Fuglsig

● Region Nordjylland - Hjørring Kommune

● Adresse: Fuglsigvej 160, 9800 Hjørring

● Ejer: Carsten Christiansen

● Sameje med gården Aagaard - oplysningerne om størrelse dækker de to gårdes samlede areal

● 111 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført ca. 1750 efter brand

Fuglsig fik formodentlig hovedgårdsstatus omkring 1600. Fuglsig er opført i midten af det 18. århundrede.

Hovedbygningen rummer en smuk barok stue med imponerende rokokomalerier.

Formodentligt var gården oprindeligt en enestegård, dvs. en gård, der lå uden for landsbyen og dennes fællesskab. 

Hovedbygning

Det nuværende Fuglsig blev opført i 1752 af den daværende ejer Jens Sand. Det er et trefløjet - noget usymmetrisk - anlæg i én etage. Hovedfløjen er således forlænget en smule mod nordøst, således at den fortsætter længere ud end sidefløjen.

Hele anlægget var oprindeligt opført i bindingsværk, men blev ved en senere ombygning skalmuret, så kun en lille del er bevaret i bindingsværk.

Indvendigt er gården løbende blevet moderniseret. Eneste undtagelse er "Den blå stue", der ligger i hovedfløjens tilbygning mod nordøst. "Den blå stue" er i grundtrækket barokt med paneler på alle vægge og fire symmetrisk anbragte énfyldingsdøre. Det er imidlertid rummets rokokomalerier, der er særligt bemærkelsesværdige. Malerier og den øvrige bemaling af salen er udført nogle år efter husets opførelse, formentlig omkring 1760.  Hovedbygningen og "Den blå stue" er fredet.

Andre bygninger

Der blev i begyndelsen af 1800-tallet opført et noget uregelmæssigt avlsanlæg på Fuglsig. Anlægget, der i sin grundstruktur var trefløjet, havde en række udløberfløje på både øst- og vestlængen. Det grundmurede anlæg blev revet ned i slutningen af det 20. århundrede.

Tilbage står i 2013 kun to bygninger, der blev opført i 1907. De tilbageværende avlsbygninger er ikke fredet.

Omgivelser

Endnu i dag ligger Fuglsig lidt afsides fra vejen, omkranset af skov. Tilkørslen er belagt med brosten, på begge sider står der - fra hovedvej til hovedbygning - borner, dvs. granitsøjler, på begge sider.

Tilkørslen ender foran hovedbygningen, hvor en stor gårdsplads - som tilkørslen - er belagt med brosten.

Gårdspladsen, indkørslen og bornerne er alle fredede i 2013.

Hovedbygningen har oprindeligt været omgivet af voldgrave på alle sider. Mod vest og sydvest er gravene tilkastet, men mod øst og nord findes der endnu vandfyldte grave. 

Historie

Fuglsig blev omtalt i 1490, hvor den var en bondegård. Næste gang gården blev omtalt, var i kilder fra 1617 - og på det tidspunkt havde gården status af herregård.

I 1617 blev gården ejet af Niels Lange, der formodentligt havde overtaget Fuglsig i forbindelse med ægteskabet med den velhavende enke Joland Vognsen.

Foruden Fuglsig havde Joland Vognsen også arvet herregården Voldbjerg fra sin første ægtemand, men ægtemandens øvrige arvinger fik testamentet omstødt. Ikke fordi hun havde giftet sig igen, men fordi hun alt for kort tid efter brylluppet havde født et barn. Omstødelsen af testamentet bevirkede, at Joland Vognsen og Niels Lange i hvert fald i nogle år boede på Fuglsig.

Ægteparret flyttede til den nærliggende herregård Rønnovsholm i 1620'erne, men de beholdt Fuglsig. Deres efterkommere ejede gården frem til 1742, hvor Johan Ludvig Holstein solgte Fuglsig. 

