Skaarupgaard (Østjylland)

Skaarupgaard kendes tilbage til middelalderen, men var da en bondegård. Skaarupgaard var oprindeligt krongods.

Skaarupgaard (Østjylland)

Skårupgårdvej 103

8520 Lystrup

Region Midtjylland - Aarhus kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Søren Wümpelmann Juhl

www.ssrk-rideklub.dk

Godsets størrelse: 269 ha + Andet: 7 ha. 560 hektar, inklusiv tilhørende landbrugsejendomme.

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

Skaarupgaard (Østjylland)

Hovedbygning

Hovedbygningen er opført 1770 i egebindingsværk af Peder Nicolai Secher.

Det er et trefløjet anlæg i en etage, der åbner sig mod ladegården. Den ene fløj er - som hovedbygningens ene ende - opført i grundmur. Hele anlægget har tegltag.

Midt på hovedfløjen er der en gennemgående gavlkvist. Mod gårdspladsen er der i anlæggets højre hjørne opført et tårn med spir.

Fredningsstatus 2013: Bygningen er ikke fredet.

Skaarupgaard (Østjylland)

Andre bygninger

Den trefløjede avlsgård åbner sig mod hovedbygningen. Avlsbygningerne er tilskrevet Jesper Nielsen Hutfeldt og dateret 1678. Anlægget er opført i bindingsværk.

Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede.

Skaarupgaard (Østjylland)

Omgivelser

I nærheden af Skaarupgaard ligger Ommestruphøj, der er et højt voldsted. Det er formodentligt voldstedet fra det ældste Skaarupgaard, der senere blev flyttet til sin nuværende placering.

Ejerhistorie

Skaarupgaard Gods har traditioner og aner helt tilbage fra middelalderen. Fra begyndelsen af 1500-tallet og frem til 1661 tilhørte stedet kronen, og det har således hørt under en række fremtrædende danske konger, bl.a. Kong Christian IV. Kong Frederik III overdrog i 1654 Skaarupgaard til rigsråd Gunde Rosenkrantz. Syv år senere lykkedes det Gunde Rosenkrantz at få gjort Skaarupgaard til en herregård, som var fri og uafhængig af kronen.

Den nuværende hovedbygning er opført fra 1770 til 1774 under justitsråd Peder Nicolaj Secher, og siden da har skiftende ejere sat deres præg på stedet.

I 1522 gav Christian II (1481-1559) Severin Poulsen livsbrev på gården, men næste gang gården omtales i kilderne, hørte den under Kalø. I 1659 mageskiftede kongen den bort til Gunde Rosenkrantz til Skaføgård, der dengang var lensmand på Kalø.

Skaarupgaard lå sikkert, som mange andre bondegårde på dette tidspunkt, øde hen i 1659, og hensigten med mageskiftet var formodentligt, at Rosenkrantz skulle genopdyrke jorden og lægge den under et af sine østjyske godser. Men i stedet genopbyggede Rosenkrantz gården, der i 1661 fik hovedgårdsprivilegier.

Foruden Skaarupgaard havde Gunde Rosenkrantz købt en række andre herregårde, men tiden omkring 1660 var svær for landbruget, og investeringerne kunne ikke forrente sig. I 1662 måtte han derfor pantsætte Skaarupgaard til Henrik Thott, og samme år gik han fallit og flygtede til Sverige.

Thott solgte omkring 1664 gården til den engelskfødte Anne Laurence de la Ford, der var enke efter biskop Hans Brochmand. Deres søn Hans Brochmand fra Kollerup solgte i 1677 gården til rådmand Jens Lassen fra Aarhus og Dines Pedersen Winds til Søholt, som samme år solgte den videre til Hans Arenfeldt til Kølskegård.

Alle disse mange handler er formodentligt gået tilbage, for i 1678 solgte biskoppens anden søn Enevold Brochmand Skaarupgaard til Jesper Nielsen Hutfeldt.

