Aalstrup

Aalstrup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1428 og var en avlsgård under Christianssæde fra 1729 til 1928. Gården ligger i Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Højreby Kommune. Hovedbygningen er opført i 1728.

Aalstrup - Ålstrup

Rødbyvej 45

4920 Søllested

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Svend Erik Olsen

Telefon 54 61 61 20

Godsets størrelse: 147 (215) ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Christianssæde, Lungholm, Pederstrup, Skelstofte

Aalstrup

Hovedbygning

Der findes ikke mange oplysninger om Aalstrups udseende under den første ejer, Iven Fos. Omkring 1605 blev det middelalderlige Aalstrup nedrevet af ejeren Peder Grubbe, der fandt bygningerne for gamle og for dårlige. I stedet opførte han en flerfløjet bindingsværksgård opført på et dobbelt voldsted, hvorpå hovedbygningen lå på den endnu eksisterende nordlige holm mens avlsanlægget placeredes på den sydlige. I kælderen på det nuværende Aalstrup er bevaret otte krydshvælv fra dette anlæg.

Peder Grubbes Aalstrup blev i 1730'erne stort set nedrevet af Christian Ditlev Reventlow og erstattet af den nuværende hovedbygning i egebindingsværk, opført som forpagterbolig. Hovedbygningen i ét stokværk og én fløj blev delvist opført ovenpå resterne af Peder Grubbes kældre. Gården bærer et halvvalmet tag af røde teglsten og tre skorstene.

I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Aalstrup

Andre bygninger

Af de tidligere trefløjede avlsanlæg på Aalstrup er intet bevaret. Den nuværende avlsgård består af to større længer der symmetrisk flankerer hovedbygningen. Længerne er opført i plader og med halvvalmet tag.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Omgivelser

Aalstrup er opført på et fortidsmindefredet voldsted omgivet af voldgrave på fire sider.

Aalstrup er beliggende i et meget frodigt område. I haven findes kastanjetræer, der er over 200 år samt over 400 år gamle egetræer. Derudover er der med tiden anlagt flere broer over voldgraven.

Aalstrup

Ejerhistorie

Som hovedparten af de danske herregårde udspringer Aalstrup af en landsby - Olafstorp - der i løbet af middelalderen måtte vige pladsen for herregården. I 1438 skrev rigskansler Iven Fos sig til Aalstrup, der på det tidspunkt formentlig var blevet en selvstændig herregård. Hans datter Karen Ivensdatter Foss overtog Aalstrup i 1439, som hun bragte med ind i sine ægteskaber med først Herluf Jensen og derefter Haurids Jensen Vasspyd i 1459.

I 1475 ejede Iven Herlufsen, som var søn af Karen og Herluf Jensen, en del af gården. I 1483 skiftede Karen Foss imidlertid boet efter Vasspyd, og overdrog en anpart til sønnen fra andet ægteskab, Mads Laurendsen Vasspyd, som købte sin halvbror ud.

Ved Mads Laurendsen Vasspyds død omkring 1519 overtog sønnen Laurids Madsen Vasspyd herregården, og efter ham sønnen Mads Lauridsen Vasspyd i 1535. Da han døde i 1549, blev Aalstrup overtaget af hans søster Anna Lauridsen Vasspyd. Hun giftede sig senere med Erik Grubbe, hvorved Aalstrup fra 1560 og ca. 100 år frem var i Grubbe-slægtens eje.

I 1573 overtog Anna og Erik Grubbes søn, Peder Grubbe, herregården, og under ham blev Aalstrup nyopført på et nyanlagt dobbelt voldsted. Peder Grubbe efterfulgtes i 1614 af sin ældste søn Jesper Grubbe. Han døde imidlertid uden at efterlade sig børn, og Aalstrup tilfaldt derfor hans bror, Jørgen Grubbe, og senere broderen Erik Grubbe, der begge døde unge og uden at efterlade sig overlevende børn.

Uden mandlige arvinger tilbage i Grubbe-slægten blev enken efter Jesper Grubbe, Anna Hansdatter Wittrup, eneejer af Aalstrup i 1631. Aalstrup blev derefter overtaget af hendes søster og svoger, rigskansler Christen Friis, hvis søn, Gregers Friis, arvede Aalstrup i 1639. Efterfølgende overgik Aalstrup først til rigsadmiral Henrik Bielke i 1654, og derefter til rigshofmester Joachim Gersdorff i 1661, som også ejede det nærliggende Taastrup - det nuværende Christianssæde. Indtil 1928 havde Christianssæde og Aalstrup derefter fælles ejer, og Aalstrups historie gled således mere og mere i baggrunden.

Efter en periode med skiftende ejere blev Aalstrup og Taastrup i 1728 solgt til greve Christian Ditlev Reventlow, der i forvejen ejede Pederstrup, Skelstofte og Lungholm. I 1729 blev alle fem gårde ophøjet til grevskabet Christiansborg, som i 1741 skiftede navn til Christianssæde.

Mellem 1728 og 1928 blev Aalstrup i perioder bortforpagtet til medlemmer af ejerslægten Reventlow, bl.a. statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som boede på Aalstrup en kort periode som nygift mellem 1774 og 1775 for at blive sat ind i driften på grevskabet. I 1775 døde faderen og Christian Ditlev Frederik Reventlow arvede grevskabet. I midten af 1800-tallet drev Einar Reventlow et moderne mønstereksempel på mejerivirksomhed på Aalstrup.

I 1928 blev Aalstrups jord udstykket til flere husmandsbrug efter at grevskabet i 1924 var blevet afløst efter lensafløsningslovens bestemmelser. Hovedbygningen samt dele af jorden blev samtidig solgt til Svend Olsen.

I 2012 ejedes Aalstrup af Svend Erik Olsen.

Aalstrup