Da Børglum-bispen Mogens Jensen Grubbe i 1365 i stedet blev
biskop i Ribe tog han Sejlstrup og andre gårde med sig og lagde den under Ribe
Bispestol. Dette udløste i 1367 en pavelig undersøgelse af sagen.
Sejlstrupgaard var fra midten af 1300-tallet og frem til
Reformationen i 1536 blandt Børglum bispestols besiddelser.
Sejlstrupgaard blev nedbrændt i 1534 under Grevens Fejde,
hvorefter nye bygninger blev opført ca. en kilometer øst for stedet, hvor de
gamle havde ligget.
Gården fik først adelige sædegårdsprivilegier i 1689.
Den hovedbygning, der står i 2013, blev opført i 1774 og
består af fire hvidpudsede fløje i grundmur i én etage.
Sejlstrupgaard eller
Sejlstrup Gods
Vejbyvej 302
9800 Hjørring
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Annegrete Frederiksen, Mogens Steen Frederiksen
Telefon 98 99 81 53
Godsets størrelse: 173.3 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Navnet "Sighaels-torp" indholder formentlig navnet
på gårdens grundlægger "Sighael", og sognet har utvivlsomt fået navn
efter gården. Sådanne navne stammer fra omkring 1000-tallet. Til godset hører Sejlstrup
Kirke, sognekirken, der er bygget i romansk tid omkring år 11-1200-tallet. Den
kaldtes også i gammel tid Sejlstrup Kapel og er vel bygget som kapel for
hovedgårdens beboere og fæstere under den.
Hovedbygning
Sejlstrupgaard blev nedbrændt under Grevens Fejde i 1534,
hvorefter gårdens nye hovedbygninger blev opført ca. en kilometer øst for, hvor
den gamle hovedbygning havde ligget. Den nye hovedbygning omtales i 1627 som et
bindingsværkshus i to etager med tegltag.
Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1774 af
daværende ejer Erik Hansen Wilsbech. Bygningen er senere blevet udbygget til et
firefløjet anlæg. Den er i hvidpudset grundmur i en etage med tegltag. Der er
en port vestligt i hovedfløjen, der ligger mod syd. Denne var tidligere
udstyret med en bred kvistgavl, hvilket imidlertid blev ændret til en lang
afdækket forhøjning efter en brand i 1951. I samme ombæring blev der på taget
anbragt et lille spir med ur.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Sejlstrupgaards avlsbygninger blev opført i 1951 efter en
brand og er i grundmur med pladetag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Sejlstrupgaard hører en have på ca. fire tdr. Denne er
omgivet af jordvolde, ligesom der stadig er rester fra et gammelt voldsted,
hvilket viser sig ved tre tørlagte voldgrave.
Ca. en kilometer vest for Sejlstrupgaard ligger voldstedet,
hvor gården var placeret frem til 1534. Voldstedet har haft en nærmest
kvadratisk borgbanke, som var omgivet af grave og ydervolde.
Ejerhistorie
Sejlstrupgaard nævnes første gang i 1335, hvor den var ejet
af Markvard Ratztorp. Han var søn af en indvandret tysk adelsmand og optrådte
da også i 1340 som den holstenske grev Johans lensmand på Skanderborg Slot.
I 1356 var Sejlstrupgaard overgået til Børglum bispestol.
Dog kom det hurtigt til strid mellem to bisper om gården, da biskop Jens Mogens
Jensen Grubbe i 1365 beholdt gården, selv da han blev udnævnt som biskop i
Ribe. Dette var hans efterfølger i Børglum, Jens Mikkelsen, ikke tilfreds med,
hvilket resulterede i, at han klagede til paven. I 1367 udløste dette en
pavelig undersøgelse - og alt tyder på, at Børglum bispen kort tid efter fik
gården tilbage.
I 1534 blev gården afbrændt under Grevens Fejde, og efter
Reformationen i 1536 overgik den ligesom resten af kirkens besiddelser til
Kronen. Sejlstrupgaard var på daværende tidspunkt midtpunkt i et stort og
vidtforgrenet godskompleks, og det lykkedes heller ikke for kronen at få samlet
fæstegårdene omkring hovedgården. I 1656 ejede herregården fæstegårde spredt i
16 herreder og 76 sogne.
Efter den danske kongemagt i 1536 havde overtaget gården,
blev den administreret af en kongelig lensmand frem til 1651, hvor borgmesteren
i Arensburg på Øsel, Jacob Kohl, fik den i pant for de store lån, han havde
ydet den danske stat.
