Frijsenborg

• Region Midtjylland, Favrskov Kommune, 23 km nordvest for Århus

• Frijsenborg Godskontor, Linen 62, 8450 Hammel, Tlf. 86 96 14 00. frijsenborg.dk

• Ses fra vej og omgivende skov. Adgang til parken for selskaber ved forudanmeldelse

• Enkelensgrevinde, direktør Irene Wedell og sønnen lensgreve Bendt Tido Wedell

• 6.174 ha, heraf skovbrug 4.913 ha • Opført 1862-67 over ældre murværk og fundamenter

Den gamle hovedgård Jernit, oprettet i 1580'erne, gemmer sig godt bag det nuværende Frijsenborgs beskyttende skalmurede facader. Med Jernit som hovedsæde blev grevskabet Frijsenborg oprettet i 1672 og var dengang som i dag en af landets største godsbedrifter. Den slotslignende, pompøse hovedbygning svarer til godsets udstrækning. Det trefløjede anlæg er opført i 1862-67 i nyrenæssancestil af arkitekten Ferdinand Meldahl.

Frijsenborg

• Bygningen

Meldahls hovedbygning består af tre fløje. Den vestvendte hovedfløj er i to etager med ottekantede, tre etager høje hjørnetårne. De lidt lavere sidefløje, der afsluttes med to etager høje kvadratiske endepavilloner, flankerer gårdspladsen. Gårdspladsen åbner sig mod øst med bro over den omgivende voldgrav. Bygningen er opført i røde mursten, der især på sydfløjen, med betydelige rester af den oprindelige bygning, fremtræder som skalmuring. Det slotslignende bygningsværk er dækket af et højt sortglaseret tegltag; tårnhætter og lanternespir er af kobber. Vinduer, døre, profilbånd og gesimser er fremhævet med sandsten og især med datidens »åbenbaring«, det nye populære byggemateriale, cement.

Frijsenborg er en ypperlig repræsentant for renæssancens genfødsel i den danske arkitektur. Allerede i 1858 udarbejdede modearkitekten Ferdinand Meldahl tegninger til ombygning af grev C.E. Frijs' lidet imponerende trefløjede barokbygning. Men så brændte vort nationale klenodie, Chr. 4.'s pragtslot Frederiksborg, i 1859. Meldahl kom til at stå for genopbygningen af renæssance-slottet. Det tog sin tid, og arbejdet på Frijsenborg trak ud; men til gengæld var det ikke længere en simpel herregård, men et mægtigt slot, der i 1867 stod færdigt på det snævre voldsted. Frijsenborg fremtræder som en renæssancebygning fra Chr. 4.'s tid. Mens Meldahl holdt sig strengt til renæssancestilens grundelementer, må man sige, at han forstod at anvende de nye materialer til husets udsmykning. Portalerne og vinduernes trekantfrontoner ligner nok sandsten, men er udført af cement.

Frijsenborg

Den blå og grønne stue med det prægtige loft, hvor alt stukarbejdet er udført af italienske håndværkere.

• Interiør

Husets grundplan svarer stort set til barokkens praktiske og symmetriske boligindretning. Sidefløjenes korridorer løber langs gårdspladsen og ender i de store kvadratiske hjørnepavilloner, der i sydfløjen rummede bygherren, udenrigsminister og konseilspræsident C.F. Friis' arbejdsværelse med indgang fra gårdspladsen, mens nordfløjens pavillon rummede den obligatoriske billardstue. Sidefløjenes rum tilhørte ellers privaten med børneværelser, soveværelser og arbejdsrum i den ene fløj og gæsteværelser i den anden.

Frijsenborg

I storkestuen, som er et af gæsteværelserne, står denne lille forgyldte stol fra 1880. Den har været med på utallige udstillinger om stolens historie. I dag er den skrøbelig, men tidligere sad man her og blev pyntet af sin kammerjomfru.

Den repræsentative side var naturligt nok henlagt til den vestvendte hovedfløj. Her mødtes korridorerne i den pragtfuldt udstyrede søjlebårne vestibule, hvorfra man trådte ind i havestuen og dagligstuen og de ikke mindre overdådigt udstyrede rum langs vestfacaden: den store sal og spisestuen. Vestfløjens store rum stod i forbindelse med hinanden gennem et aksefast system af dobbeltdøre.

Skønt greven bad arkitekten om at »spare på snitværket«, lod Meldahl professor Hans 1. Holm stå for det indre. Her blev ikke sparet på udsmykningen, inspireret af den venetianske renæssance. Lofterne blev udfyldt med tung gipsstukkatur og profilerede gesimser, der indrammede teknisk set ypperlige loftsmalerier af tidens førende historiemalere C.F. Aagaard, Otto Bache og F. Storch. Panelernes og dørportalernes snitværk modsvarede den fornemme loftsudsmykning, og på møblementet blev der selvsagt heller ikke sparet. Tungt blev det, selvom greven klogeligt nok krævede: »Ingen gardiner i min stue«.

