● Region Midtjylland - Lemvig Kommune
● Adresse: Bækmarksbrovej 14, 7660 Bækmarksbro
● Ejer: Svend Erik Rosengaard
● 14.3 ha
● Stuehuset er opført 1672.
I en kortere periode i 1500-tallet har Bækmark været
krongods. Flere gange i sin ejerhistorie har Bækmark været solgt på auktion. Den
nuværende hovedbygning er opført i 1672.
Hovedbygning
I Simon Andrups tid som ejer af Bækmark nedrev han en del af
den trefløjede borggård, der var blevet forfalden og overflødig, hvorefter den
resterende del af borggården blev restaureret.
Den nuværende hovedbygning i en fløj er opført i 1672 i
barokstil. Hovedbygningen fremstår hvidpudset på en sort sokkel med valmtag med
vingetegl. Senere er der tilføjet en karnap på havesiden og en rokokoportal af
træ rundt om hoveddøren. Hovedbygningen placerer sig øst for avlsbygningerne og
er omgivet af haven på flere sider.
Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1800-tallet brændte ladebygningerne,
hvorefter de blev genopført. Senere blæste disse nye bygninger dog ned under en
voldsom storm. De nuværende avlsbygninger på Bækmark placerer sig hovedsageligt
vest for hovedbygningen. Opførelsen af de mange og store avlsbygninger er ikke
præget af symmetri.
Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel
bevaringsværdi.
Omgivelser
Til Bækmark hører en stor, parklignende have. Haven på
Bækmark placerer sig både nord, syd og øst for hovedbygningen. Rundt om tre af
hovedbygningens sider findes antydninger af en tidligere voldgrav. Derudover
findes der et stort stenkors fra tidlig middelalder.
I Omgivelseret nær Bækmark findes flere fortidsminder.
Historie
Før Reformationen tilhørte herregården Bækmark Ribe
Bispestol, hvor gården blev forlenet bort til forskellige adelsmænd. Ligesom
andet bispegods blev Bækmark inddraget under kronen ved Reformationen i 1536.
Bækmark fortsatte herefter som len, men det var nu kongen og ikke bispen, som
var lensherre. Mange af lensmændene på Bækmark var fra slægten Juel, og under
Christen Juels tid som lensmand var der stor vækst i bøndergodset. I 1574
ophørte lensforholdet med kronen, da Christen Juel byttede andre ejendomme og
blev ejer af Bækmark med tilhørende gods.
I Christen Juels tid som ejer af Bækmark blev der samlet så
stor en godsmængde, at hoveriet for alvor kunne udnyttes. Hoveriet var det
arbejde, som bønderne skulle udføre som betaling for brug af fæstegården. Også
hovedgårdens drift blev øget i denne periode. Da Christen Juel døde i 1585 overtog
enken Anne Lunge gården, som hun ved nyt ægteskab bragte til Thomes Maltesen
Sehested, der blev efterfulgt som ejer af Bækmark af deres søn, Christen
Thomesen Sehested.
Christen Thomesen Sehested var en af Danmarks mest
betydningsfulde mænd, idet han først var rigets kansler og senere kongens
kansler. Bækmark overdrog Christen Thomesen Sehested til en slægtning,
hvorefter gården ved arv kom til Claus Maltesen Sehesteds børn, bl.a. Niels
Sehested, der blev slægtens sidste ejer af Bækmark. Niels Sehested døde i 1627,
hvorefter hans enke, Birgitte Akselsdatter Brahe, i 1630 giftede sig med den
tyske krigsherre Johan Caspar von Reibnitz.
Johan Caspar von Reibnitz er blevet husket som en barsk
herre, som uretfærdigt plagede bønderne. Sikkert er det, at bønderne gik til
landstinget med en klage over ham, dog uden at få noget ud af dette. Johan
Caspar von Reibnitz blev derimod optaget i den danske adelsstand i 1634 og døde
året efter. Birgitte Akselsdatter Brahe overlevede sin mand i mange år, og hun
døde først i 1653, hvorefter hendes arvinger solgte Bækmark til Niels Hansen
Kaas.
I Niels Hansen Kaas' tid som ejer af Bækmark var de
generelle vilkår for landbruget dårlige. Dette påvirkede også Niels Hansen
Kaas, der i 1682 solgte Bækmark til oberst Morten Barthold. Efter Morten
Bartholds død i 1693 fulgte en periode med tre kvindelige ejere af Bækmark.
