● Region Nordjylland - Morsø Kommune
● Adresse: Elsøvej 262, 7900 Nykøbing M
● Ejer: Kurt Frimor Agerholm, Jørgen Agerholm
Til Frøslevgaard hører folkevisen om Erik Styggesen
Rosenkrantz og jomfru Kirsten Skrams kærlighedshistorie.
Frøslevgaard var i perioder underlagt godshandlere, som
købte og solgte Frøslevgaard ad flere omgange.
Hovedbygningen i bindingsværk brændte i 1786. Hovedbygningen
blev efterfølgende opført i røde sten.
Hovedbygning
Frøslevgaard var tidligere en bindingsværksgård. Efter en
brand i 1786 blev hovedfløjen opført i røde sten. Hovedfløjen var i én etage og
har tre korte tværgående fløje.
Hovedbygningen på Frøslevgaard er fornyet 2007-2008.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger en stor avlsbygning.
Avslgården er ikke fredet.
Omgivelser
Til Frøslevgaard ligger en have med gamle linde- og kastanje
træer. Haven blev anlagt i 1780.
Historie
Den første kendte ejer af Frøslevgaard var Tage Nielsen, der
var søn af Niels Ebbesen. Niels Ebbesen var frontfigur i det jyske oprør mod
den tyske greve Gerhard, der havde pant i Danmark. I 1340 dræbte Niels Ebbesen
greven. Hans søn, Tage Nielsen, var i 1388 i Margrethe I's (1353-1412)
tjeneste.
Tage Nielsen's enke solgte Frøslevgaard til nevøen, Jens
Pedersen Frost, hvorefter den blev nedarvet til hans datter og efter tur hendes
to ægtemænd, senere også hendes søn.
Fra slutningen af 1400-tallet kendes folkevisen om Erik
Styggesen Rosenkrantz' kærlighed til Kirsten Skram på Frøslevgaard. Skal man
tro folkevisen, var der mange genvordigheder mellem Kirsten Skrams mor og Erik
Styggesen Rosenkrantz, inden de to elskende kunne få hinanden. Ifølge visen
måtte Erik Styggesen Rosenkrantz hugge alle døre ned og slå låsene op på
Frøslevgaard for at få sin elskede med sig hjem. Uanset sandhedsværdien af
denne historie er det sikkert, at Erik Styggesen Rosenkrantz ejede Frøslevgaard
gennem sit ægteskab med Kirsten Skram.
Efter en årrække at have været i forskellige
familiemedlemmers hænder - bl.a. som resultat af mange arvedelinger gennem
1500-tallet - kom Frøslevgaard i 1619 til Otte Skeel. Gennem sit ægteskab med
Ide Lunge blev han ejer af Frøslevgaard.
Otte Skeel var en klassisk dannet adelsmand. I 1500-tallet blev
kravene til adelsmændenes uddannelse skærpet. De militære færdigheder blev
suppleret med administrative og politiske kompetencer i takt med, at adelen
blev administratorer af godser og kongelige len. De dygtigste og mest magtfulde
blev også medlem af det magtfulde rigsråd, der sammen med kongen styrede
landet. Otte Skeel havde ligesom mange andre unge adelsmænd været på længere
ophold ved europæiske universiteter. Da han vendte hjem til Danmark, fik han
arbejde ved hoffet, og senere deltog han også i 1600-tallets mange krige.
Otte Skeels døtre, Vibeke og Birgitte Skeel, arvede
Frøslevgaard, men da Birgitte Skeel allerede døde i 1659, kun 15 år gammel,
blev Vibeke Skeel eneejer af gården. Hun giftede i 1660 sig med den kendte Jens
Juel. Han var bror til den højtående søhelt, Niels Juel, og arbejdede selv som
diplomat. Han var en af de få af den gamle adel, der trivedes fint under
enevælden. Enevældens indførelse i 1660 havde ellers medført, at den gamle
danske adels politiske magt og økonomiske privilegier forsvandt, men Jens Juel
formåede at tilpasse sig de nye forhold.
Meget betegnende kom Frøslevgaard herefter til en typisk
repræsentant for den nye tid. Enevold Berregaard var borgmester i Thisted og
var Vendsyssels rigeste mand. Han ejede mange herregårde, som han nogle gange
købte, nogle gange erhvervede gennem pant på uindfriede lån. Når ejerne ikke
kunne betale deres lån, overtog Berregaard simpelthen herregården - som han
ofte videresolgte. Enevold Berregaard opnåede at eje Frøslevgaard i to omgange,
og at sælge gården på auktion for blot selv at købe den tilbage igen.
Frøslevgaard blev købt af brødrene Børgesen i 1742 og resten
af 1700-tallet nedarvet af deres arvinger. Den solgtes 1812, men var da endnu
'komplet', dvs. havde stort antal fæstegårde lagt under sig og havde
skattefrihed.
I 1800-tallet havde gården skiftende ejere, indtil den
omkring år 1900 blev udstykket i mindre parceller. Fra 1898 til 1921 blev
godsets areal halveret.
Ejere af Frøslevgaard
(ca. 1400) Slægten
Nielsen Bild Tage Nielsen
(1419-
) Jens Pedersen Frost
(
- )
Else Jensdatter Frost, gift 1)
Kat, 2) Skeel
(
- )
Jep Nielsen Kat
(1482-1535)
Erik Styggesen Rosenkrantz
(1535-1536)
Hans Johansen Lindenov
(1536-1537)
Berete Eriksdatter Rosenkrantz, gift Lindenov
(1537-1562)
Anders Lindenov
(1562-1574)
Steen Bille
(1562-1579)
Otte Huitfeldt
(1574-1578)
Kronen
(
-1601) Ove Lunge
(1601-1619)
Jørgen Lunge
(1619-1644)
Otte Skeel
(1644-1659)
Birgitte Skeel
(1644-1660)
Vibeke Skeel, gift Juel
(1660-1671)
Jens Juel
(1671-1686)
Tage Høg
(1686-1701)
Enevold Berregaard
(1701-1717)
Hans Hansen
(1717-1724)
Enevold Berregaard
(1724-1728)
Rasmus Jørgensen
(1728-1737)
Peder Mads Jensen
(1737-1738)
Helveg Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2) Poulstrup
(1738-1742)
Jørgen Christian Poulstrup
(1742-1748)
Peder Børgesen
(1742-1754)
Søren Børgesen
(1754-1764)
Niels Mortensen Børgesen
(1764-1773)
Karen Jensdatter Hvistendahl, gift Børgesen
(1773-1811)
Jens Vandborg
(1811-1812)
Anna Dorthea Børgesen, gift Vandborg
(1812-1817)
Jens Hvistendahl Vandborg
(1817-1819)
Niels Stenild
(1817-1858)
Frederik Juul
(1858-1862)
Niels Steenild Mortensen
(1862-
) Anne Hedvig Juul, gift
1) Mortensen, 2) Schade
(
-1884) Jacob Cornelius
Schade
(1884-1889)
Benthe Marie Juul, gift Schade
(1889-1898)
Niels Poulsen
(1898-1904)
V. Mørck
(1904-1906)
Niels Poulsen
(1906-1913)
Niels Christian Veje
(1913-1921)
Forskellige ejere
(1921-
) Johannes E. Nørgaard
(1993-
) Kurt Frimor Agerholm
(
- )
Jørgen Agerholm
