Holbæksgaards historie går tilbage til 1200-tallet, hvor den
berygtede Rane Jonsen opholdt sig på gården.
Adelige slægter som Skeel, Rosenkrantz og Bille-Brahe har
igennem historien haft ejerskabet over Holbækgaard. Hovedbygningen er opført i
1500-tallet og ombygget i 1600-tallet.
I hele 1800-tallet havde Holbækgaard kun tre ejere.
Holbækgaard
Holbækgårdsvej 20
8950 Ørsted
Region Midtjylland - Norddjurs kommune
Telefon 43 44 53 00
Offentlig adgang: Kan ses fra vej
Ejer: Niels Bjerregaard og Annette Rønne
Godsets størrelse: 917 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Rye Nørskov
Hovedbygning
Holbækgaards hovedbygning fremstår i dag som et énlænget,
hvidkalket hus i to etager med høj kælder. Taget er stejlt med teglhængt
sadeltag. Det høje tag giver sammen med de kullede gavle bygningen et barsk
præg.
Hovedbygningen ligger på det oprindelige middelalderlige
voldsted. Den ældst bevarede del af bygningen stammer fra 1568 og udgør i dag
bygningens sydlige del. Allerede dengang var huset i to etager med høj kælder.
Blændingerne og vinduernes sengotiske præg tyder på, at det gamle stenhus er
fra Mogens Stygges tid i midten af 1500-tallet, hvilket hans egne
dagbogsoptegnelser også beretter om.
Hundrede år efter blev der igen bygget på Holbækgaard. Denne
gang var det Christen Skeel, der føjede den nordlige del af huset til. Han
forlængede det, så det stod nøjagtig dobbelt så langt som før. Hvor den ældre
og yngre del af huset mødtes byggede han et firkantet trappetårn på østsiden.
Hvor den gennemførte symmetri og vinduernes form på Skeels bygning peger hen
mod renæssancen, er nordgavlens blændinger og kamtakker gotiskpræget. Det
skyldes sikkert, at Skeel for symmetriens skyld har kopieret sydgavlens udtryk,
som dog er forsvundet i dag.
Over indgangen til tårnet var placeret våbenskjold med Skeel
og hans to hustruer samt årstallet 1645, hvilket indikerer, at bygningen stod
færdig her. I dag er indskriften placeret i muren over hovedindgangen midt for
bygningens østside. Selve tårnet blev revet ned i løbet af 1800-tallet.
Hovedbygningen er blevet renoveret flere gange bl.a. under
først Hans og senere Rasmus Ammitzbølls ejerskab mellem 1780 og 1850.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende avlsbygning er primært opført af Rasmus
Ammitzbøll i første halvdel af 1800-tallet. Den ligger sydøst for
hovedbygningen og udgør en trelænget, hvidkalket bygning, hvor der både er
plads til beboelse og stald. Taget er af tegl og gavlene er kamtakkede.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet.
Omgivelser
Fra Holbækgaard er der fri udsigt ud over Randers Fjord. På
hovedbygningens bagside mod vest er der stadig en vandfyldt grav.
I mange år hørte Udby og Holbæk kirker til Holbækgaard.
Berte Skeel, som efter hendes mand Niels Rosenkrantzs død i 1676 sad som eneejer
af gården i mange år, opsatte bl.a. i 1682 en ny altertavle i Holbæk kirke.
Himlen over døbefonten er angiveligt også en gave fra hende, da hendes og
hendes afdøde mands våbener findes på den samt på prædikestolen. I Udby kirke
ses de samme våbener på bl.a. altertavlen, prædikestolen og døbefadet.
Ejerhistorie
Holbækggaard er første gang nævnt i et dokument fra 1396,
hvori oplistes en række ejere til gården. Deriblandt Rane Jonsen fra slægten
Rani, der var væbner og kammermester hos kongen Erik Klipping (1249-1286). Da
Klipping en nat i november 1286 blev myrdet i Finderup Lade, blev Jonsen
anklaget for mordet. Han blev herefter dømt fredløs, flygtede til Norge, men
blev i 1294 fanget og hængt ved Roskilde. Kronen overtog al Jonsens gods -
heriblandt muligvis Holbækgaard. Om Jonsen ejede Holbækgaard eller blot beboede
gården vides ikke med sikkerhed.