Johan Ludvig Holstein, der havde giftet sig til Fuglsig, var en af enevældens mest magtfulde mænd. Holstein nød både Christian VI's (1699-1746) og Frederik V's (1723-1766) tillid, og han var i deres regeringstider oversekretær, dvs. en slags statsminister, i Det Danske Kancelli. Hans embede holdt ham ved hoffet - og hans primære besiddelse Ledreborg lå også på Sjælland, hvilket formodentlig var årsagen til, at han valgte at sælge de fjerntliggende nordjyske ejendomme.

De næste år skiftede gården hyppigt ejere. Baggrunden for de hyppige ejerskift var muligvis gårdens dårlige stand. I hvert fald indberettede den daværende ejer, Christen Aagaard, der var købmand i Hjørring, i 1785, at fæstebønderne var nødt til at bruge af såsæden for at føde på deres kreaturer. Aagaard var derfor tvunget til at stille såvel såsæd som penge til rådighed for bønderne, for at de kunne få skik på deres gårde.

I 1797 gav Aagaard op og solgte godset til et konsortium bestående af såkaldte godsslagtere. De nye ejere solgte fæstegodset fra og udstykkede hovedparcellen i 1801, sådan som det skete med mange andre nord- og især vestjyske gårde på denne tid.

Fuglsig havde også i det 19. og 20 århundrede en række skiftende ejere, og i 2013 var gården ejet af Carsten Christiansen.

Ejere af Fuglsig

(1490)        Hans Andersen

(1617-1640) Niels Christensen Lange

(1640-1652) Henrik Lange

(1652-1652) Niels Kaas

(1653-1671) Henrik Lange

(1671-1693) Hippolita Christophsdatter v. Hahn, gift Lange

(1693-1694) Niels Lange og Anne Cathrine Lange

(1695-1705) Anne Lange

(1705-1720) Chr. Georg v. Møsting

(1720-1728) Ingeborg Juel

(1728-1734) Hedevig Vind, gift Holstein

(1734-1742) Joh. Ludv. Holstein

(1742-1742) Claus Edvard Ermandinger

(1742-1771) Jens Andersen Sand

(1771-1772) Hans Andersen Brønnum

(1773-1797) Christen Aagaard

(1797-1801) Konsortium

(1801-1812) Mikkel Schiebsted

(1812-1816) Peter Marcussen Wodschou

(1816-1823) Hans Henrik Degner

(1823-1824) Mikkel Schiebsted

(1824-1844) Hans Henrik Degner

(1844-1869) Willum Frederik Treschow og Michael H.J.D.Treschow

(1869-1894) Lauritz Lassen

(1894-1916) Holten Nikolaus Lützhøft

(1916-1918) Konsortium

(1918-1919) Chr. Nielsen Præstbro

(1919-1924) Th. Isager

(1924-       ) Valdemar Pedersen

(       -       ) L.K. Emmersen

(2011-20xx) Carsten Christiansen

Fuglsig er en tidligere hovedgård 5 km sydøst for Hjørrings centrum. Den første ejer omtales i 1490, hvor gården sikkert har været en enestegård, altså har ligget uden for landsbyen og dens fællesskab. Den nævnes igen i 1617, nu som hovedgård. Der har været skiftende indtægter, og gården har modtaget en del tiende og bøndergods. Men i 1797 gik det så dårligt, at bønderne måtte bruge stråtagene som foder. Dengang blev gården solgt til et konsortium, hvoraf et medlem havde tilnavnet "Herregårdsslagteren". Siden gik det tilbage for gården, der langsomt fik frasolgt jorden indtil der til sidst kun var bygninger, have og grave tilbage, som kunne bære navnet Fuglsig videre.

I 1748 var der en brand, hvorefter man har bygget et trefløjet stuehus i bindingsværk. Stuehuset blev fredet i 1939 for at bevare en sal med en speciel malestil. Salen er kvadratisk og i barokt snit. Både vægge og gulve er bemalet i en variant af stilen grisaille. Farven pariserblåt er brugt til bemalingen, hvorved salen er mørk og har en speciel stemning.