Peterslund

Peterslund kan føres tilbage til det lille kongelige len Lund på Mors.

Herregården Lund blev i 1800-tallet delt i gårdene Peterslund, Gammellund og Nylund.

Bygningerne blev opført i 1907-1925. Staldene er senere moderniseret.

Peterslund

Peterslundsvej 4

7990 Øster Assels

Region Nordjylland - Morsø kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jørgen Gade Nielsen

Godsets størrelse: 157 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Engelholm

Lund Hovedgård med von Samitzs bygninger på voldstedet og Thomas Lunds ladegård nedenfor. Malet af Rasmus Henrik Kruse 1818.

Syd for Øster Assels ligger et område, der kaldes Lund-gårdene; det består af fire store gårde: Peterslund, Nylund, Katrinelund og Gammellund. Tilsammen udgjorde de engang herregården Lund. I 1714 blev der anlagt en fajancefabrik ved herregården. Fabrikken var den eneste af sin art i kongeriget Danmark udenfor København, dog eksisterede fabrikken kun i 10 år.

Hovedbygning

Hovedbygningen på Peterslund blev opført i årene 1907-1925 under politikeren Martin Sørensen. Bygningen er stor og grundmuret og ligger nord for haven.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger staldene i tre forbundne længer. Staldene blev oprettet samtidig som hovedbygningen, men er senere blevet moderniseret og mekaniseret.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

Omgivelser

I 1774 blev der til Lund (i dag Gammellund) oprettet en fajance- og stentøjsfabrik. Fabrikkens ret primitive fajancer er i dag meget sjældne.

Ejerhistorie

I 1400-tallet ejede Johan Gottskalksen Skarpenberg en hovedgård på Mors, kaldet Lund. Historien fortæller, at han fik sit gods forbrudt, dvs. konfiskeret af Kronen. Under alle omstændigheder var Lund senere et mindre kongeligt len på Mors.

Et len var kongelige besiddelser, som blev drevet af lensmænd. Lensmændene modtog en del af indtægterne fra lenet eller i visse tilfælde hele indtægten mod en afgift til Kronen.

I 1651 overgik Lund til privat ejendom, da Kronen solgte gården til Albert Balthasar Berns og Leonhard Marselis. Den gik i arv til Poul v. Klingenberg, hvorefter den nedarvedes i flere generationer.

Anne Cathrine von Bülow blev enke i 1750, men ægtede kort efter Philip Gotfred von Samitz. Han opførte en ny fire-fløjet hovedbygning i bindingsværk. Den følgende ejer, Thomas Lund, foretog en række forbedringer af gårdens drift og anlagde bl.a. en fajance-fabrik.

I 1794 blev herregården overtaget af Peter Severin Fønss og Henrik Johan Leth. Som mange andre nord- og vestjyske herregårde i slutningen af 1700-tallet blev Lund nu opsplittet. Lund var et stort gods, men i løbet af blot seks år blev alle godsets fæstegårde frasolgt. Selve hovedgården med jord og bygninger blev solgt til Thomas Wissing, som dog opdelte denne i to parceller: Lund og Peterslund. Gården Lund blev senere igen delt i Gammellund og Nylund.

Den første ejer af Peterslund var Peder Gimlinge. Peder Gimlinges enke Birgitte Marie Møller udvidede parcellen ved at købe ekstra jord - bl.a. den anden hovedparcel fra Lund. Efter hende overtog P. Bloch godset, som han solgte til tre investorer i 1830. Af de tre mænd blev det Peder Munch, der købte de andre ud af Peterslund i 1839. I 1867 overdrog han godset til sin søn, som i 1877 solgte gården. Køberen var Jens Odgaard, der døde samme år, som han havde erhvervet Peterslund. Først i 1879 fik gården en ny ejer.

I 1906 blev politikeren Martin Sørensen ejer af Peterslund. Martin Sørensen var en selvhjulpen mand, der havde arbejdet sig op i samfundet. Han var en moderne landmand, der som formand for og medlem af en række selskaber overkom en hel del mere end driften af Peterslund. Sideløbende var Martin Sørensen politisk virksom. I 1905 var han medstifter af Det Radikale Venstre og blev dets organisator på Mors. Fra 1929 til han indtrådte i Landstinget i 1936, var han landsformand for partiet.

