● Region Nordjylland - Morsø Kommune
● Adresse: Dueholmgade 7, 7900 Nykøbing M. 97 72 34 21
● Ejer: Morslands Historiske Museum
● Offentlig, museet er åbent året rundt
● Klosterbygning fra 1300-tallet, omfattende restaureret
1935-42 og 1954
Dueholm var i perioden mellem 1371 og 1536 et kloster for
johannitterordenen.
Med Reformationen i 1536 overgik det katolske kloster til
Kronen, der derefter oprettede godset til et len.
Dele af Dueholms nuværende hovedbygning kan føres tilbage
til middelalderen, mens den østlige del af bygningen blev opført i 1720.
Hovedbygning
Dueholms hovedbygning består af en fløj, der er opført i
halvandet stokværk samt to nyere lave sidebygninger. Dele af hovedfløjen
stammer fra middelalderen og udgør en ca. 16 meter lang bygning. Kælderen er
bygget af kampesten, mens murene er opført af gule munkesten, der udvendigt er
kalket hvide. I stueetagen på sydfacaden er otte bemærkelsesværdige vinduer,
der er anbragt i spidsbuede stik.
Omkring 1720 foretog Poul von Klingenberg en forlængelse af
hovedfløjen mod øst. Forlængelsen blev bygget hen over den å, der løb øst om
den middelalderlige bygning. Ud over forlængelse af hovedfløjen, foretog man
desuden en mindre ombygning, hvor man fjernede vestfløjens kamtakkede gavle og
erstattede dem med afvalmede gavle, magen til den nye østgavl.
Senere føjede man to lavere sidebygninger til hovedfløjen,
hvorved hovedbygningen i dag står som et trefløjet anlæg. Efter Morslands
Historiske Museum i 1909 overtog gården, gennemførtes en gennemgribende
restaurering ved arkitekt Jens Foged. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Af klosterets oprindelige hospitalsfløj er fundament og
vestgavl endnu tilbage. Efter gården i 1664 overgik til privat eje omdannedes
bygningen til studestald.
Senere husede den Dueholm Mejeri, der hørte under
herregården og fungerede som mejeri indtil 1983.
Bygningen ejes af museet og er indrettet til
udstillingslokale. Mejeribygningen er fredet.
Omgivelser
Dueholm ligger midt i et villakvarter. Til gården hører en
have, hvor der tidligere har været alléer. I haven findes desuden en
pigstensbelægning, et åløb samt et brøndhul.
Fajanceudstilling på Dueholm Kloster
Historie
Omkring 1370 skænkede Svend II, der var bisp i Børglum, en
landejendom til oprettelsen af et kloster for johannitterordenen. Der fandtes
på dette tidspunkt allerede flere johanitterklostre i Danmark. Det første blev
oprettet af Valdemar den Store (1131-1184) i Antvorskov i 1160'erne og
fungerede som ordenens danske hovedkloster.
Til klostret hørte Skt. Clemens sognekirke i Nykøbing og
Skt. Jørgenshuset, hvor de spedalske blev plejet. Senere blev også
Helligåndshospitalet føjet til klostret. Dueholm var tæt knyttet til Nykøbing
by, men forholdet mellem byens borgere og klostrets beboere var præget af
interne stridigheder. Både Skt. Jørgenshuset og Helligåndshospitalet var
oprindeligt stiftet af byens borgere, men var kommet i hænderne på Dueholm
kloster, hvilket skabte indbyrdes konflikter.
Dueholm Kloster erhvervede store jordområder i de
nærliggende herreder og på hele Mors. Jorden blev blandt andet erhvervet som en
art pensionsordning, hvor ældre mennesker overlod deres jord til klostret. Til
gengæld for jorden fik de ældre underhold og pleje resten af deres liv og et
antal bønner af munkene i efterlivet.
Med Reformationen i 1536 blev klostret overdraget til
Kronen, der oprettede Dueholm som et len. Klosterlivet ophørte dog ikke fra den
ene dag til den anden. Kronen tog sig af de brødre, der var blevet tilbage i
klostret, ved at sørge for husly og underhold resten af deres liv. Prioren blev
boende på klostret til sin død omkring 1550, men størstedelen af munkene valgte
at forlade Dueholm. Nogle af dem skiftede til lutheranisme og blev sognepræster
i omkringliggende sogne.
Dueholm blev fra 1539 forlenet til Niels Lange, der overtog
Kronens forsørgelse af tilbageblevne brødre. Niels Lange døde i 1565, men enken
Abele Skeel beholdt lenet til sin død i 1585. Derefter blev lenet indløst og
fungerede som afgiftslen op til 1660.
I 1664 solgte Kronen Dueholm til en af sine kreditorer, Poul
von Klingenberg, og det gamle kloster overgik således til privat eje. Poul von
Klingenberg var født i Hamborg, men slog sig i 1652 ned i København. Året efter
blev han udnævnt som generalpostmester for Danmark og Slesvig-Holsten. Som
generalpostmester foretog Klingenberg en nyordning af overfartsforholdene på
Storebælt samt oprettede ridende og kørende poster mellem København og Hamborg.