Allerede i 1302 nævnes Poul Mogensen Munk som ejer af
Holbækgaard og herefter i resten af 1300-tallet hans efterkommere. Fra midten
af århundredet dukker også andre navne op som ejere til Holbækgaard og i det
hele taget synes der, at have eksisteret en længerevarende strid om retten til
gården mellem slægten Munk og biskoppen i Århus. I 1408 afgjorde Erik af
Pommern, at gården med andet i al evighed skulle tilhøre biskoppen. Holbækgaard
blev herefter i bispernes eje indtil Reformationen i 1536, hvor alle kirkens
ejendomme blev inddraget under til Kronen.
I 1544 frasolgte Kronen Holbækgaard til Hans Stygge, der
hidtil havde været lensmand på gården. I handlen medfulgte bl.a. 12 gårde i
Holbæk sogn, samt en del andre smågårde i nabosogne. Familien Stygge blev på
Holbækgaard i et halvt århundrede. Efter Hans Stygges død i 1568 overtog sønnen
Mourids Stygge gården. Han var bl.a. landsdommer i Nørrejylland. Han forøgede
godsets størrelse via byttehandler med Kronen. Hans dagbogsoptegnelser viser,
at han fra 1570 begyndte at holde til på Holbækgaard, hvor han i 1580 blev gift
med Anne Lykke. Familien Stygge havde på ganske få år bevæget sig op i den
højere del af adelen, men uddøde i løbet af 1600-tallet.
Da Mourids Stygge og Anne Lykkes børn alle var døde af
forskellige årsager, solgte Anne Lykke gården i 1613 til Albert Christensen
Skeel. Skeel var en højtstående adelsmand, rigsråd, og under hans eje blev
Holbækgaards gods yderligere forøget. Derudover havde han dog ikke den store
interesse i gården, som han afgav til sin søn Christen i 1630. Han blev
betragtet som en af datidens ypperste adelsmænd. Han var dansk af sind, ofrede
sig for kongen og var åbenhjertig af natur. På Holbækgaard opholdt han sig dog
ikke synderligt meget. Han foretog dog store ombygninger af hovedbygningen.
Holbækgaard gik efter Skeels død i 1659 i arv til datteren
Berte. I 1662 blev hun gift med Niels Rosenkrantz, og dermed kom en anden af
datidens store, adelige slægter ind på Holbækgaard. Rosenkrantz døde dog
allerede fjorten år efter, men havde af Christian V (1646-1699) fået tildelt
Holbæk og Udby kirker, som Berte Skeel udsmykkede med rige interiører. Hun var
også med til at stifte Roskilde adelige Jomfrukloster.
Berte Skeel ønskede, at Holbækgaard blev i slægtens eje.
Derfor oprettede hun Holbækgaard til et stamhus i 1700. Dermed skulle godset
arves udelt af den ældste søn. Året efter fik hun også kongens bevilling til at
samle gård og gods under eget birk, hvilket bestod indtil 1852. Problemet for
Berte Skeel var, at alle hendes børn var døde. Derfor kastede hun sin kærlighed
over sin brors datter Charlotte Amalie, som arvede stamhuset ved Berte Skeels
død i 1720.
Charlotte Amalie havde en stor arv med sig, bl.a. stamhuset
Fussingø. Hun giftede sig med Christian Ludvig Scheel von Plessen, der var søn
af en tysk adelsmand, som gjorde karriere ved det danske hof. Som sin far gjorde
Christian Ludvig karriere ved hoffet og opnåede både at blive gehejmeråd og
ridder af elefantordenen. Parret havde dog ikke den store respekt for Berte
Skeels ønske om at bevare Holbækgaard i familien: i 1727 fik de kongelig
bevilling på at opløse stamhuset, hvorefter Holbækgaard blev solgt til Axel
Bille.
