• Sydøstsjælland, Stevns, Faxe Kommune, 14 km sydvest for
St. Heddinge
• Vemmetoftevej 42, 4640 Faxe. Tlf. 56 71 00 08. email@vemmetofte.dk www.vemmetofte.dk/
• Offentlig adgang til park
• Stiftelsen Vemmetofte Kloster
• Vemmetofte Gods er på 2292,5 hektar med Højstrup og
Marelundsgård.
• Opført 1715-24 på ældre fundamenter. Ombygninger 1862-63,
1907-09 og 1975
Fra 1300-tallet og indtil 1694 var Vemmetofte et borganlæg,
omgivet af ringmur og voldgrave. Ved Chr. 5.'s dronning Charlotte Amalies køb
af herregården i 1694 indledtes den »kongelige tid«, hvor Vemmetofte omdannedes
til et slot. I 1735 oprettedes det adelige jomfrukloster på Vemmetofte. Dette
blev i 1975 afløst af den nugældende ordning, hvorefter personer af begge køn
kan opnå de eftertragtede retræteboliger.
VIGTIGE ÅRSTAL
1309 Johan Uffesen Neb til Vemmetofte deltager i et herremandsoprør mod Erik Menved.
Ca. 1390 Broekslægten til Gl. Estrup sætter sig i besiddelse
af Vemmetofte.
1694 Chr. 5.'s dronning Charlotte Amalie køber Vemmetofte.
1715 Brock-familiens borganlæg ombygges i barokstil.
1735 Det adelige jomfruklostergrundlægges.
1975 Ny fundats for klostret.
• Bygningen
Vemmetofte er stærkt præget af ombygningen til et barokslot
i begyndelsen af 1700-tallet. Men bagved, eller snarere under barokfacaden, findes
rester af bygningens middelalder- og renæssancefortid. I kældrene under såvel den
sydvendte portfløj som vestfløjen findes flere rum med gotiske hvælvinger og
kraftige røde munkesten fra den oprindelige middelalderborg.
Omkring år 1600 er gården blevet ombygget til et
renæssanceanlæg af Esge Brock, hvis slægt havde ejet Vemmetofte siden 1472.
Vemmetoftes tre høje fløje og trappetårnet i borggården stammer fra Esge Brocks
renæssanceborg. Den nye østfløj var flankeret af to trappetårne og med et stateligt
indgangsparti i midten, der fremhævede østfløjen som Vemmetoftes hovedbygning.
Hele anlægget blev fuldstændigt ombygget, efter Fr. 4.'s
yngre bror, prins Carl, i 1714 havde arvet Vemmetofte efter sin moder,
enkedronningen Charlotte Amalie.
Det er arkitekten J.C. Ernst, der for kongebroderen
omdannede Vemmetofte til et firfløjet barokanlæg. Mod nord opførtes en lav
fløj, der afløste en tidligere spærremur. Fra fløjen leder en port og bro til
parken. De tre øvrige fløje fik regelmæssigt anbragte store vinduer med dybe
indvendige nicher. Den 13 fag lange portfløj mod syd fremstod derefter som
hovedfløjen med bro ud til det nyopførte avlsgårdsanlæg. Den gamle indgang mod
øst blev lukket og indbygget i østfløjens kapel. Under det sorte valmede
tegltag blev anlægget som tidens stil foreskrev pudset hvidt.
I begyndelsen af 1860'erne blev Vemmetofte et markant offer
for den historiske stilforvirring. Den cementbegejstrede arkitekt J.Th. Zeltner
fik lov til at ombygge Vemmetofte i en slags gotisk renæssance i tidens
allermest outrerede form. Portfløjen fik tilføjet to spidsafsluttede gavle med
et murstensrelief, der viser, at man havde overvejet kamtakkede gotiske gavle.
Trappetårnet blev forsynet med et kobberspir, og fundamentet blev påført en
cementskaI. På Stevns- og Præstøegnen findes gode eksempler på den dekorative
udnyttelse af egnens kalksten i kirkernes og flere herregårdes murværk. Zeltner
var åbenbart ikke blind for virkningen af brede vandrette murbånd i kridtsten.
og Vemmetofte blev til overflod forsynet med sådanne lyse murbånd, i cement.
Allerede i 1907-09 blev der rettet op på Zeltners
mishandling af Vemmetofte. Arkitekten Axel Berg, der selv var en udmærket
repræsentant for stilforvirringen, jfr. Marienborg på Møn, gennemførte en
vellykket tilbageføring af Vemmetofte til prins Carls barokslot. Berg undlod
dog heldigvis at hvidpudse bygningen, således som den havde været i baroktiden.
Vemmetoftes fire fløje står nu i røde mursten på det middelalderlige voldsted
omgivet af vand på alle fire sider.
