• Sydvestsjælland, Slagelse Kommune, 2 km syd for Skælskør
• Borrebyvej 47, 4230 Skælskør. Telefon: 58 19 62 37 / 58 19
61 40. kontakt@borrebygods.dk
• Offentlig adgang til park og gårdsplads med galleri og
udstillingsbygning.
• Kammerherre C.H. Castenschiold
• 637 ha
• Opført 1556. Sidefløje og portbygning 1600-1606.
Restaureret 1854, 1883 og 1923-24
Borreby er opført i 1550'erne af Hesselagergårds bygherre,
kansler Johan Friis. Som sin fynske parallel repræsenterer Borreby
overgangstiden mellem middelalderens ridderborg og renæssancens elegante
herremandsbolig med vægt på den ydre pragt. Til Borreby er knyttet H.C.
Andersens mesterværk: »Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre« (1859).
En historie om det forgængelige herremandsliv og gården, der blæser væk med
vinden: »Hu u ud! fare henl«.
VIGTIGE ÅRSTAL
1345 Borreby, eller »Borgby«, nævnes første gang i det
skriftlige kildemateriale.
1410 Roskildebispen Peder Jensen Lodehat køber Borreby.
1536 Ved reformationen tilfalder godset kronen.
1553 Borreby overlades til kansler Johan Friis, der opfører
den nuværende hovedbygning.
1681 Alkymisten Valdemar Daa opgiver Borreby.
1783 J.M.H. Castenschiold erhverver Borreby.
• Bygningen
Den fritstående hovedbygning er, ifølge en indvielsestavle
indsat i tårnet, opført 1556 af kansler Johan Friis af Hesselagergård. Det 450
år gamle hus er 2½ etage højt under et rødt teglhængt sadeltag. Hovedbygningen
har fire
firkantede tårne: et sydvendt trappetårn og tre nordvendte
hjørne- og karnaptårne, hvor hjørnetårnene springer frem fra gavlen. Gavlene har
tidligere været kamtakkede eller haft svungne gavlafslutninger, men følger nu
den stejle taghældning. De asymmetrisk anbragte vinduer afsluttes foroven med
elegant profilerede kurvehanksbuer.
Den stolt knejsende bygnings røde mure rejser sig fra sine
omgivende voldgrave på en svær kampestenssokkel. De enkelte etageafsnit er
ganske som på de fynske paralleller, Nakkebølle og først og fremmest Johans
Friis's Hesselagergård, afgrænset af vandrette rundbuefriser. Den øverste etage
krager en sten ud fra muren og bæres af små sandstenskonsoller. Bagved lå
vægtergangen, der blev nedlagt ved R. Mejboms restaurering i 1883.
Skoldehullerne ses dog stadig hele bygningen rundt. I det midterste tårn på
nordsiden findes et ildsted, hvor man kunne opvarme vandet til at hælde ud af
skoldehullerne. Til forsvarsindretningerne hører endelig kælderens smalle
skydeskår til middelalderlige hagebøsser og trappetårnets små vinduer.
Trappetårnet var indtil restaureringen i 1880'erne forsynet med et faldgitter
og en indvendig egetræsspærre.
• Interiør
Borrebys indre er forandret i løbet af de sidste 450 år.
Riddersalen findes som sædvanlig på første sal i hele husets bredde, og på
samme etage er de svære konsol bårne oprindelige loftsbjælker bevaret i den
vestlige del af bygningen. Der er flere spor af kalkmalerier, og skakterne til
bygningens fem hemmeligheder er bevaret. Ved Mogens Clemmensens restaurering
1923-24 blev bygningens oprindelige rumfordeling fastlagt. Borreby er indrettet
omkring et korridorsystem, der gav adgang til trappetårnet med husets eneste
oprindelige indgang.
Møblementet er tilpasset moderne bekvemmelighed, men endnu
findes en del autentisk inventar, trods en stor auktion ved Arne Bruun
Rasmussen over Borrebys indbo i 1968.
