Lyngbygård (Sjælland)

Lyngbygård var som mange andre herregårde oprindeligt en landsby ved navn Lyngby.

Landsbyen Lyngby blev afbrændt under Første Karl Gustav Krig 1657-1658.

Lyngbygård blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og lå indtil 1831 under herregården Gerdrup. Fra 1919 har Lyngbygård atter haft samme ejere som Gerdrup. Lyngbygård fungerede som avlsgård under Gerdrup. Gården fik sin nuværende hovedbygning i 1872-1873.  

Lyngbygård (Sjælland)

Korsør Landevej 159

4242 Boeslunde

Region Sjælland - Slagelse kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Peter Melchior

Telefon 58 19 61 71

Hovedgård: 542 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Gerdrup

Lyngbygård er en del af Gerdrup og Lyngbygård Godser. Se Gerdrup

Gerdrup og Lyngbygård Landbrug ApS

Hovedbygning

Landsbyen Lyngby blev brændt ned under svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Siden blev herregården Lyngbygård på de forladte jorder i begyndelsen af 1700-tallet.

Gården var en avlsgård under herregården Gerdrup og har formentlig ikke haft en herskabelig hovedbygning.

Hovedbygning blev ombygget til sit nuværende udseende 1872-1873. Bygningen består af en enkelt fløj i en etage ovenpå en høj kælder. Bygningen er grundmuret og har tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Andre bygninger

De eksisterende avlsbygninger blev opført i 1884. Bygningerne er i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.

Omgivelser

Lyngbygård har en stor have på 2 hektar, samt en kastanjeallé.

Ejerhistorie

Jorderne, som senere lå under Lyngbygård, udgjorde oprindeligt en landsby på 12 gårde. Gårdene tilhørte Antvorskov Kloster, men ved Reformationen i 1536 overgik klosterets jord til Kronen og dermed også landsbyen Lyngby. Under svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Lyngby hårdt ramt og alle gårdene, heriblandt Lyngbygård, blev brændt ned.

Efter 1600-tallets mange krige havde Kronen oparbejdet stor gæld, og der blev derfor solgt ud af den store beholdning af jord og ejendomme. Jorderne til de nedbrændte bondegårde i Lyngby derfor solgt til Diderich Grubbe, som allerede ejede den nærliggende herregård Gerdrup. Lyngbygård hørte herefter sammen med Gerdrup helt frem til 1831

Diderich Grubbe var sognepræst og døde allerede i 1702. Men hans enke, Anne Elisabeth Vind, drev godset videre og oprettede Lyngbygård som herregård. Anne Vind var en målrettet kvinde, der gerne gik rettens vej for at finde medhold i sine krav om at kunne indrette Lyngbygårds jord, som det passede hende. En af hendes modstanderes advokater skulle have sagt i forbindelse med retssagerne mod hende, at "en Mands List er vel behænde, men Kvindelist er uden Ende." Og Anne Vind fik det da også, som hun ville.

Morten Qvistgaard købte Gerdrup og Lyngbygård i 1760. Driften på de to gårde havde længe været bestyret af forpagtere, men Morten Qvistgaard stod selv for at drive landbruget. Det fik positive konsekvenser for gårdene, da Morten Qvistgaard var en meget kompetent landmand. Med tiden blev han sågar medlem af Den Store Landbokommission, der i slutningen af 1700-tallet arbejdede for at reformere landbruget. Selvom han var en reformvenlig mand, var han dog modstander af at ophæve stavnsbåndet. Stavnsbåndet blev dog alligevel ophævet, med eller uden hans velsignelse, i 1788.

Lyngbygård er forblevet hos Morten Qvistgaards efterkommere helt frem til i dag. I 1831 deltes godserne mellem flere arvinger. Lyngbygård tilfaldt Carl Julius Rehling Qvistgaard. Lyngbygård nedarvedes af hans efterkommere. I 1917 arvede Holger Fabricius Lyngbygård, og da han i 1919 tillige arvede Gerdrup blev de to gårde atter forenet under samme ejerskab.

Lyngbygård tilhørte i 2013 hofjægermester Peter Nicolaj Fabricius Melchior og indgår i Gerdrup-Lyngbygård Gods.

Ejerrække

(1403-1536) Antvorskov Kloster

(1536-1696) Kronen

(1696-1702) Diderich Grubbe

(1702-1727) Anne Elisabeth Vind, gift Grubbe

(1727-1728) Boet efter Anne Elisabeth Vind

(1728-1729) Holger Grubbe

(1729-1731) Diderikke E. Grubbe

(      - 1731) Christiane E. Grubbe

(1731-1735) Christine Fuiren, gift Harboe

(1735-1737) Boet efter Christine Fuiren

(1737-1739) Jørgen Willumsen

(1739-1750) Oluf Bruun

(1750-1755) Simon Borthuus

(1755-1756) Otto Borthuus

(1756-1760) Casper Frederik Bülow

(1760-1798) Morten Iversen Qvistgaard

(1798-1807) Peter Christoffer Qvistgaard

(1807-1814) Anna Henriette Schow, gift 1) Qvistgaard, 2) de Neergaard

(1814-1831) Peter Johansen de Neergaard

(1831-1877) Carl Julius Rehling-Qvistgaard

(1877-1895) Tofa Alvilda Rehling-Qvistgaard, gift Fabricius

(1895-1917) Peter Frederik Fabricius

(1917-1930) Holger Fabricius

(1930-1953) Kirstine Feyring, gift Fabricius

(1953-1975) Peter Frederik Fabricius

(1975-1987) Peter Fabricius

(1993-20xx) Peter Nicolai Fabricius Melchior