Jakob Kohl måtte imidlertid kort efter afstå pantet, da han
var i gæld til de to hollændere Galtie Grates og Peiter Andreasen van Stawern,
som således overtog gården. Disse lod den bortforpagte, men da de i 1680'erne
undlod at betale skatterne af den, inddrog Kronen den atter i 1684.
Kronen var imidlertid ikke særligt interesseret i at beholde
Sejlstrupgaard, hvilket betød, at gården først blev bortforpagtet for fem år
til Helmich Galkyst og derefter i 1687 skødet til Peder Rodsteen, der var
sekretær i Danske Kancelli.
I 1689 blev gården tildelt adelige sædegårdsprivilegier på
den betingelse, at det fornødne antal fæstegårde blev erhvervet inden for tre
år. For at opnå 'herregårdsfrihed', bl.a. skattefrihed, skulle herregårdene
have underlagt fæstegårde for i alt 200 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig dansk
bondegård var på ca. 6 tdr. hartkorn.
Sejlstrupgaard blev dog straks solgt videre til Arnold Chr.
Dyssel, der erhvervede det fornødne antal fæstegårde til Sejlstrupgaard, der
dermed blev en såkaldt komplet herregård.
Efter Arnold Chr. Dyssels død blev gården på auktion
erhvervet af hans to sønner, Martin Dyssel og Arnold Chr. Dyssel, hvoraf
sidstnævnte i 1717 blev eneejer. Han solgte imidlertid allerede året efter
gården til Jesper Jespersen, der ved sin død i 1746 var meget forgældet,
hvilket betød, at gården igen kom på auktion.
I 1798 solgte Erik Hansen Wilsbech Sejlstrupgaard til Arent
Hassel Rasmussen, der samme år fik kongelig tilladelse til, at gården måtte
beholde sine sædegårdsprivilegier, selvom fæstegårdene blev bortsolgt, hvilket
straks påbegyndtes. I 1799 fik han også tilladelse til at udstykke selve
hovedgårdens marker. Efter at have udstykket omtrent halvdelen af jorden blev
hovedparcellen i 1805 blev solgt til Rasmus Høyer.
Rasmus Høyer fortsatte efter en ny bevilling fra 1810
udstykningen af jordegodset. I 1848 solgte han gården til sin søn, Jens Juulby
Høyer, fra hvem den i 1865 kom til Axel Rosenkrantz Segelcke. Han døde i 1881,
hvorefter hans søn, Severin Peter Vincentz Segelcke, overtog Sejlstrupgaard,
der i 1912 overgik til et konsortium.
Et af medlemmerne i dette konsortium, Knud Christiansen,
blev i 1917 eneejer, hvilket han forblev frem til 1947. Gården var herefter
karakteriseret ved et par hurtige ejerskift, indtil Hans A. Christensen og
sønnen Chr. P. Christensen i 1954 købte den.
Ejerrække
(1335-1356) Markvard Ratztorp
(1356-1536) Børglum bispestol
(1536-1651) Kronen
(1651-1656) Jacob Kohl
(1656-1684) Galtie Grates
(1656-1684) Peiter Andreasen van Stawern
(1684-1687) Kronen
(1687-1689) Peter Rodsteen
(1689-1689) Jens Rodsteen
(1689-1714) Arnold Chr. Dyssel
(1714-1715) Boet efter Arnold Chr. Dyssel
(1715-1717) Martin Dyssel
(1715-1718) Arnold Chr. Dyssel
(1718-1746) Jesper Jespersen
(1746-1747) Ane Lassen
(1747-1749) Mathias Lassen
(1749-1768) Peder Biering
(1768-1798) Erik Hansen Wilsbech
(1798-1805) Arent Hassel Rasmussen
(1805-1848) Rasmus Høyer
(1848-1865) Jens Juulby Høyer
(1865-1881) Axel Rosenkrantz Segelcke
(1881-1912) Severin Peter Vincentz Segelcke
(1912-1917) Konsortium
(1917-1947) Knud Christiansen
(1947-1948) Konsortium
(1948-1952) Niels Aage Christensen
(1952-1954) J.W. Olesen
(1954-2000) Hans A. Christensen
(1954-2000) Chr. P. Christensen
(2000-20xx) Mogens Steen Frederiksen / Annegrete Frederiksen