Katholm
Katholm 1
8500 Grenå
Region Midtjylland - Norddjurs kommune, 6 km syd for Grenå
Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang. Ses fra forpladsen
Ejer: Marie Therese Collet
Tlf.: 86 33 17 41. katholm-gods@katholm-gods.dk
Hovedgård: 479 ha Godsets størrelse: 1170 ha (Oplysninger om
godsets jordtilliggende er hentet fra godsets hjemmeside 2011)
Funktion: Boligudlejning
Forbindelser: Hessel
(Djursland)
• Opført 1588-91, vestfløj tilføjet 1622
Katholm hører til Djurslands mange fornemme renæssancegårde.
Katholm er opført omkring 1590 utvivlsomt af den samme bygmester, som har
opført den 10 km sydligere beliggende Rugård.
Katholm ligger i det skovrige område syd for Grenå.
Umiddelbart vest for hovedbygningen løber vejen mod Grenå, der begynder som en
af landets flotteste hulveje flankeret af store gamle træer. Den imposante
hovedbygning rejser sig på en snæver borgholm omgivet af vand på alle sider. En
stenbro fører fra det store ladegårdskompleks over voldgraven til gårdspladsen,
der åbner sig mod syd.
De to høje sammenbyggede fløje mod nordøst er ifølge
murankre opført i henholdsvis 1588 for østfløjens vedkommende og i 1591,
nordfløjen. Bygherren var Thomas Fasti og hustru Christience Bryske.
Vinkelbygningen er i to etager under et rødt teglhængt sadeltag med svungne
gavle og to ottekantede hjørnetårne samt et trappetårn. Katholms grundplan,
hjørnetårne og murværk har så mange træk fælles med naboherregården 10 km mod
syd, Rugård, der også er opført omkring 1590, at bygmesteren ved de to anlæg må
have været den samme.
Den lave, uanseelige vestfløj med kamtaksgavl er opført 1622
af rigsadmiral Albert Skeel.
Katholm har siden 1916 tilhørt Colletslægten fra Lundbygård
på Sydsjælland.
Katholm Slot, indgangstunnel for publikum i sidebygning
Hovedbygning
Det var Thomas Fasti, der mellem 1588 og 1591 opførte den
første hovedbygning på Katholm. Fasti lod indledningsvis etablere en sø, så
hans nye hovedbygning - som det sig hørte i tiden - kunne ligge omgivet af
voldgrave.
Thomas Fasti var ansvarlig for opførelsen af den nordlige og
østlige fløj. De to fløje er begge i toenhalv etage over en hvælvet kælder. Den
halve etage var som voldgravene et cadeau til tidligere tiders
forsvarsfunktioner, idet den rummede et nu overflødigt vægterloft. Tidligere
havde man fra vægterloftet brugt at hælde skoldhed væske gennem de såkaldte
skoldehuller ned i hovedet på en indtrængende fjende. Men ligesom voldgravene,
der tidligere havde været påkrævet for at kunne forsvare gården i urolige
tider, var vægterloftet fra og med midten af 1500-tallet mere et udtryk for
tidens smag og arkitektoniske tradition.
Nordfløjen har imponerende svungne gavle og har tidligere
haft en gennemgående frontspids midtfor. Denne er nu forsvundet. Østfløjen har
endnu to kviste mod såvel gård som voldgrav. Fløjens yderside bærer endnu spor
af nu forsvundne "hemmeligheder", dvs. toiletter.
I vinklen mellem de to fløje er der opført et firkantet
trappetårn, mens Fasti i anlæggets nordvestlige og sydøstlige hjørne opførte to
ottekantede tårne. Det østlige tårn, der bærer årstallet 1588 og bygherrens og
hans hustrus monogrammer, er nu noget lavere end det vestlige. Formodentligt
har de to tårne oprindeligt været lige høje. Det nordlige tårn bærer årstallet
1591.