• Omgivelser
Fra Johan Friis' tid stammer det såkaldte »Tinghus« i den
ydre borggård. I de hvælvede rum er nu indrettet galleri. Borreby er omgivet af
et system af voldgravsomgivne holme. På den store ladegårdsholm syd for hovedbygningen
flankeres den indre borggård af to smukke renæssancebygninger, ifølge de
talformede murankre opført henholdsvis 1600 og 1605. Fra den ældste, vestre
fløj fører portgennemkørslen til den ydre gårdsplads omgivet af mægtige
ladebygninger mod vest, »Tinghuset« med kamtakkede gavle i syd og portbygningen
fra 1606 i nord. Portens faldgitter stammer oprindeligt fra hovedbygningens
indgangstårn. Fra porten leder en smal stenbro ud til vejen mod Skælskør.
Ladegårdsholmens østlige del er reserveret Borrebys private
allé omkransede have, mens den offentligt tilgængelige stemningsfulde park med
perlehøns og udsigt mod Johan Friis' pragtbygning breder sig nordøst for
Borreby.
På en holm syd for ladegårdsholmen spores endnu de svage
rester af det oprindelige middelalderlige Borrebys voldsted. Skælskør Fjord
nåede oprindeligt op til det langstrakte bakkedrag kaldet Borren sydøst for
hovedbygningen. Ved en inddæmning i 1550'erne fik Johan Friis ved et teknisk
indgreb, der krævede stor ingeniørmæssig kunnen, ledt vandet omkring sin
nyanlagte borg.
Borreby Slot omkring 1870
• Historie
Ifølge overleveringen hænger Borrebys oprindelse sammen med
den Stig, der har lagt navn til det nærliggende Stigsnæs. På næsset, som er
dannet af Skælskør Fjord i Sjællands sydvestlige hjørne, opførte Marsk Stig
omkring 1280 en borg på højdedraget kaldet Borren. Det lyder jo rimeligt nok,
at den efter mordet på Erik Klipping fredløse marsk har lagt en borg på dette
strategisk vigtige sted.
På sikker grund er vi dog først i 1345, hvor Borreby første
gang optræder i bevaret skriftligt kildemateriale. I slutningen af 1300tallet
tilhørte den adelsslægten Urne. Siden kom borgen i Roskildekirkens eje. Det var
dog et medlem af Urne-slægten, Johan Urne til Rygård på Fyn, der som lensmand
på Borreby måtte overgive borgen under borgerkrigen i 1535. Ved reformationen
året efter overgik den til krongodset, og den nyvalgte konge, Chr. 3., forstod
at belønne sine trofaste støtter: Omkring 1550 blev Borreby overladt til den
næst efter kongen mest magtfulde mand i landet, kansler Johan Friis. Den i
grevens fejde ødelagte borg blev ikke genopført. I stedet nedlagde kansleren
den nærved liggende landsby og opførte den nuværende borg.
Johan Friis døde 1570 efter sikkert at have bragt Danmark på
rette fod styret af den magtfulde rigsrådsadel. Johan Friis efterlod sig ingen
børn, og Borreby overgik til brorsønnen Christian Friis. Sidstnævnte opførte
bygningerne, der omkranser den indre borggård. Ved Chr. Friis' død 1616 var der
ingen mandlige arvinger. Via søsteren Dorte, enke efter Oluf Daa, kom Borreby i
Daaslægtens eje.
H.C. Andersen har i »Vinden fortæller om Valdemar Daa«
berettet den mærkelige historie om, hvordan Valdemar Daa mistede Borreby omkring
1680 ved uheldige spekulationer og alkymieksperimenter.
Først 100 år senere i 1783 kom der atter stabile forhold på
Borreby, da den nuværende ejers forfader, Joachim Melchior Holten
Castenschiold, overtog godset.
Fra Borrebys vestfløj leder en port ind til borggården: Over
porten er indsat en enestående sandstenstavle med to herolder, der frembærer
bygherremes våben: Tv. Christen Friis' våben, de tre egern, og t.h. hustruen
Mette Hardenbergs våben. Årstallet er 1607. En Herold tilhører sagn tiden og
den tidlige middelalder, og var den ridder der havde opsynet med den adelige
genealogi og våben, heraf begrebet heraldik.
