værende
"en ualmindelig tingstud der kun rigtig trak vejret i processer".
I begyndelsen af 1800-tallet påbegyndtes under nye ejere
frasalget af bøndergods og en del fiskestader, som siden gammel tid havde hørt
til klosteret. I 1810 blev Sebber Kloster købt på auktion af Hans Svanholm,
hvis efterkommere ejede gården til 1957, hvor den blev købt af P.K. Haaning.
I 2011 var gården ejet af Helle Tesdorpf Saunte og Adam
Tesdorpf Saunte.
Ejerrække
(omk. 1268) Benediktiner nonnekloster
(1536-1581) Kronen
(1581-1608) Oluf Brockenhuus
(1608-1616) Else Steen, gift Brockenhuus
(1616-1619) Johan Brockenhuus
(1919-1629) Kirsten Rosenkrantz, gift Brockenhuus
(1629-1634) Jørgen Brockenhuus
(1634-1667) Margrethe von der Lühe, gift Brockenhuus
(1667-1670) Ove Brockenhuus
(1667-1673) Johan Brockenhuus
(1667-1676) Sivert Brockenhuus
(1667-1677) Sophie Amalie Brockenhuus
(1673-1677) Jørgen Brockenhuus
(1673-1673) Peder Brockenhuus
(1673-1697) Caspar Brockenhuus
(1697-1707) Anders Madsen Klæstrup
(1707-1727) Jørgen Jensen Gleerup
(1727-1731) Else Hansdatter, gift Gleerup
(1731-1742) Bagge Jørgensen Gleerup
(1742-1791) Peder Lund
(1791-1793) Marie Gleerup gift 1) Lund og 2) Swindt
(1793-1797) Caspar Peter Swindt
(1797-1805) Marie Gleerup gift 1) Lund og 2) Swindt
(1806-1810) Christian Frederik Juul af Rysensten, Ivar
Adolph Ludvig Juul af Rysensten og
Andreas Møller
(1810-1835) Hans Svanholm
(1835-1838) Peder og Andreas Svanholm
(1838-1882) Peder Svanholm
(1882-1888) Cathrine Svanholm
(1888-1916) Jens Christian Qvortrup Svanholm
(1916-1922) Boet efter Jens Christian Qvortrup Svanholm
(1922-1950) Jensine Christine Svanholm
(1950-1957) H. Svanholm
(1957-1959) P.K. Haaning
(1959-1963)
A.V. Tesdorpf
(1963- )
Helle Tesdorpf Saunte
(2011- ) Helle
Tesdorpf Saunte og Adam Tesdorpf Saunte