Mullerup Gods

I 1548 forsøgte kansler Johan Friis at lade Mullerup indgå i det første danske stamhus.

Stamhuset blev dømt ulovligt og tanken bag "forhvervet ved vrang undervisning".

Mullerup blev i 1882 købt af Christian Ditlev Ammentorp Hansen, hvis efterkommere endnu ejede gården i 2013.

Mullerup Gods

Mullerupvej 53

5892 Gudbjerg Sydfyn

Region Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg kommune

Offentlig adgang: Kan kun ses udefra

Ejer: Ulrik Ammentorp-Hansen-Bernhoft

Telefon 62 25 16 74

Godsets størrelse: 635 ha + 32 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Nakkebølle, Overgaard (Østjylland), Lerkenfeld

Hovedbygning

Det er uvist, hvordan Mullerups tidligste bygninger så ud. I 1710 opførte Sophie Amalie Vind en ny hovedbygning, der lå omgivet af voldgrave. Den trefløjede bygning var opført i bindingsværk og hovedfløjen var i to etager, mens sidefløjene blot var i én.

Da Christian Ditlev Ammentorp Hansen købte Mullerup i 1882, var Vinds bygning så forfalden, at han rev den ned og opførte den nuværende hovedbygning i 1884-1887. Hansens anlæg, der blev tegnet af arkitekten Charles Abrahams, er stærkt inspireret af den franske renæssancearkitektur. Bygningen består af en hovedfløj, hvis facade mod øst er karakteriseret ved et fremspringende midterparti, der flankeres af små spir, og to større hjørnepavilloner. Ligesom hovedfløjen er såvel midterparti som pavilloner i to etager.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen adskilt af voldgravene ligger et asymmetrisk, trelænget anlæg opført i 1885. Anlægget er løbende blevet renoveret og udbygget.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider.

Øst for hovedbygningen ligger den store park, som i høj grad er præget af de lange lindealléer som Holger Skeel anlagde i midten af 1700-tallet.

Stokkebæk Å giver vand til voldgrav og park. Frederik Skeel byggede en ny bro over voldgraven til hovedbygningen. Haven er præget af vandfyldte grave og søer og har fire broer.

Frederik Skeels hustru Catharina Elisabeth Cicignon opsatte en muret sokkel med marmorpiedestal og urne som mindesmærke for sin mand. Også Christian Ditlev Ammentorp Hansen, som opførte den nuværende hovedbygning, har fået et mindesmærke i haven i form af en granitsten med et bronzerelief.

Mullerup Gods

Mullerup inspektørbolig

Ejerhistorie

Mullerups tidligste ejerhistorie er noget usikker. Der er dog ingen tvivl om, at gården var ejet af nogen af tidens mest markante personligheder. Peder Lykke, der ejede gården i begyndelsen af 1500-tallet, var således en af lederne af det jyske oprør, der i 1523 afsatte Christian II (1481-1559). Under Frederik I (1471-1533) blev Lykke belønnet for sin indsats og indtog en ganske anset stilling.

Ved Peder Lykkes død i 1535 arvede sønnen Jørgen Lykke Mullerup. Han havde tilbragt sin ungdom i Ungarn og tjent under den franske konge François I, og efter hjemkomsten til Danmark blev han medlem af rigsrådet. Lykke ejede foruden Mullerup også Overgaard, Lerkenfeld, Christianssæde, Hessel, Ovegaard og Brejnholm, og så var han desuden lensmand på Skanderborg Slot.

Muligvis var hans mange opgaver og spredte besiddelser årsagen til, at Lykke i 1548 solgte Mullerup Gods til Johan Friis, der bl.a. ejede den nærliggende herregård Hesselager. Friis var en af tidens mest indflydelsesrige mænd. Han var kansler og ansvarlig for landets indenrigs- og udenrigspolitik, såvel som for statsfinanserne. Friis udnyttede sit tætte forhold til kongen til at sikre sig Christian III's (1503-1559) samtykke til Friis' fynske besiddelser i fremtiden skulle arves samlet af den ældste mandlige slægtning.

Blot to år efter Friis' død i 1570 blev ordningen kendt retsstridig, og Friis' besiddelser blev delt efter de gældende arveregler, hvor alle brødre og søstre var arveberettigede. Friis havde ingen børn, og det var derfor hans bror Henrik Friis, der overtog Mullerup i 1570. Han døde blot ét år senere, og Mullerup tilfaldt datteren Elisabeth Friis, der bragte den ind i ægteskabet med Jakob Huitfeldt.

I første del af 1600-tallet giftede Mogens Sehested sig med Jakob Huitfeldts barnebarn Lisbeth Gyldenstierne, hvorved Mullerup kom til denne slægt. Sehested udvidede og samlede gårdens fæstegods omkring hovedgården, og han syntes at have været en dygtig og afholdt herre, der udviste stor gavmildhed mod såvel kirker, hospitaler og skoler. Hans søn Niels Sehested overtog gården i 1657, men hans økonomi var så dårlig, at arvingerne, efter hans død, så sig nødsaget til at sælge Mullerup.

Den nye ejer Christen Krarup ejede kun gården i 17 år, inden han i 1700 mageskiftede gården med Anders Skeel mod at få den jyske herregård Vindum Overgård. Blot to år senere døde Anders Skeel imidlertid under tragiske omstændigheder. Han var på jagt i skovene ved Mullerup, og idet hans hest skulle springe over et led gik geværet af, og Anders Skeel blev skudt! Enken Sophie Amalie Vind fik dog glæde af Mullerup i mange år.

Mullerup forblev i slægtens Skeels eje helt frem til 1815, og især Christian Skeel og hans hustru Catharina Elizabeth de Cicignon, der ejede gården omkring 1800, var nært knyttet til stedet. Trods ægteparrets ønske om, at Mullerup skulle bevares på slægtens hænder, solgte arvingerne i 1815 gården.

Den nye ejer var Gebhard Moltke-Huitfeldt fra Glorup. Hans efterkommere ejede gården i næsten 80 år, men den var ikke deres vigtigste besiddelse, og såvel hovedbygning som gods blev i deres tid forsømt. I 1882 blev gården imidlertid solgt til Christian Ditlev Ammentorp Hansen. Han var uddannet apoteker, men samtidig en driftig og innovativ erhvervsmand, der tjente formuer på sine fabrikker, der producerede smørfarve, osteløbe m.m.

Christian Hansen gik i gang med at forbedre Mullerups bygninger, ligesom han moderniserede godset drift og bl.a. frasolgte størstedelen af fæstegodset. Hansens efterkommere ejede stadig Mullerup i 2011, hvor gården tilhørte Ulrik Bernhoft.

Ejerrække

(1474-1477) Claus Eriksen Bjørn

(1477-1500) Palle Andersen Ulfeldt

(1500-1530) Christopher Pallesen Ulfeldt

(1530-1535) Peder Lykke

(1535-1540) Kirsten Pedersdatter Høg gift Lykke

(1540-1548) Jørgen Pedersen Lykke

(1548-1570) Johan Friis

(1570-1571) Henrik Friis

(1571-1575) Elisabeth Henriksdatter Friis gift Huitfeldt

(1575-1583) Jacob Huitfeldt

(1583-1602) Øllegaard Jacobsdatter Huitfeldt gift Gyldenstierne