I 2012 blev dørene slået
op for Borreby Teater, der er opført i en lade bygget af Christian Friis i
1593. Byggeriet blev bl.a. støttet af: Dronning Margrethe og Prins Henriks
Fond, Realdania, Kulturstyrelsen og 15. Juni Fonden. Teatret har plads til 449
tilskuere og åbnede med første forestilling af Jekyll & Hyde den 19. april
2012.
Borreby Slot omkring
1870
Ejere af Borreby Slot
(1345-1390) Niels Jensen
(1390-1392) Lave Nielsen Urne
(1392-1410) Zabel Kerkendorp
(1410-1430) Peder Jensen Lodehat
(1430-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1553) Kronen
(1553-1570)
Johan Friis
(1570-1616)
Christian Friis
(1616-1618)
Dorthe Friis gift Daa
(1618-1641) Claus Daa
(1641-1652) Jørgen Daa
(1652-1666) Oluf Daa / Valdemar Daa
(1666-1681) Valdemar Daa
(1681-1685) Ove Ramel
(1685-1730) Mette Rosenkrantz gift Ramel
(1730-1732)
Else Ovesdatter Ramel
(1732-1750)
Christian Berregaard
(1750-1769)
Villum Berregaard
(1769-1776) Beata Antonia Augusta Berregaard, født von
Reuss-Lobenstein (enke)
(1776-1783)
Hans Georg Faith
(1783-1817)
Joachim Melchior Holten Castenschiold
(1817-1832)
Henrik Gisbert Castenschiold
(1832-1865)
Adolph Frederik Holten Castenschiold
(1865-1919)
Carl Vilhelm Behagen Castenschiold
(1919-1945)
Adolf Frederik Holten Castenschiold
(1945-1961)
Carl Christian Henrik Holten Castenschiold
(1961-1970)
Carl Christian Henrik Holten Castenschiold / Carl Henrik Holten Castenschiold
(1970-2001)
Carl Henrik Holten Castenschiold
(2001-20xx)
Joachim Lorentz Holten Castenschiold
Borreby var lokation i Baronessen fra benzintanken. Lystspil
fra 5/9-1960
HERREBORGEN BORREBY
Er et af de mest karakterfulde og bedst bevarede bygningsanlæg fra renæssancen.
Bygningsanlægget er opført i 1556 af rigskansler Johan Friis, som tre år før
havde fået gården overdraget af Christian III. Bygningen er en befæstet
herregård, der ligger på et dobbelt voldsted. Derfor kaldes den en
"herreborg". De talrige forsvarsindretninger må ses på baggrund af
ufredstiden omkring Grevens Fejde kort før reformationen i 1536. De to
borggårdsfløje og portbygningen er opført 50 år efter herskabshuset af kanslerens
brorsøn, Christian Friis. Han byggede også store avlsbygninger vest for
borggården. Ulykkeligvis satte Friis'ernes sidste arvinger brødrene Oluf og
Valdemar Daa, hele arvegodset over styr i den den tid de ejede det - fra
1652-1681. Da Borreby var blevet grundigt forsømt og forgældet, forsøgte
Valdemar Daa at redde det ved guldmageri. Det fortæller digteren H.C. Andersen
om i sit eventyr "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre". I
mange år derefter havde Borreby skiftende ejere. I 1750 var Borreby's ejer
geheimeråd Villum Berregård. Han omlagde parken i fransk, geometrisk stil, og
senere nyindrettede han kapellet i borggårdens vestfløj. Kapellet står stadig
som i 1750. I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor
Joachim Melchior Holten Castenschiold, og siden da har godset været i slægten
Castenschiold's eje. Besøg Herreborgen, der er gratis adgang til den yderste
borggård og til parken, hvorfra man kan se herreborgens historiske bygninger.
MOSEN
I Borreby Mose yngler mange arter vadefugle. Strandskade, vibe, stor
kobbersneppe, brushane og klyde er karakteristiske. Skeand og gråstrubet
lappedykker er mindre almindelige ynglefuglearter. Mosen er et af landets
bedste ynglesteder for grågåsen. I trækperioden forår og efterår gør omkring
3000 grågæs ophold her. Mange andefuglearter benytter mosen som fouragerings-
og hvileplads under trækket. Troldand, pibeand, spidsand og krikand forekommer
også almindeligt.