Den nuværende hovedbygning er fra 1758, og bygget ovenpå et
endnu ældre hus opført af Hans den Yngre omkring 1600.
Sagnet fortæller, at søhelten Peder Tordenskjold i 1718 skal
have besøgt Kegnæsgaard under en jagtudflugt fra Augustenborg. Hans hest skal
være faldet igennem den skrøbelige vindebro og druknet i voldgraven, mens han
selv kun reddede livet, fordi hans geværrem hang fast i en af bropillerne.
Kegnæsgaard
Kegnæsgård 4
6470 Sydals
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Hans B Christiansen
Godsets størrelse: 87.5 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Hans den Yngre opførte efter alt at dømme en ny hovedbygning
i begyndelsen af 1600-tallet. Mod syd var huset i én etage, men mod nord i to.
Det havde en tredelt, hvælvet kælder og indgangen var i en firesidet karnap mod
nord. I midten af 1700-tallet ville man reparere gården, men det viste sig at
de gamle bjælker var så dårlige, at de ikke kunne bruges igen.
I stedet blev der bygget en ny, hvidkalket, grundmuret
bygning med Frederik V's (1723-1766) monogram og årstallet 1758. Bygningen er
dog rejst på de gamle kældre, der står som en meterhøj, sorttjæret
kampestenssokkel.
Det enkle, men meget karakterfulde hus har kvaderfugede
hjørnepiller og en kraftig hovedgesims. Huset er desuden korsformet, men mod
gården er fremspringet senere ombygget til en bred, gennemgående frontgavl med
trekantsfronton. Mod vest er der senere tilbygget et mere moderne
indgangsparti.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården, der er bygget i H-form lige nordøst for
hovedbygningen, er opført i gule sten omkring år 1900. Vest herfor ligger der
en stald i T-form, der har murede hvælvinger. Alle avlsbygningerne er fra år
1900 og frem.
Gården har desuden haft eget vandværk med vand fra en
nærliggende kilde.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Den nuværende hovedbygning ligger stadig på et højt, snævert
og middelalderligt voldsted, omkranset af store træer.
Kegnæsgaard ligger lidt øst for Hørup Hav, 1½ km nord for
den smalle landtunge "Draget". Herover fører en vej til halvøen
Kegnæs.
Ejerhistorie
Et bevaret voldsted vidner om, at Kegnæsgaard nok
oprindeligt har været en avlsgård under Kegborg og er nævnt første gang i 1373.
Da gav Johannes Thormendsen gården til Valdemar Atterdag (1320-1375) i form af
to pantebreve.
I 1460 pantsatte efterfølgeren Christian I (1426-1481)
Kegnæsgaard sammen med fogderiet Sønderborg til Johan Ahlefeldt, men senere må
gården være kommet tilbage til Kronen.
Ejerforholdene er noget uklare. I hvert fald forlenede kong
Hans (1455-1513) Kegnæsgaard til en Karsten Kukenmoder, som i forvejen var
kongelig foged i Lysabild og Tandslet. Forleningen blev stadfæstet af Christian
III (1503-1559) i 1533.
I 1543-1549 er det derimod en Marine Munk, der står skrevet
til Kegnæsgaard, men om hun ejede eller forlenede den, er uvist. Tvivlsomt er
det også, om Christian IV (1577-1648) gav gården til sin livkarl Thomas
Kylling, men senere kom den sydalsiske gård i hvert fald til hertug Hans den
Yngre, som opførte en ny hovedbygning i to etager omkring år 1600.
Da arven skulle deles efter Hans den Yngre i 1622, kom
Kegnæsgaard til den tredjeældste søn Alexander, som grundlagde den
sønderborgske hertuglinje. Hans søns enke, hertuginde Anna, pantsatte denne og
Sønderborg Ladegård til oberst Jens von Hadersleben, der blev kaldt von
Løvenclau, i 1652-1661. I 1667 gik det sønderborgske hertugdømme konkurs og
besiddelserne blev inddraget under Kronen. Jens von Løvenclaus panterettigheder
hos hertugerne blev anerkendt af Kronen, som betalte obersten over halvdelen af
gælden. Først i 1707 blev restgælden dog endeligt afviklet.
I 1764 fik Kegnæsgaard nye ejere, nemlig hertugen af
Augustenborg Frederik Christian. Han fik Kegnæsgaard og flere andre gårde mod
at opgive arveretten til Glücksborg og Pløn. Herefter indgik Kegnæsgaard i de
augustenborgske besiddelser på Als.
I 1852 kom gården dog til den danske stat. Augustenborgerne
havde ikke helt forladt en gammel idé om, at de skulle arve den danske trone,
og med udbruddet af Treårskrigen (1848-1850) tog de parti for den
slesvig-holstenske sag. Hertugerne blev betragtet som landsforrædere og måtte
flygte fra Augustenborg Slot. Efter fredsslutningen 1852 måtte de opgive alle
besiddelser i Danmark og Slesvig-Holsten mod erstatning. Alle hertugdømmets
herregårde blev overtaget af den danske stat, deriblandt Kegnæsgaard.
I 1857 solgte staten Kegnæsgaard til den forpagter, der
alligevel havde drevet den siden 1840, nemlig Hans Clausen Andersen. Udover 395
tønder land havde gården et såkaldt hollænderi, dvs. et mejeri, med en
besætning på 90 køer, 18 kvier og 4 tyre, samt heste og en mølle.
I 1900 solgte den næste ejers arvinger gården til
klosterkammeret i Hannover, som fik gården drevet af forpagtere. Ved genforeningen
i 1920 kom Sønderjylland atter til Danmark og ejerne i Hannover måtte sælge
gården til forpagteren Chr. H. Schartau , der imidliertid solgte den tre år
senere til købmanden Heinrich Julius Boysen i Sønderborg. Han døde dog kort
efter, og så solgte enken Kegnæsgaard videre til Peter Høy m.fl., der begyndte
at udstykke ejendommen, dvs. sælge jorden i mindre dele. Det gav 11
husmandsbrug, foruden den tillægsjord, som nabobønderne kunne bruge.
Husmandsbrugene blev til området Dragby. Stamparcellen med
hovedbygningen var nu kun på 75 hektar, og den blev i 1925 købt af P.H.
Christiansen.
Ejerrække
(1360- ) Hertug Henrik af Jylland
( -1373) Johannes Thormendsen
(1373- ) Kronen
( -1622) Hans den Yngre af Slesvig-Holsten
(1622-1627) Alexander af Sønderborg
(1622-1652) Hans Christian af Sønderborg
(1652-1667) Christian Adolf af Sønderborg
(1667-1764) Kronen
(1764-1794) Frederik Christian 1. af Augustenborg
(1794-1814) Frederik Christian 2. af Augustenborg
(1814-1852) Christian August 2. af Augustenborg
(1852-1857) Staten
(1857-1874) Hans Claus Andersen
(1874-1900) Jacobsen
(1900-1920) Klosterkammeret i Hannover
(1920-1923)
Chr. H. Schartau
(1923- ) Heinrich Julius Boysen
( -1924) Cecilie
Kathrine, gift Boysen
(1924-1925) Konsortium (Peter Høy m.fl.)
(1925-1957)
P. H. Christiansen
(1957- )
Hans Bonde Christiansen