● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Kommune
● Adresse: Erantisvej 135, 4900 Nakskov
● Ejer: R.G. Reventlow-Grinling, P. Reventlow-Grinling
● Ikke offentlig
● 248 ha
● Indtil 1743 hed gården Lundegård.
I 1743 blev baroniet Christiansdal oprettet. I 2003 blev
hovedbygningen revet ned. Tæt ved Christiansdal findes det gamle voldsted
Lundegård Voldsted.
Hovedbygning
Lundegård lå oprindeligt længere mod nord, hvor der endnu er
tydelige spor efter det oprindelige voldanlæg bestående at to holme omgivet af
grave.
Under krigen mod Sverige i 1659 blev den daværende
hovedbygning brændt af.
Christiansdal blev flyttet til sin nuværende placering i
1905-07, hvor den nu nedrevne hovedbygning blev rejst.
Den nye hovedbygning blev opført efter tegninger af arkitekt
H.C. Glahn. Bygningen, der var i en etage, havde sort glaseret mansardtag.
Hovedbygning havde en høj og rummelig kælder samt en veranda mod haven.
Den nye gråpudsede bygning erstattede den tidligere
hovedbygning i bindingsværk nord for anlægget fra omkring 1842, der
efterfølgende blev brugt til arbejderboliger, men eksisterer ikke længere i
2013.
Hovedbygningen fra begyndelsen af 1900-tallet blev i 2003
revet ned.
Andre bygninger
De tidligere avlslænger blev nedrevet i 1905-07 i
forbindelse med at gården blev flyttet længere mod syd.
Avlsanlægget består endnu af den stor trælade fra 1905 samt
de tre murede længer mod nord fra samme periode. Der er yderligere kommet et
par bygninger til, igennem 1900-tallet. Den store trælade er placeret længst
mod syd, mens de øvrige avlsbygninger er placeret nord for denne som fire
parallelle og fritliggende længer. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Den vestlige bankes største tværmål er ca. 22 m. og den
fremstår med stejle skrænter mod den vandfyldte grav. Toppen måler ca. 3 meter
over vandets overflade i graven, og der findes her rester af en rektangulær
murstensbygning. På den østlige banke findes murstensbrokker. Voldstedet er
fredet.
Historie
Lundegård nævnes første gang i kilderne i 1254, men først
200 år senere findes præcise oplysninger om gården.
I 1443 blev Lundegård ejet af Ulf Godov. Godov udpegede før
sin død nevøen Johan Oxe som værge for sine børn. Den velhavende Johan Oxe, der
var et af de mest indflydelsesrige medlemmer af rigsrådet, indløste i 1460
Lundegård, der i de mellemliggende år havde været pantsat.
Efterkommerne til Johan Oxe og Ulf Godovs søn, Mathias
Godov, var uenige om, hvem der havde krav på Lundegård. Striden endte til den
magtfulde Oxe-slægts fordel, og denne slægt sad på gården, indtil Torben Oxe i
1512 overdrog gården til kong Hans (1455-1513).
Mellem 1512 og 1647 tilhørte Lundegård den danske krone, men
i 1647 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen Lundegård væk til borgmester i
Nakskov Peder Hansen til gengæld for fire bondegårde. Lundegård blev dog ikke
længe i privat eje, for gården kom hurtigt under den danske krone igen -
formentlig ved Peder Hansens død i 1681. 1686 blev Lundegård udvidet med
Abildtorpgård.
Efter 1681 var gården i en periode bortforpagtet, indtil den
i 1694 blev overdraget til kommandanten i Nakskov, Jacob von Gewecke. Jacob von
Gewecke havde indtil sin død i 1699 indtægterne fra Lundegård, hvorefter gården
endnu engang kom under Kronen.
I 1719 besluttede kongen, at Lundegård sammen med store dele
af det øvrige lollandske krongods, skulle sælges ved en stor auktion. Auktionen
gav imidlertid intet resultat, og i stedet for overdrog Frederik 4. (1671-1730)
Lundegård til hertug Christian August af Augustenborg, dennes hustru Frederikke
Louise og greverne Christian og Frederik Danneskiold-Samsøe som erstatning for
gamle tilgodehavender.
