• Lolland, Guldborgsund Kommune, 1 km fra Nysted
• Aalholm Parkvej 4, 4880 Nysted. 54 87 12 00. Mail: gods@aalholm.dk. www.aalholm.dk
• Offentlig adgang til dele af park og Aalholm
Automobilmuseum
• Direktør Stig Husted-Andersen
• 929 ha
• Opført i 1300-tallet. Tilføjelser 1581 og 1779. Ombygget
1889. Restaureret 1943-44
VIGTIGE ÅRSTAL
Ca. 1300 Kongeborg opføres ved indsejlingen til købstaden
Nysted.
1329 Kong Christoffer 2. pantsætter Ålholm til grev Johan.
1359 Ålholm atter under kongehuset, Valdemar Atterdag.
1725 Fr. 4. afhænder Ålholm ved auktion over krongodset på
Lolland.
1734 Ålholm indgår i grevskabet Christiansholm under
familien Raben.
1889 Arkitekten Hans J. Holm ombygger middelalderborgen.
1964 Veteranbilmuseet i tilknytning til Ålholm oprettes.
1995 Stig Husted-Andersen overtager Ålholm efter 270 år i
familien Raben-Leventzaus besiddelse.
• Bygningen
Ålholms mægtige, svært tilgængelige hovedbygning fremstår
som en mærkværdig blanding af en autentisk middelalderborg mod nord og en
stærkt ombygget nygotisk sydfacade.
Den imposante bygning rejser sig på en holm i Nysted Nor
umiddelbart vest for den beskedne, men hyggelige købstad. En vejdæmning med
stynede lindetræer fra 1780'erne fører fra byen ud til borgen, hvis
middelalderlige nordfacade og østfløj fra 1580'erne ses viden om. Anlægget
danner en firkant på ca. 75x35 m og har oprindelig, dvs. fra engang i 1300-tallet,
været forsynet med fire hjørnetårne, hvoraf to er bevaret ved nordfacadens
østlige og vestlige gavl. Ældst er det nordvestlige ret lave tårn i svære
munkesten med et senere tilføjet valmet tegltag. Det høje nordøsttårn er
formentlig rejst i slutningen af 1300-tallet. Tårnet blev forhøjet med tre
etager i 1580'erne i forbindelse med opførelsen af østfløjen.
Ålholm er en af Danmarks få bevarede middelalderborge.
Ålholm Slot blev opført af kongen og hørte fra slutningen af 1200-tallet til
1725 under kongehuset. Ved salget af det lollandske ryttergods i 1725 overgik
det gamle slot til slægten Raben-leventzau. Ålholm blev i 1995 afhændet ved
auktion til godssamleren Stig Husted-Andersen.
Denne fløj, der afløste anlæggets oprindelige spærremur,
blev opført af den kongelige lensmand i 1581. Fløjen blev efter privatiseringen
indrettet til bolig af O.L. Raben og hustru Anna Cath. Buchwald i 1779. Østfløjens
røde mursten og høje teglhængte sadeltag er fint indpasset i det
middelalderlige anlæg. Det samme gælder vestmuren. hvis skydeskår og kamtakker
nok er et resultat af den uheldige restaurering i 1880'erne, hvor borgens gamle
smedie og såkaldte teaterfløj blev nedrevet, men hvor det middelalderlige
murværk blev bevaret. Nordfløjens murværk er ubetinget Ålholms mest autentiske
afdeling i munkesten med rundbuede asymmetrisk anbragte vinduer; men også her
har restaureringen i 1880'erne tilføjet flere nye elementer med træ karnappen
fra 1889 som den mest synlige, men ganske charmerende misforståelse.
Mens Ålholms tre synlige fløje mod vest, nord og øst trods
alle indgreb endnu fremstår i deres middelalderlige vælde, stiller sagen sig
anderledes med sydfløjen, hvor den såkaldte restaurering, som blev indledt i
1889, er løbet helt af sporet. Arbejdet blev udført af professor ved
Kunstakademiet Hans J. Holm. Nu er sydfløjen, som med en herlig havudsigt
vender ud mod Nysted Nor, den mest private del af herresædet; men derfor er den
uheldige ombygning af en fornem dansk middelalderborg alligevel tragisk.