Nordfløjens gavl bærer præg af, at Fasti havde planlagt et
trefløjet anlæg, men af økonomiske årsager måtte holde ved to. Blot 30 år
senere opførte Albret Skeel anlæggets tredje fløj, men denne blev blot i én
enkelt etage. Gavlen bærer årstallet 1622 og bogstaverne H A S R B F, hvilket
står for Herr Albret Skeel Ridder Beate Friis.
Hovedbygningen er efterfølgende blevet renoveret omkring
1690 af Palle Krag og af Wentzel Dinesen i slutningen af 1800-tallet.
I 1918 - umiddelbart efter at han havde overtaget Katholm -
lod Holger Collet opføre de to endnu eksisterende udløberfløje på vestfløjen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Katholms avlsgård ligger syd for hovedbygning og voldgrav.
Det U-formede anlæg består af tre fritliggende hovedlænger. Den tværgående
sydlænge, der rummer laden, er opført af Albret Skeel i 1618. Længen, der som
hovedbygningen, er opført i røde mursten, har kamtakkede gavle. I 1738 udvidede
Peder Rosenørn laden med en magasinbygning.
Den østlige længe er opført 1749, mens vestlængen er opført
omkring 1920.
Anlægget består foruden disse tre længer af en række
fritstående bygninger opført af flere omgange fra 1850 og fremad.
Disse nyere elementer, bl.a. en hestestald opført i
kampesten fra 1935, er trukket længere mod syd, væk fra hovedbygningen og den
trefløjede avlsgård.
I midten af 1900-tallet opførte Carl Frederik Collet en
række arbejderboliger på godset.
Katholm råder i 2012 over 18 boliger, bl.a. skovløber- og
skovfogedboliger, der lejes ud.
Tæt ved hovedbygningen ligger stadig en vandmølle.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede, men
trods om-og nybygninger er der tale om et monumentalt anlæg, der i samspillet
med hovedbygningen har en kulturhistorisk og arkitektonisk værdi.
Omgivelser
Lidt over halvdelen af godsets jordtilliggende på 1170
hektar er skov. Således drives der landbrug på 520 ha, mens resten er skovbrug.
I slutningen af 1800-tallet hørte Glatved Kalkbrud og det
tilknyttede udskibningssted under Katholm.
Allerede i 1600-tallet, under Palle Krag, blev herregårdens
have berømmet. I Herregårdens nærmiljø findes endnu lindealléer i korsform,
ligesom der er spor af en gammel allé i Langbakkeskoven.
En stenbro giver adgang til hovedbygningens gårdsplads og
forbinder denne med avlsgården.
Ejerhistorie
Katholm var oprindeligt en bondegård, der tilhørte slægten
Strangesen. Omkring 1536 giftede adelsmanden Christen Fasti sig med Anne
Clausdatter Strangesen og overtog Katholm, som han gjorde til sædegård. Fasti
lagde en del fæstegårde under Katholm, men det var først sønnen Thomas Fasti,
der opførte en hovedbygning på gården.
Fra midten af 1500-tallet steg priserne på
landbrugsprodukter - ikke mindst korn - i Europa. De høje priser var et
incitament til at intensivere hovedgårdsdriften efter europæisk forbillede. En
sådan intensivering krævede imidlertid samlede arealer og tilstedeværelsen af
fæstebønder, der boede så tæt på hovedgården, at de kunne udøve hoveri.
Thomas Fasti, der havde deltaget i Syvårskrigen, trak sig
efter ægteskabet med Christence Gertsdatter Bryske tilbage til Katholm, hvor
han - som faren - udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt gennem opkøb og
mageskifter, dvs. byttehandler. I kraft af Fastis indsats sluttede
Katholm sig - i lighed med bl.a. Rosenholm - til de østjyske godser, der
tidligt samlede fæstegodset omkring hovedgården for derved at kunne udnytte de
driftsmæssige fordele, dette indebar, og den skattefrihed, som det nærtliggende
fæstegods nød.
