• Midtjylland, 12 km sydvest for Hobro
• Offentlig adgang til voldsted. Informationstavle.
• Et verdensatlas på 5.000 m2 med landegrænser,
bjerge, søer og floder anlagt 1944-1969 ved Klejtrup Sø
• Voldsted fra 1300-tallet
På et næs i den sydlige del af Klejtrup Sø ligger et
motte-bailey-anlæg på to borgbanker med en forborg vendt mod landsiden. Borgen,
som ikke har været arkæologisk undersøgt, tilskrives efter traditionen Niels
Ebbesen. Det var Niels Ebbesen, der ved sit overfald på den kullede greve,
Gert, i Randers banede vejen for Valdemar Atterdags genrejsning af riget i
1340'erne og 1350'erne.
Niels Ebbesen blev dræbt ved belejringen af Skanderborg to
år senere i 1342, og dermed var hans kortvarige, men betydningsfulde rolle i
Danmarkshistorien udspillet. Klejtrup er ikke dokumenteret i de skriftlige
kilder.