• Interiør
Vemmetoftes indre står som et smukt mindesmærke over Fr.
4.'s fromme søskende prins Carl og Sophie Hedevig. Omkring 1630 blev den
tidligere storstue i østfløjen ombygget til kapel. Bortset fra prædikestolen og
herskabets stolestader stammer kapellets inventar fra begyndelsen af
1700-tallet, hvor prins Carl lod det indrette i tidens tyskinspirerede
alvorsfulde barokstil. Det lyse enkle kapel er forsynet med en serie malerier
fra 1705-14 med scener fra Kristi lidelseshistorie. De er udført af den
holstenske kunstner Hendrik Krock, som også har malet det brogede
dommedagsmotiv i den rigt udskårne altertavle. Malerierne var oprindeligt
bestilt til ophængning i prins Carls kapel i hans ejendom Blågård ved
København.
Til kapellets kostbarheder hører et bedeskab, et såkaldt
rejsealter, i elfenben udført af Magnus Berg i begyndelsen af 1700-tallet med
et tilhørende unikt bord med diamantlakeret overflade. Kisteplader fra de
afdøde adelige frøkeners tidligere gravkapel i Dyrehaven er ophængt på østmuren
nær orgelet. I det oprindelige østvendte indgangsparti er bevaret en smal
løngang op til fruerstuen på første sal.
Fra borggård ens trappetårn nås de øvre etager i øst- og
sydfløjen. I tårnet findes en af de ellers alt for sjældent bevarede håndskårne
spindeltrapper i solidt egetræ med profileret spindel. I gange og på
trappeafsatser bevares Vemmetoftes fremragende portrætsamling med malerier af
kongehusets medlemmer fra Chr. 5. og frem med hovedvægt på 1700-tallet
Vemmetofte besidder skønne venetianske spejle, kineserier og andet fornemt
1700-tals inventar, hvortil kommer en kostbar porcelænssamling.
Blandt Vemmetoftes mange smukke rum bemærkes den nuværende
spisestue med velbevarede gyldenlædertapeter fra den tid, da rummet tjente som
prins Carls søster Sophie Hedevigs modtagelsesværelse.
Vemmetoftes største rum er den imponerende fruerstue med en
kamin fra renæssancetiden forsynet med Birgitte Brocks og Tyge Brahes våben. De
barokindfattede blåmalede døre understreger Vemmetoftes fortid som herremandsbolig
og slot Fra fruerstuen er der adgang til karnappen over den østvendte
udbygning, som skjuler det gamle indgangsparti. Her findes Vemmetoftes måske
mest særprægede rum, Prins Carls Kabinet, med gyldenlædertapet og tilsvarende
stole. Rummets farver domineres af samspillet mellem gyldent og Vemmetoftes
karakteristiske blå farve. På vestvæggen er ophængt en dansk gobelin i form af
et dåbs- og bryllupstæppe fra omkring år 1660.
Vemmetoftes bibliotek i den lave nordfløj fortjener at
bliver nævnt Det veldisponerede bibliotek med en række sjældne førsteudgaver er
en pragtfuld legeplads for bogelskere.
På Vemmetofte Kloster er bevaret smukke interiører og
historiske samlinger Her »den røde« kaffestue med bl.a. det herlige portræt af
Chr. 7.s engelske dronning Caroline Mathilde, nærmest vinduet
• Omgivelser
Via den sydvendte bro fra prins Carls tid kommer man ud til
Vemmetoftes mægtige lade- og avlsgårdsanlæg, der vidner om, at Vemmetofte er en
moderne landbrugs- og skovbrugsvirksomhed.
Vemmetoftes åbne park breder sig mod nord. Den har i gammel
tid strakt sig en del længere mod nord, til punktet »Verdens Ende«. som var det
sted, hvortil »de indsatte« jomfruer i klostertugtens tid havde lov til at gå.
I dag er dette areal omdannet til skov, mens parken er indskrænket til
Vemmetoftes nærmeste omgivelser. En å bugter sig dekorativt gennem parken. Ved
skovkanten ses et gammelt ishus og mindebuster for to af klostrets tidligere
administratorer. I hovedbygningens længdeakse står en mægtig lindetræsalle fra
parkens baroktid, mens enkelte store gamle ege vidner om havens anselige alder.
Et kønt hvidt havehus med stråtag fuldender idyllen.
Der er offentlig adgang til Vemmetoftes store park.
Lindealleen er plantet i 1100-tallet.
• Historie
Vemmetofte har, som navnet lader ane, sit udspring i en
gammel landsby. Fra begyndelsen af 1300-tallet kendes den første ejer, Johan
Neb, hvis søster var gift med den berømmelige Marsk Stig.