Henrik Bille arvede gården i 1751, og ændrede senere navn
til Bille-Brahe, hvorfra den adelige gren stammer. Bille-Brahe ejede
Holbækgaard i 14 år, men lige som sine forældre uden at bebo den. På det
tidspunkt var det omtrent 150 år siden, at en ejer af Holbækgaard havde beboet
den. Det var langt fra usædvanligt, at herregårde på denne måde stod ubeboede
og blev drevet af forvaltere.
I 1791 købte Rasmus Ammitzbøll Holbækgaard af sin fætter,
Hans Ammitzbøll. Ammitzbøll lettede bl.a. en smule for hoveriet, og han lod
samtidig byerne Holbæk og Lille Sjørup udskifte.
Udskiftningen var led i de store landboreformer i slutningen
af 1700-tallet og bestod bl.a. i, at fæstegårdenes jorder blev samlet omkring gården
i stedet for at indgå i landsbyens dyrkningsfællesskab. Herved kunne man
antageligvis opnå en mere rationel drift.
Rasmus Ammitzbøll ejede Holbækgaard i knap 60 år. Han var en
kløgtig landmand, der fik bragt gårdens jorder i ordentlig stand, hvor han fx
bestræbte sig på at skaffe jorden både hvile og gødning. Efter hans død blev
herregården solgt til Th. Neergaard og Mourier-Petersen.
Mourier-Petersen blev få år efter eneejer af Holbækgaard,
hvor han sad i hele 41 år. Mourier-Petersen var herregårdsskytte, og hans
interesse for skovvæsen betød, at han forøgede gårdens skovtilliggende markant
ved primært at plante nåletræer nord for gården.
Efter et par turbulente år i starten af 1900-tallet overtog
Handelsbanken i København i 1930 gården. Banken solgte avlsbygningerne og
jorderne til Statens Jordlovsudvalg, der foretog en større udstykning på 21 nye
husmandsbrug og bortforpagtede hovedparcellen. Hovedbygningen med skoven blev
solgt til anden side, men i 1941 samlede Anna Margrethe Hornemann dog igen den
splittede ejendom, da hun erhvervede sig både hovedbygningen, avlsbygninger,
skoven og hovedparcellen samt øen Kareholm, der tidligere havde hørt under
Gammel Estrup. Da Claus Ahelfeldt-Lauervig i 1961 købte Holbækgaard var det dog
uden Kareholm.
Ejerrække
(1280-1287) Rane Jonsen
(1287-1302) Kronen
(1302-1325) Poul Mogensen Munk
(1325-1357) Jens Poulsen Munk
(1340- ) Peder
Munk
( -1408) Mogens
Pedersen Munk
(1408-1536) Århus Bispestol
(1536-1544) Kronen
(1544-1568) Hans Stygge
(1568-1604) Mourids Hansen Stygge
(1604-1613) Anne Iversdatter Lykke, gift Stygge
(1613-1639) Albert Skeel
(1639-1659) Christen Skeel
(1659-1662) Berte Skeel, gift Rosenkrantz
(1662-1676)
Niels Rosenkrantz
(1676-1720)
Berte Skeel, gift Rosenkrantz
(1720-1727) Christian Ludvig von Plessen
(1727-1739) Axel Bille
(1739-1751) Sophie Seefeld, gift Bille
(1751-1765) Henrik Bille-Brahe
(1765-1779) Johan Ernst Røtgersen Tegder
(1779-1780)
Margrethe Sophie Heldvad, gift Tegder
(1780-1791)
Hans Ammitzbøll
(1791-1850)
Rasmus Ammitzbøll
(1850-1852)
Th. de Neergaard
(1850-1893)
Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen
(1893-1908)
Harald Herman von Rehling-Qvistgaard
(1908-1914)
Adolf Julianus Hastrup
(1914-1915) N.P. Christensen
(1915-1917) A.C. Sørensen
(1917-1930) J.Th. Suhr Schouboe
(1930-1930) Handelsbanken
(1930-1941) P. Salskov Iversen
(1941-1945) Anna Margrethe Kjeldsen, gift 1) Juncker, 2)
Horneman
(1945-1961)
Elisabeth Juncker, gift Ratel
(1961-1973)
Claus Ahlefeldt-Laurvig
(1992- ) Niels Bjerregaard
(1992- ) Annette Rønne