Tamdrup Bisgaard

Tamdrup Bisgaard blev i en lang periode regnet for en ganske almindelig bondegård.

Tamdrup Bisgaards storhedstid var i middelalderen, hvor gården var en del af Århus bispestol.

Det nuværende Tamdrup Bisgaard blev opført af Ole Bendixen i 1784, efter den gamle hovedbygning var brændt.

Den nuværende hovedbygning består af en hovedfløj med to sidefløje samt en tilbygning til øst. Bygningen er i bindingsværk og har tegltag.

Ifølge definition (se hvad er en herregård?) hører Tamdrup Bisgaard historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.

Tamdrup Bisgaard

Bisgårdsvej 2

8700 Horsens

Region Midtjylland - Horsens kommune

Offentlig adgang

Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej

Ejer: Alan Nissen

Telefon 75 67 39 70

Godsets størrelse: 300 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Stensballegård

Tamdrup Bisgaard

Hovedbygning

Hovedbygningen på Tamdrup Bisgaard er opført i bindingsværk med tegltag. Den består af en hovedfløj med to sidefløje samt en tilbygning til øst. Bygningen blev opført i 1784 af Ole Mandix, efter den ældre hovedbygning var brændt.

Hovedfløjen er en anseelig, lang bygning med en gennemgående frontspids og afvalmede gavle. Til gavlene er sluttet to korte, lavere mellembygninger, der forbinder hovedfløjen med de to sidefløje. Disse er blevet ombygget i det 20. århundrede. Hovedbygningen blev opført i Louis-Seize stil, som er en tidlig form for nyklassicistisk stil opkaldt efter den franske konge Ludvig XVI (1754-1793). Dette kommer bl.a. til udtryk i dørenes guirlandedekorationer.

Hovedbygningen blev restaureret i 2001.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Tamdrup Bisgaard

Andre bygninger

Sammen med hovedbygningen omslutter den trefløjede avlsgård en gårdsplads. Der findes en agerumslade fra 1784, der er blevet forlænget til begge sider i ca. 1895. De to kampestensbygninger i øst og vest er fra henholdsvis 1894 og 1895.

Fredningsstatus 2014: Avlsbygningerne er fredede.

Tamdrup Bisgaard

Omgivelser

Tamdrup Bisgaards hovedbygning er placeret på siden af en højderyg, der stiger op mod Tamdrup kirke.

I midten af 1800-tallet lå der et mejeri på Tamdrup Bisgaard.

Ejerhistorie

Tamdrup Bisgaard har ikke helt gennemløbet den samme udvikling som den typiske herregård. Bisgaards storhedstid lå i middelalderen, hvor gården var en del af Århus bispestol. Efter glansperioden som bispens gård, forfaldt godsets betydning kraftigt og var i langt det meste af historien blot en simpel, ufri bondegård. Endvidere var gårdens navn Bisgaard indtil en gang i 1900-tallet, hvor den fik sit nye navn.

At Tamdrup Bisgaard var en betydelig gård ved bispen, kan bl.a. ses ved den nærliggende Tamdrup kirke, der ikke blot er en af landets ældste stenkirker, men med dens tre skibe er lige så anseelig som en domkirke. Kirken indgik sammen med Bisgaard og den nærliggende Tamdrupgaard i et stormandssæde med mange fæstegårde under sig.

Siden storhedstiden forfaldt Bisgaard gradvist. Ved Reformationen i 1536, hvor alt bispegods blev inddraget af kongen, var gården slet og ret en fæstegård. Bisgaard forblev under Kronen frem til 1664.

Under de gentagne krige og svenskernes hærgen af Danmark i midten af 1600-tallet blev mange herregårde og landbruget generelt forarmet. Bygninger blev ødelagt, og der var mangel på alt. I stedet for at bruge omfattende finanser på at genopbygge sine ødelagte gårde, valgte kongen at forære en del krongods som betaling af den store statsgæld, der var blevet oparbejdet under krigene. Det blev Samuel og Jacob de Lima, der fik tildelt Bisgaard som betaling for de penge, de havde lånt Kronen.

I 1683 stod Henrik Müller som ejer af Bisgaard, som lå under herregården Stensballegaard. Han havde i mange år lånt store beløb til Kronen, men han kom siden selv i større gæld og fik en dom for bedrageri, hvorfor han atter måtte afgive sine godser.

I 1690 solgte Hans Nansen Bisgaard til Frederik Olufsen Svane, hvis enke, Else Marie Thorup, efterfølgende giftede sig med Jens Mandix. Deres søn, Ole Mandix, arvede derefter gården, som i 1805 gik til enken Johanne Marie. I løbet af 1700-tallet var Bisgaard vokset og havde fået lagt flere fæstegårde under sig - i 1785 var der 25 fæstegårde og 12 husmandssteder under gården.

Det var blevet en betydelig herregård, som Johanne Marie Mandix bragte med sig ind i sit nye ægteskab med Steen Hasselbalch. I 1826 blev Bisgaard sendt på tvangsauktion. Første del af 1800-tallet var præget af dårlige tider for landbruget. På landsplan led Danmark efter Napoleonskrigene (1804-1815), der havde igangsat en omfattende afsætningskrise i Europa. Dette førte bl.a. til, at mange godser gik konkurs eller skiftede ejere ofte.

På tvangsauktionen blev Bisgaard købt af Rasmus Secher. Han forbedrede på mange måder gårdens drift. Bl.a. oprettede han et mejeri på gården. Hans efterfølger var den lidt sære Otto Arenfeldt Reedtz. Han kom fra en fornem familie, og selv om han havde betydelige embeder, var han noget af en original, der helst gik rundt i træsko. På trods for sin sære fremtoning var han en dygtig og vellidt landmand.

Da Otto Arenfeldt Reedtz døde i 1887, efterlod han sig ingen arvinger. Gården blev derfor i 1888 solgt til Jacob Lorenzen. Han ejede den frem til 1908, hvorefter hans enke, Anne Johanne Cecilie Ipsen, besad gården frem til sin død i 1961. Bisgaard, som nu hed Tamdrup Bisgaard, blev her solgt til Karen M. Bentzen.

I 2014 er Tamdrup Bisgaard ejet af Alan Nissen, som driver land- og skovbrug på gården. Han har ejet den siden 1999.

Ejerrække

(1276-1536) Århus Bispestol

(1536-1664) Kronen

(1664-1683) Jacob de Lima / Isak de Lima / Samuel de Lima

(1683-1688) Henrik Müller

(1688-1690) Hans Nansen

(1690-1725) Frederik Olufsen Svane

(1725-1730) Else Marie Thorup gift (1) Svane (2) Mandix

(1730-1744) Jens Olesen Mandix

(1744-1805) Ole Jensen Mandix

(1805-1813) Johanne Marie Kruse gift (1) Mandix (2) Hasselbalch