Logo

Høgholt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Høgholt

 

• Nordjylland, Vendsyssel, Sindal Kommune, 19 km øst for Hjørring

• Ses fra vej

• Proprietær Per Kirketerp

• 193 ha

• Opført omkring 1570. Tilføjelser 1662. Ombygget 1886-89


Det gamle, men ret beskedne herresæde Høgholt tilhørte siden midten af 1300-tallet Vendsyssels førende adelsslægt Banner af Asdal. Bygherren Gregers Ulfstand kom således i besiddelse af Høgholt ved sit giftermål med Karen Eriksdatter Banner. Omkring 1570 lod han det nuværende anlæg opføre på et kvadratisk voldsted. Det består af tre fløje, hvor nordfløjen med tilhørende indgangstårn er hovedfløjen. Bygningen blev opført i bindingsværk med udkraget øvre etage og korte udløberfløje, hvoraf den østlige er opbygget fra grunden i 1662.

I 1880'erne blev bindingsværket erstattet med skalog grundmur, således at bygningen nu fremstår som et historisk inspireret 1800-tals anlæg med regelmæssigt anbragte vinduer under et rødt tegltag. Det runde tårn i røde mursten med en kobbertækket spirhætte er mest af alt et resultat af Fr. U1da/ls genopbygning 1889.

 

Høgholt

 

Høgholt er en herregård beliggende ca. tre kilometer sydøst for Sindal i Hørmested Sogn i Hjørring Kommune.

I de ældste optegnelser om gården fra 1340 var Høgholt en bondegård, der skødedes til et medlem af slægten Banner. Hvornår gården præcis blev ophøjet til hovedgård er ikke ganske sikkert, men sandsynligvis en gang i perioden 1553-1561. Slægten Banner ejede gården i et par århundreder.

Høgholt Gods er nu på 344 hektar med Store Vestermark.

 

Ejere af Høgholt

(1340-1342) Aage Pedersen

(1342-1345) Erik Nielsen Banner

(1345-1360) Brune Eriksen Banner

(1360-1400) Erik Brunesen Banner

(1400-1425) Brune Erik Eriksen Banner

(1425-1443) Niels Eriksen Banner

(1443-1474) Enke Fru Johanne Banner

(1474-1486) Anders Nielsen Banner

(1486-1488) Erik Andersen Banner

(1488) Karen Steensdatter Gøye gift (1) Banner (2) Høg(Banner)

(1488-1524) Niels Eriksen (Banner) Høg

(1524-1554) Erik Eriksen (Banner) Høg

(1554)          Karen Eriksdatter Høg

(1554-1582) Gregers Truidsen Ulfstand gift med Karen Høg

(1582-1611) Karen Eriksdatter Høg gift Ulfstand

(1611-1613) Hilleborg Gregersdatter Ulfstand gift med Sivert Grubbe

(1613-1629) Sivert Grubbe

(1629-1631) Else Sivertsdatter Grubbe gift Beck

(1631-1634) Sivert Sivertsen Grubbe

(1634-1640) Jokum Beck

(1640-1656) Sophie Stensdatter Brahe gift Dyre

(1656-1659) Lisbet Jørgensdatter Lunge Dyre gift Rosenkrantz

(1659-1681) Erik Rosenkrantz

(1681-1687) Erik Eriksen Rosenkrantz

(1687)          Albert Bille

(1687-1706) Eiler Ejlersen Holm

(1706-1746) Jesper de Jespersen

(1746-1774) Niels Bentsen de Jespersen

(1774-1775) Else Cathrine Kjelden gift de Jespersen

(1775-1801) Kancelliråd Henrik Henriksen

(1801-1803) Arent Hassel Rasmussen

(1803-1828) Jørgen Fevejle

(1828-1840) Peder Christian Langvad gift med Jensine Fevejle

(1840-1844) Jensine Feveile (enke eft Langvad)

(1844)          Rasmus Ludvig Riis / A. Faurskov / A. Basse

1845            en forvalter ved navn Hans Degner

(1844-1856) Rasmus Ludvig Riis gift med Katrine Møldrup

(1856-1865) Georg Wilken Hornemann

(1865-1899) Frederik Christian Ferdinand Tutein gift med Jensine Christine Ørtoft (1) Veed-fald (2) Tutein

(1899-1901) Christian Olesen

(1901-1904) A.P. Hansen

(1904-1910) Niels Brüel

(1910)          Johannes Kjærgaard

(1910-1912) N. Th. Mogensen

(1912)         P. Rinde

(1912-1916) Rudolf Ovesen

(1916-1920) Jacob Jørgen Jespersen

(1920-1941) Christian Hansen

(1941-1943) Jens Krøjgaard

(1943)          Konsortium

(1943-1954) V. H. Thomsen

(1954-1955) G. Berg Andersen

(1955-1963) G. K. Bang Sørensen / Halvor Bang Sørensen

(1963-1985) Halvor Bang Sørensen

(1985-        ) Per Kirketerp Nielsen


Høgholt

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.001 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her