Skovgaard har både været en del af grevskabet Løvenholm og
stamhuset Mattrup og desuden haft sin egen selvstændige retskreds. Gårdens
historie har dog ikke været præget af nogen bestemt slægt, siden Rantzau'erne
solgte gården i 1733.
Den nuværende bygning er et énetages rødstenshus fra 1870. I
1870 brændte nemlig den gamle bindingsværksbygning fra 1765.
Hygum Skovgård
Tørringvej 14
7300 Jelling
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Poul Erik Juul Jensen
Godsets størrelse: 104 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Løvenholm
Hovedbygning
Skovgaard har en stor, grundmuret hovedbygning med
skifertag, høj kælder, gennemgående frontgavl, en høj trappe og terrasse mod
syd til den gamle have. Den er opført efter en brand i 1870 og har to
sidefløje. I den vestlige har der været værelser og mølleri, mens der i den
østlige var garage og hønsehus.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne, der nærmest ligger i en krølle omkring
vejen og gårdspladsen, er opført i grundmur og med skifertag. Den er egentlig
trefløjet, men ud fra vestfløjen står yderligere to bygninger på hver side,
mens der på østfløjen også er en tilbygning. Mod sydvest ligger desuden en
separat bygning.
Alle avlsbygningerne er opført i 1960'erne.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Den tidligere hovedbygning af bindingsværk, som brændte i
1870, blev anlagt samtidig med en smuk have i 1760'erne, og der ligger stadig
et par små søer sydvest for gården.
Ejerhistorie
Skovgaard ved Jelling er nævnt første gang i 1622, hvor den
tilhørte Gert Rantzau, der var barnebarn af den kendte feltherre Johan Rantzau,
som deltog i Grevens Fejde (1534-1536) mod bønderne i Aalborg.
Svenskekrigene i 1658-1660 skal efter sigende have ødelagt
Skovgaard, men den må være blevet genopbygget inden 1674, hvor Ditlev Rantzau
lader gården indgå i sit nye grevskab Løvenholm. I samme forbindelse oprettede
han Skovgaard birk, dvs. godset blev en selvstændig retskreds med birketing i
Hygum med dommere, som godsejeren udnævnte og aflønnede. Birkets ejendomme lå
dog meget spredt, og i 1757 blev det ophævet.
Da var Skovgaard dog allerede blevet en selvstændig ejendom.
Grevskabet Løvenholm hjemfaldt til Kronen i 1726. Christian Ditlev Rantzau døde
efter en jagtulykke i 1721, og i 1726 blev hans yngre bror dømt for mordet.
Dermed var der ikke arvinger til grevskabet, og det blev overtaget af Kronen.
Grevskabet blev dog genoprettet i 1732, men i den forbindelse uden Skovgaard,
som blev solgt til Baltzer Gebhardt Linde.
Herefter blev Skovgaard hyppigt solgt videre, indtil den i
1762 blev indlemmet i Emanuel Thygesens stamhus Mattrup. Denne forbindelse
varede dog ikke ved, for i 1790'erne gav kongen tilladelse til, at Skovgaard
blev udparcelleret og videresolgt i flere dele.
I 1930 blev Skovgaards jorde yderligere udstykket og
hovedparcellen solgt for sig, mens resten af jorden blev til tre ejendomme med
hver deres jordstykke. Dele af jorden blev også solgt til de omkringboende
naboer.
Gården kaldes i dag Hygum Skovgård og har fra 1955 været i
familien Juul-Jensens eje.
Ejerrække
( -1627) Gert Rantzau
(1627-1663)
Christian Rantzau
(1663-1697)
Ditlev Rantzau
(1697-1721)
Christian Ditlev Rantzau
(1721-1726)
Vilhelm Adolph Rantzau
(1726-1733) Kronen
(1733-1740) Baltzer Gebhardt Linde
(1740-1750) Niels Jørgensen Møller
(1750-1753)
Peder Poder
(1753-1757)
Christen Pedersen
(1757-1762)
Hans Goldbech
(1762-1764)
Emanuel Thygesen
(1764-1798)
Thyge Jesper Thygesen
(1798-1803)
H. Lorenzen
(1803-1831)
Chr. Albrechtsen
(1831-1839)
Anders C. Kyed
(1839-1854)
Chr. Krogh
(1854-1867)
Mogens Jacobsen
(1867-1906)
Otto Frederik Petersen
(1906-1915)
A.V. Fonnesbech
(1915-1918) Aage Boye
(1918-1930) E.H.K. Tingleff
(1930-1930) Marcussen og A. Svendsen
(1930-1930) A. Johnsen
(1955- ) A. Juul Jensen
(2005- ) Poul
Erik Juul Jensen