• Adresse: Aggersborgvej, Ved Aggersborg Kirke, Thorupvej 13,
9670 Løgstør. 99 66 92 00
Aggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg
ligger i Han Herred, ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden.
Borgen har en indre diameter på 240 meter, og hele anlægget
er langs voldgravens yderkant 288 meter bredt. Mellem volden og graven var et
ca 8 meter bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 meter dyb, mens volden var
ca. 4 meter høj. Volden var bygget af jord og tørv, afstivet og beklædt med
egetræ. Øverst var der et brystværn af træ. Den nuværende vold er lavere end
den oprindelige, den er opført i begyndelsen af 1990'erne, og den markerer
blot, hvor det oprindelige anlæg lå. De fire hovedgader går, som ved alle de
andre trelleborge, fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne. De
er ført gennem volden som tunneler for ikke at svække forsvaret af borgen. I
hver fjerdedel af cirklen, hvor husene lå, løb flere små tværgader.
Anlægget er svært at datere, da der under det ligger en
landsby med grubehuse og langhuse fra germansk jernalder. Men det er formentlig
bygget nogenlunde samtidig med de andre trelleborge – højst sandsynligt omkring
år 980 da Harald Blåtand og/eller Svend Tveskæg regerede landet. Borgen er
bygget i løbet af 1 – 2 år og har kun været anvendt i omkring 5–20 år.
Med de 48 langhuse antages det, at der har været plads til
op mod 5000 mand. Husene ligger med tolv langhuse i hver fjerdedel af cirklen.
De er alle orienteret i retningen nord/syd eller øst/vest. Af de oprindelige
træhuse er kun stolpehullerne tilbage. Deres indbyrdes placering, hældning og
dimensioner samt viden om husenes udformning fra Cammin-skrinet, et husformet relikvieskrin,
og husformede gravsten fra England, har givet viden til opførelsen af en
rekonstruktion af trelleborgenes huse. Husenes konstruktion kaldes
bulkonstruktion. Rekonstruktionen ligger ved Fyrkat. Husene havde buede
tagrygge og buede langsider som et skib. De var 32,5 meter lange og 8,5 meter
brede. De var opdelt i en lang midterhal på 19,5 meters længde med mindre rum i
gavlene. Til opførelse af et enkelt af husene ved Aggersborg krævedes 66 store
egetræer. Til hele bebyggelsen med trækonstruktionen i voldene og træ til
husene har der været brugt omkring 5000 store egetræer.
Fra udgravningen af anlægget er fundet mange oldsager. Mange
importerede luksusvarer er fundet – f.eks. fandtes der i det største hus perler
af bjergkrystal og stumper af glaskander. I et stolpehul lå en sammenklemt
guldarmring, det største guldfund i Danmark efter guldhornene. Guldarmringen er
kopieret og kan ses på museet ved anlægget.
Aggersborgs beliggenhed – beskyttet og dog let tilgængeligt
med skib – skal ses i lyset af, at Limfjorden på borgens tid var åben for
sejlads i tre retninger: vest, øst som i dag, men dengang også mod nord gennem Sløjen.
Muligvis har man måttet trække skibene forbi Løgstørgrunde. Desuden lå
Aggersborg ved en af den ældgamle hærvejs tre passager over Limfjorden (der var
også overgange ved Staun nord for Farstrup og en anden ved Lindholm Høje i Aalborg-forstaden,
Nørresundby).
Aggersborg ligger altså strategisk usædvanligt godt placeret
i et trafikknudepunkt, både for øst-vest og nord-sydgående trafik. Men der er
stadig uvished om, om Aggersborg var et magtcenter til kontrol af handel og
interne stridigheder eller det var en kaserne/træningslejr i forbindelse med
Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England.
Vikingeborgen
Aggersborg
Fra vikingetiden er der i Danmark fundet 4 store ringborge,
Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken ved Odense, Fyrkat ved Hobro og den
kæmpestore Aggersborg ved Limfjorden.
De består af en stor cirkelrund vold der i Aggersborg omslutter 48 store
langhuse.
Vikingeborgene er udført på samme tid, omkring 980-981 under Harald Blåtand, og
blev opført på strategisk vigtige steder i riget.
Baggrunden for opførelse af ringborgene kan være en militær trussel fra det
tyske kejserrige.
Borgerne har kun været anvendt i 5-20 år.
I Aggersborg, på nordsiden af Limfjorden, lå for mere end
1000 år siden Nordeuropas største vikingeborg.
Den cirkelrunde jordvold markerer den oprindelige vold
Billedet er fra udstillingshuset ved Aggersborg
Aggersborg målte indvendig 240 meter i diameter og rummede
48 store langhuse.
Rundt om vikingeborgen var der en voldgrav som var 1,30 m. dyb.
Imellem vold og voldgrav var der 8 meter plant stykke.
Husene var 32,5 meter lange og 8,5 meter brede, det antages der var plads til
ca. 5.000 mand i borgen.
De fire hovedgader går, som ved alle de andre trelleborge,
fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne. De er ført gennem
volden som tunneler for ikke at svække forsvaret af borgen. I hver fjerdedel af
cirklen, hvor husene lå, løb flere små tværgader.
Billedet er fra udstillingshuset ved Aggersborg .
Volden var ca. 4.meter høj, afstivet og beklædt med egetræ.
Imellem stolpekonstruktionen var der jordfyld og græstørv. Øverst var der et
brystværn af træ.
Husenes konstruktion kaldes bulkonstruktion.
Husene havde buede tagrygge og buede langsider. De var 32,5 meter lange og 8,5
meter brede. De var opdelt i en lang midterhal på 19,5 meters længde med mindre
rum i gavlene.
Til opførelse af et enkelt af husene ved Aggersborg krævedes
66 store egetræer. Til hele bebyggelsen med trækonstruktionen i voldene og træ
til husene har der været brugt omkring 5000 store egetræer.
Billedet er fra udstillingshuset ved Aggersborg
.
Aggersborg ligger beskyttet og dog let tilgængeligt med skib. Desuden lå
Aggersborg ved en af den gamle hærvejs tre passager over Limfjorden.
Aggersborg ligger strategisk godt placeret i et
trafikknudepunkt, både for øst-vest og nord-sydgående trafik. Men der er stadig
diskussion om, om Aggersborg og de andre ringborge var magtcentre til kontrol
af handel og interne stridigheder eller det var en kaserne/træningslejr i
forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England, eller
årsagen til byggerierne kan være en militær trussel fra det tyske kejserrige,
som nok er det mest sandsynlige.
.
Af andre samtidige anlægsarbejder: Danevirke, grænsen mod
det tyske rige, blev forstærket. En kæmpe bro blev bygget over Vejle Ådal syd
for Jelling. De første handelspladser blev befæstede, fik kirker og blev til
byer. Alle disse arbejder kan ses i sammenhæng med kong Harald Blåtands forsøg
på at samle og kontrollere riget.