Efter Fastis død overtog enken Katholm, som ved hendes død
først overgik til hendes bror og senere til de to nevøer, Gert og Truid Bryske.
På grund af økonomiske vanskeligheder solgte de i 1616 gården til Albret Skeel
fra Fussingø. Skeel udvidede jordtilliggendet yderligere og overdrog allerede
før sin død, gården til sin søn Otte Albretsen Skeel.
Otte Skeel døde blot 40 år gammel, og enken - Ide Lunge -
bestyrede mandens mange gårde på vegne af de umyndige børn. Først i 1660 - 16
år efter Otte Skeels død - gennemførtes skiftet, og Katholm overgik til sønnen
Albret Skeel.
Albret Skeel døde allerede i 1667, blot 32 år gammel.
Katholm var på dette tidspunkt på 60 tdr. htk., mens fæstegodset udgjorde 343
tdr. htk., hvoraf langt hovedparten var samlet omkring hovedgården. Til
sammenligning var en gennemsnitlig herregård på dette tidspunkt på omkring 42
tdr. htk.
Jens Maltesen Sehested, der var gift med én af Albret Skeels
to døtre, købte i 1684 sin svigermor og svogers arvelodder i gården og blev
dermed Katholms eneejer. Få år efter solgte han imidlertid gården til
Palle Krag. Krag udmærkede sig som soldat i både Den skånske Krig og Den store
nordiske Krig og trak sig i 1713 tilbage til Katholm, hvor han gennemførte en
række forbedringer af både drift, hovedbygning og have. Allerede på dette
tidspunkt synes der således at have været faste gartnere på Katholm.
Palle Krag efterlod sig ingen børn, og ved hans død i 1723
blev Katholm derfor solgt til Poul Rosenørn fra det nærliggende Meilgaard.
Katholm forblev i slægtens eje i de næste 80 år, og ejerne bibeholdt den
studedrift, der var karakteristik for de jyske gårde langt op i tiden.
I 1760 var der på Katholm 170 stude, mens der til
sammenligning blot var 12 køer - altså lige nok til at dække herregårdens eget
forbrug af mælk og mejeriprodukter. Studene var gårdens primære indtægtskilde
helt op til 1787, men blev efterhånden erstattet af malkekøer, idet de såkaldte
hollænderier, dvs. mejerier, meget hurtigt vandt frem på Djursland.
I Randers amt havde 20 % af herregårdene således
hollænderier allerede i 1760, mens det på landsplan blot var 7 % af
gårdene. Det høje antal skyldes sandsynligvis, at Reventlowerne på Clausholm og
Kalø hentede inspiration fra sine tyske besiddelser, hvor mejeridriften var
mere almindelig, og dermed fungerede som rollemodeller for de nærliggende
herregårde.
1700-tallets landboreformer vandt kun langsomt indpas på
Katholm. I 1792 blev arbejdsbyrden for godsets 37 hoveripligtige fæstebønder
fastsat til 24 pløje- eller harvedage, 81/2 spanddage og endelig 211 gangdage.
På pløjedagene skulle fæstebønder stille med 4 eller 6 heste spændt for en
plov, mens de på spanddage skulle stille med en vogn, 1-3 heste og en kusk. På
gangdagene kunne de nøjes med at stille med en karl! At det var en
arbejdsbyrde, der kunne mærkes, bar de mange klager vidnesbyrd om.
Indsigelserne bar imidlertid ikke frugt, og hoveriet på Katholm blev først
afløst i midten af 1800-tallet.
Mathias Peter Otto Rosenørn gennemførte mellem 1790 og 1800
udskiftningen af fæstegodset, før han i 1804 solgte gården. De nye ejere var
Jens Jørgensen, der i mange år havde været forpagter på Rosenholm, og Niels Riis,
der dog allerede trak sig fra handlen i 1805. De dårlige tider for landbruget i
begyndelsen af 1800-tallet satte også sit præg på Katholm, hvor tiden var
præget af hyppige køb og salg.
