Skærvads historie er tæt knyttet til det nærliggende Gammel
Estrup, hvis ejere i flere århundrede også ejede Skærvad.
Skærvad indgik mellem 1725 og 1807 i grevskabet Scheel.
Skærvad
Skærvad Allé 10
8500 Grenå
Region Midtjylland - Norddjurs kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Lone Moldrup
Godsets størrelse: 142 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Gammel Estrup, Sostrup
Hovedbygning
Det middelalderlige Skærvad lå ved Skærvad Mølleå, hvor et
voldsted og grave endnu kan spores. På vægtæpper fra omkring 1690, der hænger i
Riddersalen på Gammel Estrup er Skærvad afbildet som en bygning i røde mursten
og med tårne. I midten af 1700-tallet var hovedbygningen flyttet til sin
nuværende placering og beskrevet som en forpagterbolig.
I 1824 blev opført en ny hovedbygning. Denne bygning, der
stod indtil efter 2000, var en enkeltfløjet bindingsværksbygning i én etage.
Den hvidkalkede hovedbygning havde gennemgående frontspids, fem mindre kviste,
kamtakkede gavle og tegltag.
Efter en uautoriseret ombygning omkring 2007, hvor ejerne
blev politianmeldt af Kulturarv styrelsen, fik hovedbygningen sit nuværende
udseende.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Der har oprindeligt været et trefløjet avlsanlæg på Skærvad.
Af det gamle anlæg er kun laden bevaret. Laden, der er fra 1824, er opført i
bindingsværk og en port forbinder gårdspladsen med den forbipasserende vej.
Laden ligger parallelt med hovedbygningen øst for denne. Syd
for hovedbygningen og laden ligger en nyere driftsbygning, der er opført i
2009.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Vest for hovedbygningen ligger en stor have, der blev anlagt
af Christian Frederik Carøe i slutningen af 1800-tallet.
Vest for haven - mod Skærvad Mølleå - ligger resterne af det
tidligere voldsted. Voldstedet ses som en aflang firkantet banke, der er
omgivet af grave. Voldene er tilplantet i 2012.
Ejerhistorie
Margrethe I (1353 - 1412) modtog Skærvad i slutningen af
1300-tallet fra gårdens to ejere, Ture Knudsen og Vilhelm Svave. Om der har
været tale om en frivillig gave eller en forebyggende handling, der skulle
formilde en vred regent og forhindre en konfiskering, er uvist. Sikkert er det
imidlertid, at Margrethe I i perioden efter 1396, hvor Erik af Pommerns tronfølge
var sikret, konfiskerede meget af det krongods, der i den urolige periode
omkring 1300 var blevet overtaget af magtfulde adelsmænd.
Margrethe I belønnede imidlertid også sine støtter blandt
den danske adel, og hun overdrog således i 1386 Skærvad til Jens Andersen fra
Gammel Estrup. Jens Andersen havde støttet Valdemar Atterdags (1321-1375) kamp
for at konsolidere kongemagten og kunne nu høste frugten af sin indsats. Jens
Andersen døde i 1408, og Skærvad gik først til hans søn, Jens Jensen, og senere
til barnebarnet Lave Jensen Brock, der døde i 1435. Skærvad og Clausholm
tilfaldt hans søn Axel Lavesen Brock, om end Skærvad, som det var skik og brug
i perioden, blev delt blandt flere ejere.
Axel Lavesen Brock, der var en af tidens største jordejere,
købte de andre anparter af Skærvad og sikrede sig ejerskabet af herregården.
Skærvad var dog, netop på grund af Axel Lavesen Brock store velstand og mange
herregårde, ikke blandt slægtens vigtigste godser - og gården var ikke fast
opholdssted for ejerslægten.
Axel Lavesen Brock overlevede sit eneste barn, og hans
arving blev derfor barnebarnet Mette Albrecthsdatter Bydelsbak, der arvede både
Skærvad og hans store formue. Mette Bydelsbak var gift med Mogens Gøye, en af
periodens mest indflydelsesrige adelsmænd. Sammen fik de syv børn, og Mette
Bydelsbaks store formue blev i 1513 delt på mange hænder.
Mette Bydelsbaks og Mogens Gøyes datter, Elline Gøye, lod i
1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste
kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af
1500-tallet. Jordebogen giver en række oplysninger om Skærvads størrelse og
betydning i perioden. Således indikerer de oplyste fæsteafgifter, at gården på
dette tidspunkt var omtrent fire gange så stor som en almindelig bondegård.