Mens Meldahl endnu i 1860'erne kunne styre den senere professor ved Akademiet, Hans 1. Holm, blev Holm siden i 1880'erne sluppet løs på Ålholm på Lolland, hvor han ødelagde Danmarks da bedst bevarede middelalderborg. I så henseende var der ikke noget at ødelægge på Frijsenborg. Her blev det hele i princippet bygget op fra grunden, og hovedbygningen fremtræder som en fremragende repræsentant for genopdagelsen af de historiske stilarter i anden halvdel af 1800-tallet.

Frijsenborg

Frijsenborgs store landskabelige have er kun tilgængelig efter forudgående aftale. I parken findes mange overraskende partier

Frijsenborg

• Omgivelser

Frijsenborg er omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Hovedindgangen med bro over voldgraven vender mod øst. Det snævre voldsted er forbundet med parken vest for hovedbygningen med en bred skulpturprydet bro.

Den store park er anlagt i anden halvdel af 1700-tallet og rummer endnu sjældne træer fra perioden, bl.a. en nåletræsbeplantning fra 1770'erne. Parken blev omlagt og udvidet i 1890'erne ved den engelske landskabsarkitekt Milner Parken fremtræder som en smuk åben landskabelig have med havehus og skulpturer.

I det kuperede skovrige landskab nord for Frijsenborg planlægges et jagtmuseum i tilknytning til den idyllisk beliggende skovrestaurant Pøtmølle. Afbyggergården Jernit et par km øst for Frijsenborg er forbundet med hovedsædet med en anselig alle.

VIGTIGE ÅRSTAL

1583 Landsbyen Jernit nedlægges til fordel for godset af samme navn.

1665 Skatmester Mogens Friis køber Jernit.

1672 Godset omdøbes til Frijsenborg.

1849 Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs overtager det fædrende gods.

1865 C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs statsminister i Danmark som leder af ministeriet Frijs.

1923 Lensgrevinde Inger Wedell arver godset efter faderen Mogens Frijs.

• Historie

Hovedgården Jernit blev oprettet i 1583 af adelsmanden Valdemar Parsberg efter et mageskifte med Fr. 2. Parsbergs efterkommere ejede Jernit indtil de ulykkelige svenskekrige i midten af 1600-tallet. Det ruinerede herresæde blev i 1665 overtaget af Mogens Friis, der året forinden havde købt Boller ved Horsens. I 1671 blev han optaget i grevestanden, og året efter blev grevskabet Frijsenborg skabt på grundlag af hans omfattende jyske besiddelser.

Friis-slægten uddøde på mandslinien i 1763. Da tilmed to af den sidste greves døtre ej heller efterlod sig børn og den tredie alene havde en datter, blev det selvsagt vanskeligt af føre grevskabets slægtslinie videre. Den nævnte datter, Sophie Magdalene von Gram, enke efter baron Jens Krag-Juel-Vind, overlod imidlertid godset til sin søn opkaldt efter faderen. Jens lagde Frijs til sit gamle slægtsnavn, og dermed var slægtforbindelsen genoprettet.

Efter vanskelige år omkring Englandskrigene og statsbankerotten 1813 kom Frijsenborg atter på fode i de næste slægtsled.

Med Christian Emil Frijs', der fra 1867 formelt bar slægtsnavnet Krag-Juel-Vind-Frijs, overtagelse af den fædrende gård i 1849 begyndte Frijsenborgs storhedstid. Fremgangen omfattede ikke blot det betydelige jordegods, men også grev C.E. Frijs egen karriere, hvor han efter den tabte krig i 1864 som stats- og udenrigsminister 1865-1870 kom til at stå i spidsen for moderniseringen af landet og grundlovsrevisionen 1866. Som sådan var Frijsenborgs nye slotslignende bygninger denne statsmand værdigt.

Sønnen Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs overtog bedriften i 1882 og fortsatte, hvor faderen slap, med at udvide bedriften og politisk som et ledende medlem af Højre og siden ved stiftelsen af Det konservative Folkeparti i 1915.

Lensloven 1919 betød en halvering af det mægtige gods' besiddelser i 1920'erne. Greven døde i 1923, og Frijsenborg overgik til datteren Inger gift med grev Julius Wedell til Wedellsborg på Fyn. De to godser er fortsat under fælles eje, og således har Wedellslægten så at sige overtaget, hvor Frijs eller rettere Krag-Juel-Vind-Frijs slap. De to godser danner tilsammen landets største private jordbesiddelse.

Frijsenborg