• Nordvestjylland, Lemvig Kommune, 17 km sydvest for Lemvig
• Ses fra vej og Bøvling Kirke
• Suzanne Wibholm
• 443 ha
• Opført 1638-39. Tilbygninger 1646-1651. Ombygget 1665,
1782 og 1940
Det plane, åbne sletteland ud mod vestkysten sydvest for
Lemvig var i middelalderen Ribebispens nordligste besiddelse. »Castrum
Bøvlinge« betegnedes biskoppens borg, hvorfra bispens lensmand opkrævede
afgifter af fiskeriet. Det indbringende embede blev i tidens ånd i reglen
tildelt bispens slægtninge.
Bøvlinge blev inddraget under kronen i 1536, uden at
fiskerne af den grund fik lettet deres afgifter. I 1638-39 blev bispens gamle
borg erstattet med et firlænget kompleks i bindingsværk og grundmur. Den
nuværende vestfløj og den sydvendte spærremur er resterne af dette anlæg, der
ligger på det rummelige høje voldsted fra bispeborgens tid.
Efter svenskekrigene blev borgen afhændet til den hollandske
bygmester Henrik Ruse som betaling for hans befæstningsarbejder i København.
Ruse blev adlet 1664, og i 1672 oprettede han baroniet Rysensten med
udgangspunkt i Bøvlinge. Allerede under Henrik Ruse begyndte ombygningen af
gården, men den endelig udformning hører til klassicismen i slutningen af
1700-tallet.
Hovedbygningen, den en etage høje, hvidkalkede vestfløj med
en høj kælder, fremtræder nu under et rødt helvalmet tegltag. Indgangspartiet
er omsat med to pilastre og en portalbue.
Gården er opkaldt efter fæstningsarkitekten Henrik Ruse, som
1661 fik det gamle Bøvling Slot overdraget fra kronen som betaling for sine
tilgodehavender. Han fik 10 år senere ophøjet gården til baroni, og han blev
således baron af Rysensteen. Baroniet blev opløst 5. maj 1797 til fordel for et
fideikommis, og året efter solgtes godset til "herregårdsslagterne"
Fønss og von Schmidten.
Den vindblæste
herregård ved Bøvling Kirke haft en lang række ejere:
(1401-1536) Ribe Bispestol
(1536-1664) Kronen
(1664-1679) Henrik Ruse, baron af Rysensteen
(1679-1690) Christian Juel-Rysensteen (svigersøn)
(1690-1694) Jeanne Marie Ruse, baronesse af Rysensteen
(1694-1749) Ove Henrik baron Juel-Rysensteen
(1749-1769) Otto Henrik baron Juel-Rysensteen
(1769-1782) Christian Frederik baron Juel-Rysensteen
(1782-1798) Ove Henrik baron Juel-Rysensteen
(1798-1809) Peter Severin Fønss & Ulrik Christian von
Schmidten
(1809-1833) P.A. Høegh
(1833-1856) N.M. Petersen (svigersøn)
(1856-1865) H. & M. Toldorph & Co.
(1867-1896) J.C. Jørgensen
(1896-1902) Konsortium
(1902-1907) N.B. Breinholt
(1907-1912) Ole Futtrup Christensen
(1912-1913) Konsortium
(1913-1917) P.A. Bugge
(1917-1931) Christian Rahbek
(1931-1965) Aanders Rahbek
(1965-1993) Erik Vendelbo Rahbek
(1993-2005) Familien Wibholm Schliemann
(2005-20xx) Suzanne Wibholm