Det var Elline Gøyes søster, Ide Gøye, der arvede Skærvad.
Ved Ide Gøyes død i 1563 overgik gården til datteren, Sophie Rosenkrantz, der
var gift med rigsråd Jakob Seefeld. Seefeld var som medlem af rigsrådet en del
af den danske højadel, der netop i perioden fra Reformationen i 1536 til
enevældens indførelse i 1660 havde en enorm politisk og økonomisk magt i
samfundet.
Seefeld døde i 1599, få år efter han havde købt nabogården
Sostrup. Ved Seefelds død overtog sønnerne Enevold og Hans Seefeld Skærvad
hurtigt efter hinanden. Hans Seefelds økonomi var imidlertid problematisk, og i
1613 solgte han derfor Skærvad til Jørgen Skeel, som han havde tjent sammen med
i Kalmarkrigen.
Jørgen Skeel var lensmand på Kalø og en af de vigtigste og
mest magtfulde jyske adelsmænd i sin samtid. En position han styrkede gennem
ægteskabet med Jytte Brock, der var datter af tidens rigeste adelsmand: Eske
Brock fra det nærliggende Gammel Estrup. Jørgen Skeel udvidede sine besiddelser
ganske betragteligt. Udover Fussingø, som han arvede fra sin far, og Gammel
Estrup, som han fik gennem sit ægteskab, erhvervede han foruden Sostrup og
Skærvad også den nærliggende herregård Ørbækgård.
Ved Skeels død i 1631 overtog Jytte Brock administrationen
af de mange godser. Jytte Brock døde i 1640, hvorefter det blev hendes nevø,
Christian Albertsen Skeel, der overtog denne opgave. Skeel og Brocks eneste
søn, Christen Jørgensen Skeel, rejste nemlig rundt i Europa på en ni år lang
dannelsesrejse.
I 1650 vendte Christen Skeel imidlertid hjem til Danmark,
hvor han i 1652 konsoliderede sin position i den danske højadel gennem
ægteskabet med Birgitte Rosenkrantz. Christen Skeel varetog en række
betydningsfulde embeder under Christian V (1646-1699) og var bl.a. medlem af
statskollegiet.
Skærvads historie er tæt knyttet til Sostrups, idet de to
gårde fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1800-tallet havde samme
ejere. Dog blev Skærvad i samtiden overskygget af Sostrup, hvilket
formodentligt skyldtes Sostrups mere imponerende hovedbygning. Skærvad var dog
næsten lige så stor som Sostrup. I 1688 blev Skærvads jordtilliggende opgjort i
forbindelse med Christian V's matrikel. Skærvad var da på 61 1/3 tdr. hartkorn.
En gennemsnitlig herregård var på dette tidspunkt 42 tdr. hartkorn, svarende til
7-8 bondegårde. Så Skærvad og Sostrup var begge store herregårde.
Skærvad indgik ligesom Sostrup i grevskabet Skeel, der blev
oprettet i 1725 af Christen Skeels barnebarn, der også hed Christen Skeel. De
to efterfølgende grever - der begge hed Jørgen Scheel - helligede sig hoflivet
og de fornøjelser, som formue og rang gav adgang til. Den formue, som tidligere
Skeel'er havde samlet, fik derfor hurtigt ben at gå på. I 1807 blev grevskabet
Scheel ophævet, og i 1823 blev såvel Skærvad som Sostrup på grund af skattegæld
sat på auktion.
Først i 1829 fandt staten en køber til Sostrup. Den nye ejer
var ritmester Jacob von Benzon, der straks ved overtagelsen lod Sostrup omdøbe
til Benzon og indgå i stamhuset Benzon. Stamhuset omfattede foruden Sostrup
også bl.a. Skærvad, Ørbækgård og Stensmark.
Landbruget havde vanskelige vilkår i begyndelsen af det 19.
århundrede, og Benzons investering kunne ikke forrente sig. I 1839 måtte staten
nedsætte en kommission, der skulle undersøge stamhusets økonomi og udrede restancerne.
En række af stamhusets gårde, bl.a. Skærvad, blev solgt fra, og kun selve
Sostrup blev bevaret i stamhuset.
