Aggersborg

Aggersborg kan som strategisk beliggende kongsgård siden vikingetiden knyttes til dramatiske episoder i vor historie. Den nuværende hovedbygning er dog, sin skønhed til trods, lidet kongelig. Den smukke trelængede gård med limfjordsudsigt er opført i midten af 1700-tallet.

• Nordjylland, Hanherred, Løgstør Kommune, 9 km nord for Løgstør

• Gårdbutik, udstillinger. Økologisk informationscenter og cafe, Åbent i sæsonen, og efter aftale året rundt.

• Vikingeborgen med plancheudstilling

• Arkitekt Regitse Johnsen og godsejer Gorm Reventlow-Grinling

• 320 ha

—• Hovedbygningens bindingsværkslænger opført 1756-58. Vikingeborgen anlagt omkring 980.

• Bygningen

Aggersborggård består af et trelænget kompleks opført i svært egetræsbindingsværk med gennemstukne bjælker og egeknægte under tagskægget. Et rødt halvalmet tegltag dækker de lave langstrakte bygninger. To døroverliggere i henholdsvis nord- og sydfløjen er dateret 1756 og 1758. På døroverliggerne ses bygherrernes initialer, »C.S.-A.M.L.«, for Christen Speitzer og Anna Margrethe Lund. Sydfløjens sydvestlige del fremtræder grundmuret med en kælder, der stammer fra den tidligere bygning på stedet. Omtrent midt på sydfløjen har der tidligere været en port. De tre fløje åbner sig mod vest. Det antages, at den oprindelige portbygning opført af munkesten har afsluttet herregårdsanlægget mod vest.

Aggersborg fra nordøst. I centrum ses den mægtige rekonstruerede ringvold fra Harald Blåtands vikingeborg. Volden måler 240 m i diameter, og borgen er tre gange så stor som de samtidige aksefaste borganlæg Fyrkat i Himmerland og Trelleborg på Sjælland I forgrunden til højre Aggersborg Kirke. Under bevoksningen ved borganlæggets sydvold skimtes avlsgårdsanlægget til det nuværende Aggersborggård.

• Interiør

I Aggersborggårds hovedbygning arrangeres skiftende udstillinger af kunsthåndværk. Ved en restaurering i 1991-94 har man afdækket spor af 1700-tallets væg bemaling. Rummene fremtræder nu i de oprindelige farver. Desuden er syd- og nordfløjens gamle panelværk, der mestendels stammer fra Aggersborg Kirke, blevet afrenset, og panelernes oprindelige bemaling med religiøse motiver er blevet genfremdraget. Det samme gælder døre og bjælkelofter i nordfløjen.

Endelig skal midtfløjens, østfløjens, mægtige stensatte bageovn nævnes. Ovnen er stadig i funktion og er sammenbygget med en gruekedel, der i dag anvendes til ølbrygning.

• Omgivelser

Aggersborggård drives som et økologisk landbrug. Fåreholdet er med 1001 får et af Danmarks største.

Med al respekt for den smukke bindingsværksgård og slægterne her, så er det vikingeborgen Aggersborg, der forlener stedet med Danmarkshistoriens drama. Den nuværende hovedbygning nær Limfjordens bredder ligger ved vikingeborgens sydvendte indgang, mens dele af avlsgården ligger på selve borgarealet. Umiddelbart nord for borgvolden knejser den middelalderlige sognekirke.

Den cirkulære ringvold omkring den mægtige vikingeborg er blevet rekonstrueret i 1994. I et lille udstillingshus ved kirkegårdsmuren finder man en plancheudstilling om borgens historie. Borgvolden måler 240 m i diameter. Inden for volden lå 48 fuldstændig ens huse grupperet i 12 karreer. Borgen blev gennemskåret af to aksefaste »hovedgader« nord-syd og øst-vest, som fra borgens centrum ledte frem til borgens fire symmetrisk anbragte porte i hvert verdenshjørne.

Aggersborg er den største af de fire danske vikingeborge, som man normalt benævner Trelleborgene efter den først fundne borg, Trelleborg på Sjælland. De to andre borge, er den begrænset udgravede Nonnebakken i Odense, og Fyrkat ved Hobro, sidstnævnte med udstilling og et rekonstrueret hus. Borgenes målfaste konstruktioner er nøjagtig ens, men Aggersborg er, hvad antallet af huse angår, tre gange større end de øvrige. Borgene er anlagt efter en samlet plan omkring 980 af den stærke vikingekonge Harald Blåtand. På Jellingestenen beretter han stolt, at han samlede hele Danmark. Skønt kristendommen havde en hånd med i spillet, var midlet utvivlsomt de barske tvangsborge, der som rene magtdemonstrationer blev placeret på strategiske steder og bygget efter de mest avancerede ingeniørmæssige metoder. Det er næppe tilfældigt, at den største af borgene lå ved et af Limfjordens smalleste steder. Herfra kunne de oprørske, fribårne vendelboer holdes i ave, og her kunne vikingeflåden samles.

VIGTIGE ÅRSTAL

ca. 980 Harald Blåtand anlægger tvangsborgen ved Limfjordens smalleste sted.