Han fik en god karriere ved Frederik III's (1609 - 1670) hof med poster i
admiralitetsrådet, statskollegiet, kommercekollegiet og som dansk gesandt ved
freden i Breda efter den anden engelsk-hollandske krig (1664 - 1667) i 1667.
Under svenskekrigene (1658-1660) lånte han Frederik III
betydelige pengesummer og leverede desuden store varemængder til Kronen. Som et
led i Kronens opgørelse med Poul von Klingenberg, fik han, udover Dueholm,
overdraget et gods i Holsten. I 1680'erne begyndte det dog at gå tilbage for
Klingenberg, der i 1685 afstod sin post som generalpostmester og ved en række
processer mistede det meste af, hvad han ejede. Poul von Klingenberg døde som
en fattig mand i 1690.
Dueholm havde dog allerede i 1678 skiftet ejer og var kommet
i hænderne på Alette van der Carmer. Efter hendes død i 1680 gik Dueholm i arv
til datteren Anna Margrethe Marselis, der bragte gården videre til sin mand
Joachim Brockdorff. På dette tidspunkt henlå mange af Dueholms fæstegårde som
ødegårde, dvs. at de ikke havde fæstere og jorden blev ikke dyrket. Med
svigtende indtægter forfaldt godset og bygningerne, og i 1719 blev Dueholm
overtaget af Poul von Klingenbergs søn af samme navn.
Fra midten af 1700-tallet var Dueholm i familien Tøttrups
eje. Anders Christensen Tøttrup var forpagter på Dueholm, men købte
gården 1752, der siden nedarvedes fra far til søn. Den lange ejerperiode inden
for samme slægt medvirkede til, at godset ikke opløstes som mange andre
vestjyske og nordvestjyske herregårde. I stedet fortsatte efterkommerne af
Tøttrup-familien i næsten 100 år med at drive Dueholm med underliggende
fæstegods.
Først med nye ejere i midten af 1800-tallet begyndte man at
frasælge fæstegårdene til selveje. Dueholms placering i selve Nykøbing Mors
betød, at der senere i slutningen af 1800-tallet blev stor efterspørgsel efter
byggegrunde, hvorpå købstaden kunne udvides. Et konsortium købte Dueholm i 1899
og det følgende år blev selve hovedgårdens marker udstykket til moderne villa-parceller,
sågar også den tilhørende park.
Tilbage stod selve hovedbygningen, som 1909 indrettedes som
museumsbygning for Morslands historiske Museum, der i dag er et statsanerkendt
kulturhistorisk museum med Mors som sit geografiske virkeområde
Dueholm
Klosters hovedbygning i 1875
Ejere af Dueholm
( -1371)
Børglum Bispestol
(1371-1536) Johanitterordenen
(1536-1539) Kronen
(1539-1565) Niels Lange
(1565-1585) Abele Skeel, gift Lange
(1585-1664) Kronen
(1664-1678) Poul von Klingenberg d.æ.
(1678-1680) Alette van der Camer, gift Marselis
(1680-1719) Joachim Brockdorff
(1719-1723) Poul von Klingenberg d.y.
(1723-1752) Ulrikka Augusta von Speckhan, gift
von Klingenberg
(1752-1762) Anders Christiensen Tøttrup
(1762-1797) Povel Ulrich Tøttrup
(1797-1797) Ferdinandus Tøttrup
(1797-1840) Anders Tøttrup
(1840-1845) Poul Ulrich Ernst Tøttrup
(1845-
) Nicolai Nyholm d.æ.
( -1865) Gottlieb D. Pers
(1865-1875) Nicolai Nyholm d.y.
(1875-1884) Ernst Emil Hedemann
(1884-1899) Otto Ditlev Kaas
(1899-1909) Konsortium
(1909-20xx) Morslands Historiske Museum
Området lå i den tidlige middelalder under bispestolen i
Børglum. Ca. 1370 skænkede biskop Svend ejendommen for oprettelsen af et
Johanniterkloster. Det omtales første gang i år 1371. Ved Reformationen i 1536
blev det som andet kirkegods lagt under kronen og derefter bestyret af en
kongelig lensmand. Herefter satte forfaldet ind, da klosterets bygninger ikke
fandt nogen ny anvendelse. En enkelt bygning, bygget omkring 1450, tæt ved
ladegården tjente som hovedbygning med bolig for lensmanden. Det er denne fløj,
som stadig er bevaret. 1664 overgik godset til generalpostmester Poul von
Klingenberg, der havde store tilgodehavender hos kronen. Herefter havde
skiftende adelige familier gården i deres besiddelse. Omkring år 1900 blev
jorden udstykket til købstadens udvidelse, selv parken og alléerne blev
raseret.
Der findes en afskrift af Dueholm klosters brevbog, Dueholms
Diplomatarium, med breve fra 1371 til 1539. Den giver en unik indsigt i
klosterets virke. Den er udgivet i bogform på dansk/latin, Dueholms
Diplomatarium, ved O. Nielsen i 1872. Bogen er nyudgivet i 2009 på engelsk.