Mens trængte ejere på andre herregårde tyede til forhugning
af skovene og afmontering af bygningsmassen var man på Katholm heldigere
stillet. Ejerne i begyndelsen af 1800-tallet - Niels Jørgensen og Jacob Bergh
Secher - var dygtige og visionære landmænd, der forsøgte at rationalisere sig
ud af krisen. Katholms jorde blev merglet, dvs. tilført kalk og drænet, ny jord
blev indvundet og nye afgrøder - bl.a. kartofler - introduceret.
Krisen overtrumfede dog indsatsen, og staten overtog gården
i 1823. Det var hårde tider for landbruget og en række godser gik konkurs -
alene på Djursland måtte staten, udover Katholm, overtage Sostrup, Skærvad,
Skærsø, Meilgaard, Ørbækgaard og Løvenholm, mens herregårde som Stenalt og Kalø
efter konkurser blev overtaget af private ejere.
Staten overtog de mange gårde, bortforpagtede dem og solgte
dem, så snart lejligheden bød sig. Bemærkelsesværdigt er det, at staten, trods
et erklæret ønske om at fremme selveje blandt bondestanden, kun undtagelsesvis
greb muligheden for at fremme selvejet på de mange herregårde, som kom under
dens kontrol.
Heller ikke Katholm blev udstykket og solgt til selveje. I
stedet købte Adolph Wilhelm Dinesen i 1839 Katholm, som blev i slægtens eje
frem til 1916. Adolph Dinesen, der var Karen Blixens farfar, gennemførte en
række forbedringer af gården. I 1846 blev hoveriet afløst, fæstegodset blev
frasolgt, og hovedgårdsjorden blev udvidet ganske betragteligt, så den ved
Dinesens død i 1876 var på 2400 tdr. land.
Såvel Adolph Dinesen, som sønnen Wentzel Laurentzius
Dinesen, gennemførte en række forbedringer af gårdens skove. En udvikling, der
var karakteristisk i perioden, hvor flere herregårde efter fæstegodsets frasalg
opdyrkede skovene som et nyt forretningsområde.
Wentzel Dinesen døde i
1916, og samme år solgte hans datter Agnes Knuth fra Vosnæsgård Katholm til
Holger Collett, hvis efterkommere stadig ejer gården i 2013.
Katholm fra øst i
1885, tegnet af J. Christiansen
Ejere af Katholm
(1545-1557) Christen Fasti
(1557-1600) Thomas Fasti
(1600-1611) Christence Bryske gift Fasti
(1611-1613) Carl Bryske
(1613-1616) Gert Bryske og Truid Bryske
(1616-1630) Albret Skeel
(1630-1644) Otte Albretsen Skeel
(1644-1667) Albret Ottesen Skeel
(1667-1684) Christen Reedtz
(1667-1684) Anne Henriksdatter Ramel gift Skeel
(1667-1690) Jens Maltesen Sehested
(1690-1723) Palle Krag
(1723-1724) Boet efter Palle Krag
(1724-1737)
Poul Rosenørn
(1737-1752)
Mette von Benzon gift Rosenørn
(1752-1776)
Peder Poulsen Rosenørn
(1776-1804)
Mathias Peter Otto Rosenørn
(1804-1804) Jens Jørgensen og Niels Riis
(1804-1813) Jens Jørgensen
(1813-1818)
Herman Leopold Reininghaus
(1818-1823)
Niels Jørgensen og Jacob Bergh Secher
(1823-1839)
Den Danske Stat
(1839-1876)
Adolph Wilhelm Dinesen
(1876-1916)
Wentzel Laurentzius Dinesen
(1916-1916)
Agnes Dinesen gift Knuth
(1916-1942)
Holger Collet
(1942-1971)
Carl Frederik Collet
(1971-2007)
Peter Collet
(2007-20xx)
Marie Therese Collet
Katholm Slots Møllehus, nordøst for slottet