Først enken efter Morten Barthold, Kathrine von Andersen, dernæst hendes søster
Dorothea von Andersen og til sidst Magdalene Ranch.
I 1704 solgte Magdalene Ranch Bækmark til den rige Christen
Linde, som i forvejen ejede flere herregårde. Han blev efterfulgt af sin søn
Christian, der blev adlet under navnet de Linde, som igen overlod Bækmark til
sin søn, Christen de Linde, der ejede meget store mængder gods. Dog solgte han
i 1754 Bækmark samt Holmgård og Krogsgård på auktion til forvalteren Peter
Dinesen. Bare fire år efter sin overtagelse af Bækmark solgte Peter Dinesen
gården på auktion, men denne gang uden tilhørende fæstegårde. Køberen var Simon
Andrup, der ved samme auktion købte en del fæstegårde, som blev lagt under
herregården. I de følgende år forøgede Simon Andrup bøndergodset betragteligt,
hvorefter han i 1766 solgte Bækmark til Anders Stigaard.
Indtil 1824 oplevede Bækmark hyppige ejerskift, hvorefter
slægten Tranberg kom i besiddelse af gården. Slægtens første ejer af Bækmark
var J. Tranberg, der købte gården som pensioneret byfoged i Holstebro. J.
Tranberg blev efterfulgt af sin søn, Andreas Grøn Tranberg, og af dennes søn,
Ernst Andreas Nikolaj Tranberg, efter hvis død enken Mathilde Jensen solgte
gården til ejendomshandlerne Th. Sørensen og Iver Lundsgaard. Disse to
ejendomshandlere solgte i 1939 størstedelen af jorden videre til Statens
Jordlovsudsalg, hvorefter de i 1940 udstykkede jorden i to gårdmandsbrug og
tolv husmandsbrug. Hovedbygningen samt 26 tdr. land blev tildelt Gustav Berg
Nicolajsen.
Ejere af Bækmark
(
-1536) Ribe Bispestol
(1536-1574) Kronen
(1574-1585) Christen Juel
(1585- )
Anne Lunge, gift 1) Juel, 2) Sehested
(
-1609) Thomes Maltesen Sehested
(1609- )
Christen Thomesen Sehested
(1620-1627) Niels Sehested
(1627-1630) Birgitte Akselsdatter Brahe, gift 1) Sehested,
2) von Reibnitz
(1630-1635) Johan Caspar von Reibnitz
(1635-1653) Birgitte Akselsdatter Brahe, gift 1) Sehested,
2) von Reibnitz
(1653-1682) Niels Hansen Kaas
(1682-1693) Morten Barthold
(1693-1700) Kathrine von Andersen, gift Barthold
(1700-1701) Dorothea von Andersen, gift Vinstrup
(1701-1704) Magdalene Ranch, gift Bøhnen
(1704-1706) Christen Linde
(1706-1753) Christian de Linde
(1753-1754) Christen Linde
(1754-1758) Peter Dinesen
(1758-1766) Simon Andrup
(1766-1769) Anders Stigaard
(1769- ) Frederik
Christian Møller
( -
) J.F. Vedel
( - ) L.V. Høeg
(1775-1786) Peder Utzen
(1786-1794) Dines Pedersen Dinesen
(1794-1794) Cathrine Hedevig Hansen, gift Dinesen
(1794-1795)
Hartmann
(1794-1795)
B. Low
(1794-1795)
H.J. Lindahl
(1795-1795)
Morten Christian Aggersborg
(1795-1800)
Rasmus Christian Winther
(1800-1807)
Niels Schack
(1807-1812)
H.J. Lindahl
(1812-1816)
Maren Svinth, gift Lindahl
(1816-
) Mads J. Rammeskou
( -
) P. Bjerregaard
(1824-1828) J. Tranberg
(1828-1889) Andreas Grøn Tranberg
(1889-1934) Ernst Andreas Nikolaj Tranberg
(1934-1934) Mathilde Jensen, gift Tranberg
(1934-1939) Th. Sørensen
(1934-1940) Iver Lundgaard
(1939-1940) Statens Jordlovsudvalg
(1940- )
Gustav Berg Nicolajsen
(2011-20xx) Svend Erik Rosengaard