Da Christian Danneskiold-Samsøe døde i 1728, overdrog
Frederik Danneskiold-Samsøe Lundegård til greve Adam Christopher Knuth til
Knuthenborg på vegne af sig selv og sin nevø Frederik Christian
Danneskiold-Samsøe. Adam Christopher Knuth udskilte en del af bøndergodset fra
Lundegård, der blev lagt under den i 1729 nyoprettede avlsgård Knuthenlund.
Efter Adam Christopher Knuths død i 1736 overtog hans enke
grevinde Ida Margrethe Reventlow driften, og i 1743 oprettede hun af Lundegård
med underliggende fæstegods baroniet Christiansdaltil fordel for sin søn baron
Christian Frederik Knuth. Lundegård, der samtidig blev omdøbt til
Christiansdal, indgik derefter i et majorat, hvilket bl.a. betød, at godset
ikke kunne deles eller sælges.
Baron Christian Frederik Knuth arvede foruden baroniet en
række andre lollandske herregårde efter sin moder, deriblandt Frederiksdal,
Asserstrup, Nakskov Ladegård og Søllestedgård, der som allogionalgods -
tillægsgods - fulgte baroniet under at være underlagt majoratets bestemmelser.
På grund af overforbrug og gæld var baron Knuth i 1782 nødsaget til at overlade
baroniet til sønnen, baron Adam Christopher Knuth mod en årlig ydelse på 1.200
rdlr., ligesom han i årene efter solgte de øvrige herregårde til sønnen, der
afhændede hovedparten af dette for kun at beholde baroniet og Søllestedgård. I
1804 opnåede Adam Christopher Knuth endelig kongelig tilladelse til at ophæve
det lollandske majorat, der i 1821 blev substitueret af fideikommisgodet Lilliendal
ved Vordingborg, hvor familien Knuth slog sig ned. Christiansdal blev i 1804
efter afhændelsen af en del af bøndergodset til selveje solgt til købmand
Diderich Diderichsen.
Diderich Diderichsen solgte i 1810 gården videre til
Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der i forvejen ejede store
jordbesiddelser. I 1815 kunne Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
derfor oprette grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvor bl.a. gårdene Krenkerup,
Nørregård, Nielstrup og Rosenlund foruden Christiansdal og naboherregården
Sæbyholm blev indlemmet. I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 blev
grevskabet opløst i 1924.
I 2013 ejedes Christiansdal af R.G. Reventlow-Grinling og P.
Reventlow-Grinling.
Ejere af
Christiansdal
(1443-1451) Olof Godov
(1451-1460) Slægten Godov
(1460-1491) Johan Oxe
(1491-1512) Torben Oxe
(1512-1647) Kronen
(1647-1681) Peder Hansen
(1681-
) Slægten Hansen
( -1722) Kronen
(1722-1727) Hertug Christian August af Augustenborg
(1727-1728) Christian Danneskiold-Samsøe
(1727-1728) Frederik Danneskiold-Samsøe
(1728-1736) Adam Christopher Knuth
(1736-1743) Ida Margrethe Reventlow, gift Knuth
(1743-1801) Christian Frederik Knuth
(1801-1804) Adam Christopher Knuth
(1804-1810) Diderich Diderichsen
(1810-1840) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
(1840-1841) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von
Holck, 2) Gersdorff, 3) D`Almaforte
(1841-1846) Christian Ludvig Johan Dormund
Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
(1846-
) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von Holck, 2) Gersdorff, 3)
D`Almaforte
(
-1864) Simon Dominici D`Almaforte-Hardenberg-Reventlow
(1864-1867) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von
Holck, 2) Gersdorff, 3) D`Almaforte
(1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow
(1885-1888) Curt Ulrich Heinrich
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1888-1903) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath, gift
Haugwitz
(1903-1921) Heinrich Berhard Carl Poul Georg Curt
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1921-1970)
Heinrich Ludvig Erdmann Georg Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1970-
) Rubert Gorm
Reventlow-Grinling
(2003-20xx)
Patrick Reventlow-Grinling