Mellem 1840 og 1856 havde Skærvad en række skiftende ejere,
der hver især frasolgte en del af fæstegodset og udparcellerede dele af hovedgårdsjorden
til såkaldte afbyggergårde, dvs. gårde der blev udskilt fra større landbrug. I
slutningen af 1900-tallet udskilte en række store godser, sådanne afbygger-
eller avlsgårde, der kunne drives mere effektivt end de traditionelle store
godser.
I 1856 blev Skærvad overtaget af grosserer Johan Carøe - og
ikke mindst broren - forpagter Christian Frederik Carøe. Christian Frederik
Carøe var en særdeles dygtig landmand, der moderniserede driften og gjorde
Skærvad til et moderne mønsterbrug og et uddannelsessted for unge landmænd.
Carøe var særdeles engageret i lokalsamfundet, hvor han var medstifter af Grenå
landboforening, bestyrelsesmedlem i Kolindsunds aktieselskab, repræsentant i
Brandassuranceforeningen' Jylland, komitemedlem i Randers-Grenåbanen, amtsrådsmedlem,
landvæsenskommissær m.m. Skærvad og Carøe personificerede således den aktive og
betydningsfulde rolle, godserne og godsejerne spillede i slutningen af
1800-tallet.
Christian Frederik Carøe døde i 1891, hvorefter broren ejede
Skærvad alene. Han døde dog allerede i 1893, og hans fire børn solgte i 1912
Skærvad. Begyndelsen af 1900-tallet var karakteriseret af hyppige ejerskifter.
Bl.a. ejede Randers Amts Udstykningsforening i en periode gården og udstykkede
17 husmandsbrug af gårdens jorde.
I 1921 købte proprietær Søren Sørensen Skærvad, og den
forblev i hans families eje frem til 2007.
I 2007 overtog Bror og Lone Moldrup gården, og begyndte
herefter at ombygge den gården. I første omgang ansøgte de om tilladelse til at
rive hovedbygningen ned, men både Djurslands Museum og Gammel Estrup -
Herregårdsmuseet gjorde indsigelser. Alligevel rev de størstedelen af huset
ned. Kulturarvsstyrelsen politianmeldte herefter parret.
Ejerrække:
( -1345) Niels Gris
(1345- ) Vogn
Pedersen
( -1380) Peder Markvardsen
(1380-1385) Ture Knudsen Dyre og Vilhelm Svave
(1385-1386) Dronning Margrethe
(1386-1408) Jens Andersen Brock
(1408-1435) Lave Jensen Brock
(1435-1498) Axel Lavesen Brock
(1498-1544) Mogens Gøye
(1544-1557) Otto Ottesen Rosenkrantz
(1557-1563) Ida Mogensdatter Gøye, gift Rosenkrantz
(1563-1599) Jacob Enevoldsen Seefeld
(1599-1602) Boet efter Jacob Enevoldsen Seefeld
(1602-1608) Enevold Jacobsen Seefeld
(1608-1613) Hans Jacobsen Seefeld
(1613-1631) Jørgen Christensen Skeel
(1631-1640) Jytte Brock, gift Skeel
(1640-1688) Christen Skeel
(1688-1695) Jørgen Skeel
(1695-1731) Christen Skeel
(1731-1786) Jørgen Scheel
(1786-1823) Jørgen Scheel
(1823-1829) Den Danske Stat
(1829-1840)
Jacob von Benzon
(1840-1845)
Christian Frederik Otto von Benzon
(1845-1846)
C.F.J. Risom
(1846-1856)
Johan Andreas de Neergaard
(1856-1891)
Christian Frederik Carøe
(1856-1893)
Johan Frederik Carøe
(1893-1912)
Nicolaj Christian Carøe, Carl Johan Carøe, Martin Christian Carøe og
Augusta Christiane Carøe,
gift Trock-Jensen
(1912-1918) J. Skriver
(1918-1920) N. Hougaard
(1920-1921) Alfred Chr. Hansen
(1921-1922) Randers Amts Udstykningsforening
(1922-1950) Søren Sørensen
(1950-1957) Enkefru Sørensen
(1957-1976) Gudrun Marie Sørensen/ gift med Tage Bøystrup
(1976-2007) Søren Kristian Bøystrup gift med Anna Understrup
Sønderby
(2007-2015) Lone Moldrup
(2015-20xx) Morten K. Larsen