Holmgaard

I Holmgaards mere end 500 år lange ejerhistorie findes kun få slægter, som har ladet herregården gå i arv. Gårdens historie er præget af adskillige ejerskifter efter kortere perioders ejerskab.

Hovedbygningen blev opført omkring 1750. To af gårdens lindetræer er fredede.

Holmgaard

Herredsvejen 56

8832 Skals

Region Midtjylland - Viborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Lotte de Linde

Godsets størrelse: ? ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Bækmark

Hovedbygning

Holmgaards hovedbygning udgøres af en enkelt bindingsværksbygning med synligt bindingsværk og stråtag. Bygningen blev opført omkring 1750, og er ombygget i 1840 og 1970.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter desuden gårdspladsens brolægning, og to lindetræer øst for hovedbygningen.

Andre bygninger

Direkte vest for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. En længe går parallelt med hovedbygningen, og den anden er bygget vinkelret herpå. Anlægget er opført i 1917 og renoveret løbende.

Omgivelser

Vi har ingen oplysninger om omgivelserne.

Ejerhistorie

Stig Vesteni, der også ejede den nærliggende herregård, Hersomgaard, er den første navngivne ejer af Holmgaard, som han skrev sig til fra 1471. Knap 100 år senere kom Holmgaard i Otto Lunovs besiddelse, og gården forblev i slægtens eje i tre generationer. Sognekirken bærer endnu præg af Lunovs tilstedeværelse, idet der er bevaret kirkestole, der bærer Otte Lunov og hustruen Inger Eriksdatter Bliks våben.

I 1638 ejede Sophie Brahe Holmgaard. Hun blev gift med Jørgen Lunge, som var en veluddannet og dannet adelsmand. Lunge gjorde tjeneste under Christian IV (1577-1648) i Kalmarkrigen i 1611-13 og på grund af sin imponerende indsats blev han senere valgt som rigsmarsk og blev dermed rigets øverste hærfører. Efter Sophie Brahes død overtog Jens Juel Holmgaard.

Anne Skeel, enke efter Manderup Due, der ejede en del gårde i Midtjylland, købte gården i 1661, men overdrog den kort efter til sønnen Jørgen Due. Anne Skeels bror, Jørgen Skeel Due, fik i 1683 skøde på Holmgaard.

I 1715 overlod dr. Frans Reenberg Holmgaard til kancelliassessor Bent Jespersen. Af økonomiske årsager måtte hans enke Cathrine Winter sælge gården til Anders Kjærulf, som havde en del besiddelser i Nordjylland. Hans barnebarn Andrea Kirstine Kjærulf giftede sig i 1747 med Henrik Hjelmstierne, som dermed overtog Holmgaard. Andrea Kirstine Kjærulf satte ligesom Lunov sit præg på den lokale kirke, hvor jerncifrene A K K V 1737 er opført på skibets sydlige mur.

Henrik Hjelmstierne var født Henriksen og var søn af en succesfuld islandsk købmand. I 1747 blev han adlet og tjente siden som dansk kancellisekretær og højesteretsdommer. Forinden havde han været en del af den kommission, der fra 1739 beskrev og registrerede kongelige samlinger af mønter og medaljer. Selv havde han ligeledes en stor passion for mønter og bøger, og hans store bogsamling blev af datteren skænket til Det kongelige bibliotek.

I 1750 blev Holmgaard solgt til generalmajor Christian Ditlev Lüttichau fra Tjele, som dog kun ejede gården i få år. Perioden derefter var præget af flere hurtige ejerskifter. Landsdommer Søren Gierulf, den senere amtmand Peder Severin Fønns samt by- og herredsfoged Th. Wissing købte sammen Holmgaard i 1798. Sandsynligvis blev udstykningen af hovedgården påbegyndt i denne ejerperiode, i hvert fald var jordtilliggendet reduceret betragteligt, da gården nogle år senere blev købt af Ole Lottrup i 1808. Han ejedede gården i sammenlagt 30 år, der dog blev afbrudt af en seksårig periode mellem 1826 og 1832, hvor Stiftsøvrigheden for Aarhus Stift ejede gården samt tiender, hvorefter Lottrup igen overtog hovedparcellen.

P. Chr. Dockedahl kom i 1844 i besiddelse af Holmgaard, men måtte afhænde til Kreditforeningen for Jydske Landejendomme. I 1910 købte et konsortium Holmgaard og umiddelbart efter overtagelsen blev gårdens jord udstykket.

I 2013 ejes Holmgaard af Lotte de Linde.

Ejerrække

(1471-1485) Stig Vesteni

(1487) Thames

(1561-1583) Otto Lunov

(1604-1616) Laurids Lunov

(1616-1624) Otte Lunov

(1638-1659) Sophie Brahe, gift Lunge

(1659-1661) Jens Juel

(1661-1662) Anne Skee, gift Due

(1662-1683) Jørgen Due

(1683-1696) Jørgen Skeel Due