(betegnelserne s. og et tal virker ikke)
Nordjylland
Jyllands herregårde er ikke ligeligt for delt. De historiske
gårde med tilhørende udstrakte herregårdslandskaber finder man især i
Vendsyssel og Himmerland samt på Djursland. Heroverfor står i det nordlige Jylland
Thy uden egentlige herregårde, men til gængæld med et af landets mest storladne
voldsteder fra den tidlige middelalder, Sjørring ved Thisted, ligesom landets
største vikingeborg, Aggersborg, ligger i Hanherred i grænselandet mellem
Vendsyssel og Thy.
En række af landets ældste herregårde ligger i Nordjylland:
I det sydlige Himmerland finder man Tjele og i Salling bispeborgen Spøttrup.
Nordenfjords i Vendsyssel og Hanherred udmærker Odden og Kokkedal sig. Dertil
kommer en hel række anlæg i Salling i den særegne danske lS00-tals stilblanding
kaldet gotisk renæssance: Østergård, Junget og Krabbesholm. Det er ligeledes
bemærkelsesværdigt, at de efter reformationen ombyggede middelalderklostre
næsten alle findes i det nordligste Jylland, her repræsenteret ved Oksholm i
Hanherred samt Børglum og Dronninglund i Vendsyssel.
Renæssancens pragtgårde er koncentreret i Himmerland og
egnen syd for Mariager Fjord Lindenborg, Overgård, Støvringgård, Villestrup,
Visborggård samt den overdådige bindingsværksgård Lynderupgård ved Hjarbæk
Fjord. Perlen finder man dog i Vendsyssel, nemlig Voergård.
De senere tiders stilarter, barokken og klassicismen er
derimod ikke særligt rigt repræsenteret i Nordjylland. Dog fremtræder de
ovennævnte oprindelige klosteranlæg som herregårde i barokudformning med vor
fornemste arkitekt inden for senbarokken, Laurids de Thurah, som ansvarlig for
Børglums og Dronninglunds ombygning. Det mest stilrene barokanlæg finder man
mærkværdigvis i det nordlige Vestjylland, hvor en pastor emeritus i 1760'erne
lod det symmetriske herregårdsanlæg Ausumgård opføre syd for Struer.
Egentlig klassicistiske herregårde finder man ikke i
Nordjylland, Men klassicismens stilelementer med hvidpudsede mure, regelmæssigt
anbragte vinduer, klassisk inspirerede portaler og sorte teglhængte helvalmede
tage optræder naturligvis flere steder, mest synligt på Bratskov og Baggesvogn
nord for Limfjorden og Strandet øst for Skive. Med Højriis på Mors som en
markant undtagelse er den historiske stilblandingsperiode ikke stærkt
repræsenteret i det nordjyske, hvor det næsten er som om, det mere
betydningsfulde herregårdsbyggeri ophørte i 1600-tallet.
Når det gælder herregårdenes størrelse, kan man heller ikke
hævde, at det nordlige Jylland fører sig frem. Kun tre af de nedenfor beskrevne
godser har et jordtilliggende på over 2.000 ha, og de ligger alle i Himmerland.
Størst er Tjele med 2.700 ha. Herefter følger Nørlund med 2.400 og Overgård med
2.376. Bortset fra Villestrup med 1.400 ha har ingen andre af de nordjyske
godser over 1.000 ha.
Til sammenligning finder man på Sjælland 25 godser med et
jordtilliggende på over 1.000 ha. Specielt nord for Limfjorden er herregårdenes
arealer små. Det er også nordenfjords man finder en hel række jordløse godser:
Bangsbo, Bratskov, Kokkedal, Odden og Sæbygård samt
Dronninglund, hvortil der dog hører et skovareal på 169 ha.
Relativt mange nordjyske herregårde bliver i dag anvendt til
andre formål end det oprindelige. Ikke mindre end 18 af de 39 her beskrevne
nordjyske herregårde er i en eller anden form inddraget i bevarelsen af vor
truede kulturhistorie. Egentlige statsstøttede museer finder man på Spøttrup,
Bangsbo og Sæbygård, mens Voergård, Børglum, Odden, Højriis og Stårupgård har
åbnet deres tunge herregårdsdøre på privat initiativ. Ved Aggersborg,
Visborggård og Villestrup er der offentlig adgang til de museale omgivelser.
Bratskov er et prisværdigt eksempel på, at de kommunale myndigheder har
forstået betydningen af vor kulturarv og efter restaurering har omdannet den
gamle herregård til et kommunalt kulturhus.
Skoler er selvfølgelig også en del af vor kultur, og ganske
mange jyske herregårde fungerer i dag som højskoler, f.eks. Rydhave,
Krabbesholm og Tårupgård. Hotel- og kursuscentre er også med til at åbne en
række herregårde for offentligheden, bl.a. St. Restrup, Kokkedal og
Dronninglund.
Herregårdenes tidligere lukkethed er i vort århundrede
blevet afløst af åbenhed med tilgængelige naturområder, parker og haver i
bygningernes umiddelbare nærhed. Over halvdelen af de beskrevne herregårde
stiller i en eller anden form deres omgivelser til rådighed for offentligheden.
Til slut skal et subjektivt udvalg af smukt beliggende
herregårde fremhæves: Børglum og Baggesvogn i det nordvestlige Vendsyssel,
Kokkedal og Aggersborg på nordsiden af Limfjorden. Lindenborg, Villestrup og
Lynderupgård i Himmerland. Tårupgård, Strandet, Eskjær og Spøttrup i
Nordvestjylland.
I Vendsyssel, Himmerland og Nordvestjylland med Salling og
Mors ligger ca. 150 herregårde. I det følgende er beskrevet de 39 efter
forfatterens skøn vigtigste historiske gårde. Hertil kommer kortfattede
beskrivelser af udvalgte voldsteder fra middelalderen.