Ikke blot blev Ålholms sammenstykkede sydvendte bygninger
nedrevet, men også selve borggården blev ødelagt til fordel for en pompøs
tilbagetrukket hovedfløj med karnapper, kviste og store sydvendte vinduer.
Sydfløjens to tårnbygninger er som hovedfløjen fuldstændig domineret af
historicismen s røde skalmuring. Kun den sydvestlige del, den såkaldte
Margretefløj, er i kraft af en renovering under besættelsen ved Helge Holm
atter blevet genskabt som en middelalderbygning. Men generelt blev alt
middelalderligt murværk inklusive indgangsportalen nedbrudt omkring 1889, hvor
også det sydvendte voldgravsanlæg blev drænet, således at tennisbane og
swimmingpool nu har fået smukke middelalderlige rammer.
Ålholms velbevarede nordfløj, der modsat den kraftigt
ombyggede sydside har bevaret sit uregelmæssige middelalderlige præg.
• Interiør
Ålholms mure rummer mange fragmenter af middelalderborgen.
Ældst er formentlig de gotiske hvælvede kælderrum ved nordvestmuren. Men også
under sydfløjen er bevaret rester af renæssancekældre og vinduesnicher med
kalkmalet planteornamentik. Østfløjens vindeltrappe hidrører formentlig også
fra det ældste anlæg, ligesom flere af nordfløjens lavtliggende rum må stamme
fra senmiddelalderen. I nordfløjen finder man desuden et unikt minde om borgens
funktion som politisk magtcenter, idet en kalkmalet indskrift vidner om Fr. 2.
og hans rigsråds forhandlinger på Ålholm i 1585.
Borgen stod mere eller mindre tom i de 100 år mellem
svenskekrigene 1660 og midten af 1700-tallet. Ålholms indretning og inventar er
præget af familien Raben-Leventzaus istandsættelse af det middelalderlige slot
i 1770'erne. Trods slægtens afhændelse af slot og inventar under stor
mediebevågenhed i 1995, er der endnu bevaret en del møblement i rokoko og
empire fra familiens lange besiddelse af det gamle kongeslot.
• Omgivelser
Ålholm ligger som det selvfølgelige centrum i en smuk park
omgivet af det storslåede sydlollandske herregårdslandskab med udsigter og
fritstående gamle træer. Umiddelbart syd og øst for hovedbygningen ud mod
vandet ses de svage rester af en barokhave fra 1700-tallets slutning; men
ellers er det den landskabelige havestil, som dominerer. På en ganske lille
holm sydøst for Ålholm og forbundet med borg holmen ved en forfalden bro ligger
ruinerne af et ejendommeligt romantisk anlæg med ishus, brønd og to stråtækte
pavilloner i Liselundstil. Forfaldet her er så fremskredent, at det er i sidste
øjeblik, om det enestående anlæg skal reddes.
Nordvest for hovedbygningen finder man det kendte
automobilmuseum, der er et af Nordeuropas største af sin art med fire haller
med ca. 300 biler fra 1886 til i dag. Dertil kommer en lille smalsporet
veteranjernbane og legeplads.
Aalholm Automobil Museum åbnede i 1964 og blev lukket i
2008. Aalholm fik den 12/8-2012 solgt alle bilerne på auktion. Der blev solgt
for over 76 millioner kr. En unik bil samling er nu væk fra Lolland Falster og
spredt for alle vinde rundt om i verden.