Hutfeldt solgte i 1686 gården til sin svoger Thyge Jespersen fra Mattrup, der øgede jordtilliggendet. Hans enke solgte i 1709 gården til Ole Krabbe til Bjerre, hvis enke i 1733 solgte den til kommerceråd Ole Olesen. Ole Olesen var en hovedrig handelsmand og en af de største pengeudlånere i samtiden. Han efterlod sig ingen børn, men hans stedbørn Secher arvede hans formue og hans herregårde.

Steddatteren Edel Nielsdatter Secher arvede Skaarupgaard. Hun var ikke gift, og da hun døde tilfaldt gården i 1769 nevøen Peder Nicolai Secher. Gården forblev i familien Sechers eje frem til 1823, hvor staten overtog den ved en tvangsauktion. I 1838 blev den solgt til N. Nyholm, der frasolgte fæstegodset.

Hovedparcellen blev i 1847 overtaget af Chr. Fr. Risom fra Skærvad, hvis enke - Andrea Stillmann - ejede gården frem til 1887. Under hendes andet ægteskab med distriktslæge F.E. Glæsel forpagtede hun gården til J.B. Krarup, der etablerede landbrugsskole på Skaarupgaard.

I 1887 købte kaptajn Jessen gården, og den forblev i familiens eje frem til 1919. I 1919 blev Skaarupgaard solgt til Mathias Sørensen, der i 1946 solgte den til J.C. Priergaard Petersen.

Den 12. september 1986 brændte alle avlsbygninger på Skaarupgaard. Heldigvis lykkedes det at redde den gamle bindingsværksbygning, og hverken dyr eller mennesker kom til skade under den omfattende brand. Ved genopbygningen af gården tilføjede den daværende ejer, Ole Christiansen, et nyt og markant vartegn i form af et 17 meter højt tårn til hovedbygningen. Inspireret af det forestående 400-års jubilæum for Kong Christian IV’s tronbestigelse i 1588, blev tårnet opført som en hilsen til den byggeivrige konge.

Storbranden i 1986

12. september 1986 blev Skårupgård ramt af en storbrand, formentlig på grund af gårdens halmfyr. Størstedelen af avlsbygningerne nedbrændte, herunder den store gavlbygning og flere stalde. 300 baller halm og tonsvis af korn gik op i flammerne, men hverken mennesker eller dyr kom til skade. Kun i sidste øjeblik lykkedes det at redde hovedbygningen.

Tårnet

Ved genopbygningen af gården i 1987 blev bl.a. ridehallen genopført i stil med den gamle hejselade. Desuden tilføjede ejeren, Ole Christiansen, som et nyt og markant vartegn et 17 meter højt, sekskantet tårn til hovedbygningen. Tårnet er opført af betonelementer og belagt med rødt tegl. Inspirationen var det foranstående 400-års jubilæum for Christian 4.s tronbestigelse i 1588, og tårnet er således tænkt som en hilsen til den byggeivrige konge.

Driften

I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.

I dag drives Skaarupgaard Gods af Søren Wümpelmann Juhl og hans hustru Rikke Wümpelmann Juhl. Til Skaarupgaard Gods hører et samlet jordareal på ca. 560 hektar, inklusiv tilhørende landbrugsejendomme.

Ejerrække:

(1522-1654) Kronen

(1654-1662) Gunde Rosenkrantz

(1662-1664) Henrik Thott

(1664-1664) Gunde Rosenkrantz

(1665-1670) Anne Laurence de la Ford gift Brockmand

(1670-1677) Hans Hansen Brockmand

(1677-1677) Jens Lassen / Dines Pedersen Winds

(1677-1678) Jens Lassen / Hans Arenfeldt

(1678-1678) Enevold Hansen Brockmand

(1678-1686) Jesper Nielsen Hutfeld

(1686-1706) Thyger Jespersen