Det smukke empirehus, Egeløkke på det nordlige Langeland, er
opført som et lille græsk tempel i centrum af en landskabelig have.
• Region Syddanmark, Langeland Kommune, 18 km nord for
Rudkøbing
• Egeløkkevej 3, 5953 Tranekær
• Adgang til park sønog helligdage
• Christina
Regitze komtesse Knuth
• 314 ha
• Opført 1845-46. Udvidet 1890. Restaureret 1943. Fredet
1979
Carl Fr. Steensen-Leth lod i 1845 Egeløkkes nuværende
hovedbygning erstatte en ældre bindingsværksgård, der af en besøgende i
begyndelsen af 1800-tallet blev betegnet som »et lille jordisk paradis«. Den ny
tempellignende bygning tilskrives gerne G.F. Hetsch.
Mens Hetsch i midten af 1830'erne havde opført nabogården
Steensgård i typisk nygotisk stil, vendte han på Egeløkke tilbage til
læremesteren C.F. Hansens nyklassicisme: en lav rektangulær bygning fremhævet
af en høj profileret sandstensindfatning, valmet tag og tandsnitsgesims. Det
let fremskudte indgangsparti flankeres af to pilastre, og indgangsdøren i hele
husets højde fremstår som en klassisk indrammet portal afsluttet med en
trekantfronton.
Indgangspartiet og den virkningsfulde brug af
sandstensprofilerne får bygningen til at minde om et klassisk tempel. Egeløkke
er et arkitektonisk mesterværk fra empiretiden. Bygningen, der ligger som
centrum i en landskabshave med havblik mod vest, minder mere om et landsted end
om en herregård, som skal modstå det danske vintervejr. Formentlig af samme
grund blev bygningen udvidet i 1890. Huset blev forhøjet med en etage og en
havestue tilføjet ved gavlen. Detaljerne fra Hetschs bygningsværk er dog
bevaret, f.eks. tandsnitsgesimsen, der som tværgående gesimsbånd markerer
etageadskillelsen.
Egeløkke
omkring 1900
Egeløkke har, som de andre små adelsgårde på Langeland, en
historie, der går tilbage til slutningen af middelalderen. Gården nævnes første
gang i 1426 og ligger i Bøstrup Sogn, Langelands Nørre Herred, Langeland
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1845-1846 og tilbygget i 1890.
Ejere af Egeløkke
(1426-1460) Jens Andersen Mylting
(1460-1500) Hans Jensen Mylting
(1500-1555) Jørgen Hansen Mylting
(1555-1585) Jens Jørgensen Mylting
(1585-1600) Forskellige Ejere
(1600-1603) Stig Pors
(1603-1650) Forskellige Ejere
(1650-1676) Niels Sørensen Harbou
(1676-1687) Otto Nielsen Harbou
(1687-1709) Henrik Hansen Steensen
(1709-1750) Hans Gotfred Henriksen Steensen
(1750-1757) Anne Sophie Kaas gift Steensen
(1757-1793) Carl Frederik Hansen Steensen
(1793-1799) Anne Sophie Kaas gift Steensen
(1799-1813) Anne Sophie Carlsdatter Kaas Steensen-Leth
(1813-1825) Carl Frederik Steensen-Leth
(1825-1889) Carl Frederik Steensen-Leth
(1889-1925) Sophie Frederikke Carlsdatter Steensen-Leth gift
Lerche
(1925-1932) Ille Ottille Vilhelmine baronesse Lerche gift
Knuth
(1932-1965)
Adam Carl Vilhelm greve Knuth
(1965-2007)
Adam Carl Wenzel greve Knuth
(2007-20xx)
Christina Regitze komtesse Knuth
GRUNDTVIG OG EGELØKKE
I vor
litteraturhistorie indtager Egeløkke en fremtrædende plads som stedet, hvor
Grundtvigs private udgave af romantikken vaktes.
Som nyuddannet kandidat
blev den 22 år gamle N.F.S. Grundtvig huslærer på Egeløkke i 1805 hos godsejer
C.F. Steensen-Leth. To år underviste Grundtvig den unge Carl Frederik Leth. Men
det var nu fru Constance Leth, der optog den sværmeriske teologiske kandidat.
Som datter af storkøbmanden og libertineren Conrad Alexander Fabritius de
Tengnagel, der sammen med sin hustru havde tilhørt de liberale kredse i det
florissante København i slutningen af 1700-tallet, kendte hun alt til forførelsens
kunst. Grundtvigs mere eller mindre ulykkelige kærlighed til den skønne gifte
frue førte til hans første selvbiografiske og temmeligt svulmende
bekendelsesdigt: » Strandbakken ved Egeløkke«. I tråd med romantikkens idealer lykkedes det Grundtvig at »omsmelte
sin atrå til ånd«. Og liderlighed blev senere afløst af fædrelandskærlighed, da
Grundtvig og fru Constance måtte flygte til »generalen« på Tranekær under
englændernes angreb på Danmark i efteråret 1807. Nu var det pludselig den
fynske krigshelt Peter Willemoes, der fik hovedrollen i Grundtvigs forunderlige
nationalromantiske univers.