Se mere: http://www.peerless-six.dk/aalholm_arkiv_side.htm
• Historie
Ålholms bygherre er formentlig Erik Menved, konge i Danmark
fra 1286 til 1319. Med baggrund i konflikten mellem forskellige
stormændsfraktioner, der førte til mordet på Erik Menveds fader, Erik Klipping,
i Finderup Lade den 22. november 1286, søgte Erik Menved at hindre adelen i at
befæste sine hovedgårde. Selv var han imidlertid som rigets førstemand en ivrig
borgbygger. Da freden i Danmark var genoprettet med henrettelsen af flere af de
fredløse efter 1286 og Marsk Stigs død, rettede Erik Menved sin interesse mod
de nye hansestæder langs østersøkysten. Her kom Ålholm til at tjene som den
danske konges brohoved i den forgæves kamp for at underlægge sig de fremvoksende
handelsbyer syd for Danmarks grænse. Kampen om herredømmet ved Østersøen blev
videreført af Erik Menveds bror Christoffer 2., der overtog magten efter
broderens død i 1319. Den uheldige Christoffer endte dog med at måtte opgive
det meste og pantsatte i 1329 hele Lolland inklusive fæstningen Ålholm til
»fjenden«, den nordtyske greve Johan. Christoffer døde i 1332, men inden da
måtte han endda lide den tort at være indespærret på Ålholm i en kort periode.
Det blev Christoffers søn Valdemar Atterdag, der efter 1340
genrejste riget og i 1359 atter fik Ålholm tilbage som en af kongerigets
stærkeste besiddelser. Vigtige rigsmøder blev holdt på slottet fra 1366 og frem
til begyndelsen af 1500-tallet.
Efter reformationen i 1536 mistede slottet efterhånden sin
fordums betydning til fordel for det nye renæssanceslot i Nykøbing (Falster)
Slottes jordegods blev underlagt Chr. 4.'s, Fr. 3.'s og Chr. 5.'s
enkedronninger, før det i 1725 blev privatiseret ved en auktion over det
lollandske krongods. Amtmand Johan Otto Rabens enke med det særprægede navn
Emerentia von Leventzow fik i 1726 skøde på Ålholm, der i 1734 sammen med andet
gods indgik i grevskabet Cristiansholm, oprettet for enkens sønnesøn Christian
Raben.
I henhold til lensloven overgik grevskabet i 1921 til fri
ejendom. I 1995 måtte familien Raben-Leventzau opgive deres slægts gamle
besiddelse. Ålholm, der tidligere var offentlig tilgængelig, er atter blevet et
lukket område tilhørende direktør Stig Husted-Andersen.
Aalholm i 1600-tallet
Ejere af Aalholm
(før 1329-1725) Kronen
(1725-1734) Emerentia von Levetzow, gift Raben
(1734-1750) Christian lensgreve Raben
(1750-1791) Otto Ludvig lensgreve Raben
(1791-1838) Frederik Christian Ottosen lensgreve Raben
(1838-1875) Gregers Christian lensgreve Raben
(1875-1879) Julius lensgreve Raben
(1879-1889) Josias lensgreve Raben-Levetzau
(1889-1933) Frederik Christopher Otto lensgreve
Raben-Levetzau, udenrigsminister 1905-1908
(1933-1977) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau
(1977-1992) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau / John
Otto Raben-Levetzau
(1992-1995) John Otto Raben-Levetzau
(1995-2008) Stig Husted-Andersen
(2008-2009) Stig Husted-Andersens dødsbo
(2009-20xx) Boet efter Stig Husted-Andersen
Aalholm Gods er på 4550,2 hektar + Christianssæde Gods er på
1006 hektar, Stig Husted-Andersens dødsbo ejer i alt: 5556,2 hektar på Lolland
og på Sjælland ejer dødsboet Store Frederikslund skov, Lekkende Gods og
Beldringe skov med 1918,2 hektar, dødsboet ejer i alt: 7474,4 hektar, dødsboet
har i 2012 solgt Gottesgabe og Saunsøgård på i alt 526 hektar.
John Otto Raben-Levetzau sov stille ind i sit hjem i England
den 3. januar 2013 kun 62 år gammel.
Han blev bisat fra en fyldt Nysted kirke den 26. januar 2013