Tyrrestrup

Tyrrestrup var ejet af Galt-slægten i mere end 150 år. Tyrrestrup er bygget på fundamentet af et anlæg fra 1500-tallet.

Den nuværende hovedbygning ligger på et stort voldsted, der blev anlagt på Peder Ebbesens tid.

Tyrrestrup er en herregård, som ligger i Søvind Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1720 på et tidligere firesidet voldsted. Voldstedet og kældre under hovedbygningen dateres til omkring 1540.

Tyrrestrup er en gammel gård, som allerede nævnes i historien i 1438. Den ejedes da af Anders Hop.

Tyrrestrup

Tyrrestrupvej 41

8700 Horsens

Region Midtjylland - Horsens kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens O.J. Harder

www.tyrrestrup.eu

Godsets størrelse: 275 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Boliger: Fredet Hovedbygning på ca. 900 m2 samt flere udlejningsboliger.
Energimærke: Hovedbygning undtaget. Udlejningsboliger: Energimærker A til F.

Tyrrestrup

Hovedbygning

Under det nuværende Tyrrestrup ses rester efter Peder Ebbesen Galts hovedbygning fra 1540. Kældermurene i sydfløjen består af tilhugne granitkvadre, og der findes endnu spor af skydehuller.

Den nuværende hvidkalkede hovedbygning blev opført 1720-21 af Christian Carl Müller. Den trefløjede hovedbygning består af to lavere fløje i nord og øst samt en længere og større hovedfløj - alle i bindingsværk. De to sidefløje har begge indgangspartier der er fremhævet af trekantsgavle. Midterfløjens indgangsparti fremhæves af en enkel frontspids.

I 1810 blev Tyrrestrup endnu engang renoveret, hovedsageligt indvendigt.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Ejendommen er et historisk gods med ca. 275 hektar skov og marker, beliggende i nærheden af Horsens i det Østlige Jylland. Den fredede hovedbygning rummer ca. 1100 m2 beboelse. Hovedbygningen ligger i et større park og haveanlæg, omkranset af voldgrav på 3 sider. Hovedbygningen er indrettet med flere stuer en suite, stort landkøkken, samt 10 soveværelser med eget bad og toilet, i engelsk country house stil, så det er nemt have gæster, jagtselskaber osv. Opvarmning sker ved centralt flisfyr, placeret et godt stykke fra hovedbygningen. Ejendommen drives med planteavl og skovbrug samt boligudlejning, og er i øvrigt lagt meget an på fuglejagt.

Ejendommen er da også i jægerkredse kendt for en formidabel fasan- og agerhønse-jagt.

Tyrrestrup

Andre bygninger

I midten af 1700-tallet blev det gamle avlsanlæg revet ned, og nye samt større bygninger blev opført. Da Tyrrestrup blev solgt til Statens Jordlovsudvalg i 1936 blev alle avlsbygninger revet ned.

Omgivelser

Tyrrestrup ligger på et voldsted fra 1540. Rundt om hovedbygningen var i middelalderen vandfyldte grave på alle fire sider. Sidst i 1800-tallet blev den østre og nordre grav kastet til. I dag er der stadig vand syd og vest for Tyrrestrup. Mod vest er en bro over vandgraven.

I Tyrrestrups store have findes en kastanjeallé der blev anlagt i 1861.

I 1976 omlagde C. Th. Sørensen Tyrrestrups have.

Tyrrestrup

Ejerhistorie

Første gang Tyrrestrup blev nævnt var i kilder fra 1438, hvor gården blev ejet af adelsmanden Anders Hop. Omkring 1500 blev gården ejet af adelsslægten Galt, og Tyrrestrup forblev i slægtens eje frem til omkring 1630.

Blandt de mest berømte ejere fra denne periode var Peder Ebbesen Galt. Under Grevens Fejde havde Peder Ebbesen en fremtrædende rolle, idet han sammen med Ove Lunge ledede forsvaret af Randers i 1534, og i 1542 blev Ebbesen valgt ind i rigsrådet, hvor han dog ikke synes at have spillet nogen aktiv rolle.

Peder Ebbesen var meget upopulær blandt sine bønder, og utallige var tilsyneladende historierne og sagnene om hans overgreb - ikke mindst mod kirkerne. Han rev ifølge historierne 18 kirker ned, hvilket antageligt var den direkte årsag til, at kisten ved Peder Ebbesens begravelse i 1548 efter sigende var tom; Djævlen havde hentet ham pga. hans mange onde gerninger.

Mange godsejere havde i perioden såkaldt patronatsret over kirkerne på deres gods, dvs. godsejeren overtog kirkerne og deres indtægter og fik ret til at udnævne de tilknyttede præster. Til gengæld påhvilede det godsejeren at vedligeholde kirkerne. Var vedligeholdelsesudgifterne høje eller indtægterne lave, kunne der for godsejeren være en meget konkret økonomisk årsag til at nedrive kirkerne, og Peder Ebbesen var ikke den eneste godsejer, der blev anklaget for at nedrive godsets kirker.

I begyndelsen af 1600-tallet solgte Peder Ebbensens efterkommere Tyrrestrup på grund af gæld, og efter gården i en tid havde tilhørt medlemmer af den skånske adelsslægt Laxmand, blev gården i 1668 overtaget af den velhavende finansmand Henrik Müller. Henrik Müller samlede store jordtilliggender omkring Tyrrestrup, og hans sønnesøn, Christian Carl Müller, der overtog gården i 1692, fortsatte Henrik Müllers bestræbelser og udvidede godset betragteligt.

Efter Christian Carl Müllers død blev gården i 1736 købt af Hans Christensen Juul, der som sine forgængere udvidede Tyrrestrups besiddelser betragteligt. Hans Christensen Juul testamenterede Tyrrestrup til sin datter Cecilie Marie Juul, der var gift med kammerråd Ole Johan Søltoft.

I familien Søltofts ejertid gennemgik Tyrrestrup en rivende udvikling. Frasalget af fæstegods blev indledt under Ole Johan Søltoft, og sønnen Christian Søltoft gennemførte denne proces. Barnebarnet, der også hed Ole Johan Søltoft, gennemførte en række reformer af driften og indførte bl.a. det moderne mejeribrug på gården.

Tyrrestrup blev i Søltoft-slægtens eje frem til 1914 hvor Viggo Søltoft solgte gården til L.P. Horn. Horn solgte avlsgården og godsets jord til Statens Jordlovsudvalg i 1936.

I 2011 blev Tyrrestrup ejet af Jens O.J. Harder.

Ejerrække

( -1438) Anders Hop

(1438-1481) Mogens Ebbesen Galt

(1481-1481) Ide Mogensdatter Galt gift Lange

(1481-1500) Niels Thomsen Lange

(1500-1548) Peder Ebbesen Galt

(1548-1551) Ingeborg Gjordsdatter Drefeldt gift Galt

(1551-1575) Mogens Pedersen Galt

(1575-1585) Anders Pedersen Galt

(1585-1591) Gjord Pedersen Galt

(1591-1601) Axel Gjordesen Galt / Peder Gjordesen Galt