Peterslund var i 1900-tallet ejet af tre generationer af familien Sørensen.

Ejerrække

(1404- ) Johan Gottskalksen Skarpenberg

( -1651) Kronen

(1651- ) Albert Balthasar Berns

(1651- ) Leonhard Marselis

( -1685) Poul v. Klingenberg

(1685-1723) Poul v. Klingenberg

(1723-1750) Fr. Chr. V. Klingenberg

(1750-1751) Anne Cathrine von Bülow, gift 1) v. Klingenberg, 2) v. Samitz

(1751-1762) Philip Gotfred v. Samitz

(1762-1763) Anne Cathrine von Bülow, gift 1) v. Klingenberg, 2) v. Samitz

(1763-1776) Thomas Lund

(1776-1777) Birgitte Sophie Friis, gift Lund

(1777-1784) Hans Meulengracht

(1777-1788) Saxo Aschanius

(1788-1794) Martzen Marie Erling, gift Aschanius

(1794-1798) Peter Severin Fønss

(1794-1798) Henrik Johan Leth

(1798-1803) Thomas Wissing

Peterslund

(1803-1813) Peder Gimlinge

(1813-       ) Birgitte Marie Møller, gift Gimlinge

(       -1830) P. Chr. Bloch

(1830-1839) Jens Stoklund

(1830-1839) Niels Breinholt

(1830-1867) Peder Munch

(1867-1877) Chr. Møller Munch

(1877-1877) Jens Odgaard

(1877-1879) Boet efter Jens Odgaard

(1879-1897) Poul Mikkelsen

(1897-1903) Chr. Mikkelsen Overgaard

(1903-1906) Jens Møller Poulsen

(1906-1950) Martin Sørensen

(1950-       ) H.G.W. Sørensen

(       -2011) Martin Sørensen

(2011-20xx) Jørgen Gade Nielsen

Lund-gårdene

Gammellund er kernen i herregårdslandskabet på det sydligste Mors. Herregårdslandskabet er stadig synligt takket være de gamle, beplantede diger omkring de store marker. Nutidens landskab er præget af den lige vej (anlagt i 1780’erne) og de lange, lige grøfter. Landevejen skærer gennem det flade landskab, men yderst mod syd svinger den ved to små fiskerhuse. Her i strandkanten ender vejen, næsten som en understregning af, hvor betydningsfuld denne færdselsåre var i fortiden, da et færgested her forbandt Thyholm og Mors.

Herregården Lund eksisterede allerede i 1400-tallet. Gårdens jorder er delt flere gange, og i dag benævnes denne sydligste del af Mors som Lund-gårdenes område. Fra den oprindelige gård er skabt en række større ejendomme: Peterslund (1803), Katrinelund (1818), og senere Nylund og Marielund. I 1900-tallet er der desuden udstykket en række mindre ejendomme omkring Gammellund, som den oprindelige herregård nu kaldes.

Herregården Lund fik ny hovedbygning i 1752. Det var et firefløjet bindingsværksanlæg, som opførtes på det middelalderlige voldsted. Denne hovedbygning blev nedrevet i 1818, og et stuehus blev indrettet i den tidligere hestestald på vestsiden af den vej, som fører forbi voldstedet. Stuehuset brændte i 1980, hvorefter det nuværende stuehus opførtes. Voldstedet består af en aflang banke med meget stejle sider omgivet af en vandfyldt voldgrav. Ydersiden af voldstedet mod nordvest, nord og nordøst begrænses af en ydervold, der på det højeste sted er tre meter. Den sydvestlige bankes topflade, der ligger seks meter over voldgravens vandspejl, har været rummelig nok til at give plads til et flerfløjet bygningskompleks. Voldstedet er markant og et af de største på Mors. Fra toppen er der en enestående udsigt over det flade landskab.

Alle gårdene i dette område er omgivet af høje trægrupper, der træder tydeligt frem i det ellers skovløse landskab. Af den oprindelige herregård Lund er der intet tilbage. Omkring Hesterøroddevej og Lunden er der lerforekomster, som i slutningen af 1700-tallet blev benyttet som råstof til den fajance- og stentøjsfabrik, som lå umiddelbart sydvest for Gammellund.