Omkring år 1400 kom borgen i den kongetro jyske adelsslægt
Brocks besiddelse. Vemmetofte blev i bogstaveligste forstand styret fra
slægtens jyske hovedgård, GI. Estrup. Blandt de mere berømte Brocker var Lauge
Brock, der arvede slægtsgården i 1544. Lauge Brock tilhørte adelsrytteriet i
Fr. 2.'s ulykkelige syvårskrig. Brock faldt sammen med en lang række danske
adelige i det store slag ved Svarterå i 1565. Den sidste mand af Brockslægten,
Esge Brock, døde i 1625. Gården overgik til hans datter Birgitte, der var gift
med Tyge Brahe, en nevø af astronomen. Fra Braherne kom Vemmetofte i slægten
Rosenkrantz' hænder i 1641, hvorfra Vemmetofte i 1694 blev solgt til dronning
Charlotte Amalie.
Det var Charlotte Amalies hensigt, at den gamle adelsborg
skulle indrettes til et kloster for adelige jomfruer af protestantisk eller
calvinistisk tro. De uforsørgede kvinder af god æt skulle her leve i et
fællesskab baseret på den reformerte tyskinspirerede trosretning.
Mens man efter reformationen nedrev hovedparten af Danmarks
middelalderlige klostre og ombyggede de resterende til herreborge, gik bevægelsen
i 1700-tallet den modsatte vej: Tidligere herregårde blev indrettet til
protestantiske klostre for adelens uforsørgede døtre. På Vemmetofte blev
klostertanken dog ikke straks realiseret.
Efter dronningens død i 1714 arvede prins Carl, Fr. 4.'s
noget svagelige lillebror, Vemmetofte. I en slags protest mod deres kongelige
broder Fr. 4.'s udsvævende liv og især hans giftermål i 1721 med Anna Sophie
Reventlow af Clausholm oprettede søskendeparret Carl og Sophie Hedevig deres
eget fromme hof på Vemmetofte. Prins Carl døde i 1729. Det blev derfor
prinsesse Sophie Hedevig, der kort før sin død i marts 1735 ved sit testamente
oprettede Vemmetofte Kloster i pietismens ånd.
Fundatsen af 10. juni 1735 krævede en streng klostertugt,
der stod i skærende kontrast til adelens liv uden for murene. De adelige
jomfruer var underlagt en priorinde, der skulle holde dem »til et Gudfrygtigt,
skikkeligt og anstændigt levned og vandel, i særdeleshed at de uden for den
offentlige Gudstjeneste og bedestunderne, ingen tid er ledige, men altid med et
anstændigt arbejde occuperet«. Dertil skulle de adelige jomfruer blive inden
for klostrets mure og »ingen visiter modtage, aldrig gå ud af klostret eller
rejse uden priorindens forevidende, konsens og permission, dog bliver de om sommeren
i de bekvemme timer til deres rekreation tilladt at promenere i haven ... «.
Klostret stod under kongens protektion og blev administreret
af skiftende adelige kuratorer, hvor især den fhv. hofmester Carl Adolph von
Plessen med rundhåndede personlige tilskud bragte Vemmetofte igennem vanskelige
første år.
Forholdene på klostret liberaliseredes i midten af
1800-tallet, men først i 1975 blev klostertugten formelt ophævet til fordel for
en ny fundats, der tillader såvel ægtepar som enlige mænd at tage bopæl i de
velindrettede lejligheder på den gamle herregård.
Vemmetofte,
tegnet af J T Hansen i 1889
Ejere af Vemmetofte
(1320-1349) Johannes Offesen Neb
(1349-1390) Jens Lauridsen Panter
(1390-1390) Johannes Absalonsen Ulfeldt
(1390-1408) Jens Andersen Brock
(1408-1450) Johanne Nielsdatter Brock
(1450-1464) Oluf Akselsen Thott
(1464-1472) Slægten Brock
(1472-1504) Lauge Eskesen Brock
(1504-1534) Niels Laugesen Brock
(1534-1565) Lauge Nielsen Brock (sammen med Jens Truidsen
Ulfstand)
(1565-1595) Margrethe Bille gift Brock
(1595-1625) Eske Laugesen Brock
(1625-1639) Berete Eskesdatter Brock gift Brahe
(1639-1640) Tyge Brahe
(1640-1641) Slægten Brahe
(1641-1656) Holger Rosenkrantz
(1656-1662) Karen Krabbe gift Rosenkrantz
(1662-1666) Iver Krabbe
(1666-1680) Enke Fru Krabbe
(1680-1694) Margrethe Krabbe / Anne Sophie Krabbe
(1694-1714) Dronning Charlotte Amalie
(1714-1729) Prins Carl
(1729-1735) Prinsesse Sophie Hedevig
(1735-20xx) Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, i dag:
Vemmetofte Kloster