1086 Knud 2. (den Hellige) angribes af vendelboerne ved Aggersborg.

1441 Kongsgården Aggersborg nedbrændes under et bondeoprør

1756 Opførelsen af den nuværende gård påbegyndes.

• Historie

Tvangsborgen blev siden til en mere beskeden kongsgård. Men vendelboerne var ikke knægtede. Da Danmarks sidste vikingekonge, Knud (den Hellige) i 1086 kaldte til ledingsflådens samling i Limfjorden og dertil behøvede penge, gjorde vendelboerne oprør. De forjog Knud fra hans borg ved Børglum. Forfulgt af de vrede skarer flygtede kongen sydpå til overgangsstedet ved Aggersund. Knud og hans nærmeste folk undslap over fjorden. Men en væsentlig del af hans mænd blev indesluttet på Aggersborg, der blev indtaget og ødelagt. Knud blev som bekendt siden indhentet af oprørerne og slået ihjel i Odense.

Borgen blev genopbygget og tilhørte kongen i 1200-1300-tallet. Den nævnes i Valdemars Jordebog fra 1231, og den 14. maj 1272 mødtes Erik Klipping med Børglumbispen på Aggersborg, hvor kongen i et bevaret originaldokument udstedte vidtgående beføjelser til det nærliggende ø Kloster (i dag herregården Oxholm)

Der kom dog atter borgerkrig i landet, og i det jyske herremandsoprør mod Valdemar Atterdag i begyndelsen af 1350'erne blev borgen nok engang ned brændt. Da Valdemar igen kom ovenpå, måtte en af oprørerne, Niels Eriksen Gyldenstierne til Ågård, i 1373 forpligte sig til inden et år at genopbygge kongsgården.

Der gik små 100 år, så var den gal igen i Vendsyssel. I kølvandet på afsættelsen af kong Erik af Pommeren udbrød der et bondeoprør i Vendsyssel ledet af den lidet kendte herremand Henrik Tagesen Reventlow. Oprøret, der begyndte i 1441, var rettet mod den fra Sydtyskland indkaldte nye konge, Christoffer af Bayern. Gyldenstiernes Ågård blev nedbrændt, så Niels Eriksens barnebarn »korn af sin gård uden med en stav i sin hånd«. Målet var dog først og fremmest kongsgårdene, og her blev Aggersborg med tilhørende lensmand hugget i stumper og stykker. Bondehæren fortsatte over Limfjorden, men snart vendte lykken. Den krigsvante konge forfulgte bønderne tilbage til Hanherred, hvor det kom til et afgørende slag. Vist nok for første gang i Danmarkshistorien søgte forsvarerne at værge sig bag en vognborg. Den mobile forskansning blev dog sprængt af kongens riddere, og de bønder, der ikke nåede at flygte, blev alle hugget ned. En folkevise beretter om vendelboernes sørgelige endeligt svigtet af deres medsammensvorne:

Først rømmed' de Morsingboer

og så de forrædere af Thy,

efter da stod de vendelboer

og ville ikke fly

Henrik Tagesen endte radbrækket på hjul og stejle, og Christoffer af Bayern vendte tilbage til hyldesten i København. Borgen kom ikke siden til at spille nogen betydningsfuld rolle, og i 1579 mageskiftede Fr. 2. kongens gård i Aggersborg til Vibeke Podebusk. Forskellige adelsslægter besad den gamle kongsgård frem ti11718, hvor forpagter på Kyø Mads Gregers Speitzer købte Aggersborggård. Sønnen Christen Speitzer arvede gården i 1753 og opførte få år senere den nye hovedbygning. Forskellige borgerlige slægter ejede Aggersborggård, indtil den i 1852 blev købt af Jacob Nørgaard (1815-1893). Nørgaard var bondesøn fra Brovstegnen. Allerede som 14-årig slog han sig på handel. Det begyndte med huder og skind. Siden kom den unge mand i handelslære i Ålborg, og efter endt uddannelse drev Nørgaard en fremgangsrig skudehandel på Norge. Denne handel indbragte ham en så stor fortjeneste, at han i 1852 kunne købe Aggersborggård for 70.000 rdl. og udskifte handelsmandstitlen med titlen som proprietær. Nørgaard-slægten ejede Aggersborg i tre generationer eller næsten 150 år frem til Inger Marie Nørgaards død i 1990. Den nuværende ejer, Regitse Johnsen, er til gengæld en fjern slægtning af bygherren Christen Speitzer.

HANS KIRK OG AGGERSBORG

Forfatteren Hans Kirk (1898-1964) har i erindringsbogen Skyggespil (1953) givet et indtagende billede af livet på og omkring Aggersborg ved århundredskiftet. Som i hans hovedværker Daglejerne og De ny Tider (1939) er det de sociale forskelle mellem landarbejderklassen og storbønderne, der spiller hovedrollen. Men som altid i hans forfatterskab er klassekampen sat ind i den stemningsfulde nordvest jyske ramme. Hans Kirks mormor, Marie Elisabeth Nørgaard (1843-1914), var ældste datter af Jacob Nørgaard til Aggersborg.

I Skyggespil beskrives slægtsgården således:

»Der er noget ærværdigt og samtidigt jævnt over den gode, gamle gård. De store avlsbygninger er skjult bag en mur, og hovedbygningen ligger så roligt og hvilende med sin ene længe ud mod Limfjorden. Det tjærede bindingsværk skinner sort i solen, taget er mosgroet, teglstenene mørkebrune af ælde, og bierne summer i lindetræets løv. Og fra haven og engene står der en sval luft omkring gården«.