• Nordsjælland, Fredensborg-Humlebæk Kommune, 10 km nordøst
for Hillerød
• Adresse: Slottet 1B, 3480 Fredensborg. Telefon: 33 40 31
87
• Offentlig adgang til parken. Rundvisninger på slottet i
juli måned
• Opført 1719-22. Kirken 1724-36. Tilbygninger og ombygning
i 1731, ca 1750, ca 1760 og 1774-76
Fredensborg repræsenterer et højdepunkt i dansk
barokarkitektur. Slottet blev opført i 1720'erne af Fr. 4. med J.C. Krieger som
arkitekt. De senere konger lod Fredensborg udvide i løbet af 1700tallet, men
slottets struktur, inspireret af den klassiske italienske barok, er uændret
siden indvielsen i 1722. Den offentligt tilgængelige slotspark er Danmarks
største skulpturhave med utallige figurer, vaser og søjler fra 1700-tallet.
VIGTIGE ÅRSTAL
1678 Chr. 5. mageskifter sig til godset Østrup på
sydøstsiden af Esrom Sø.
1719 Arkitekten J.C. Krieger indleder opførelsen af Fr. 4.
's sommerslot, der opkaldes efter fredsafslutningen på Den Store Nordiske Krig
1720.
1774 Fredensborg får sit endelige udseende ved C.F.
Harsdorffs ombygning.
1947 Fredensborg bliver kongefamiliens permanente
sommerresidens.
• Bygningshistorie
Ligesom ved Eremitagen var det den jagtglade Chr. 5., der i
slutningen af 1600-tallet skabte grundlaget for det senere Fredensborg. I den
tætte nordsjællandske skov omkring den kongelige jagtgård Østrup lod kongen
udhugge en såkaldt jagtstjerne, et regelmæssigt system af jagtveje på
sydøstsiden af Esrom Sø.
Fr. 4., der ikke var nogen begejstret ynder af oldefaderen Chr.
4.'s renæssanceslotte, igangsatte i 1719 byggeriet af et nyt nordsjællandsk
slot som afløser for det nærvedliggende Frederiksborg. Fr. 4.'s sommerslot blev
placeret i jagtvejenes skæringspunkt midt i stjernen. Fredensborg blev opkaldt
til minde om fredslutningen på Frederiksborg den 3. juli 1720, der afsluttede
den 11 år lange Store Nordiske Krig.
Første fase af byggeriet stod færdigt i 1722. Arkitekten var
I.C. Krieger, der fra hofgartner avancerede til hofarkitekt. Fredensborg bestod
da af en rektangulær hovedbygning i to etager med en vældig en etage højere
central kuppelbygning, der afsluttes med et lille firkantet lanternespir. Syd
for anlægget kransedes den ottekantede gårdsplads af lave fløje med en portfløj
anbragt symmetrisk mod syd i midteraksen. Som på det lidt ældre Frederiksberg
Slot dækkes hovedbygningen af kobbertage, mens gårdspladsens bygninger er
teglhængte med sortglaserede tegl. Murene fremstår hvidkalkede.
Fredensborg Slot set fra nordvest. Barokhaven blev anlagt af
Fr. 4. 's foretrukne arkitekt I.C. Krieger, der også havde stået for
projekteringen af det oprindelige Fredensborg i 1719.
Til byggefasen under Fr. 4. hører ridebanen øst for
gårdspladsen. Ridebanen kantes mod nord af slotskirken med to samtidige
udløberfløje. Den er opført 1724-26 i en senbarokstil, som ofte betegnes som
hollandsk barok, men snarest er det tidligste eksempel på rokokoen i dansk
arkitektur. Den lille kirke med sit overdimensionerede kobberspir fremtræder
mod ridebanen med pilasterudsmykket facade og en rigt profileret trekantgavl
med Fr. 4.'s portrætbuste. Kirken flankeres af de oprindelige gartner- og
mandskabsboliger. Mod øst afgrænser den lange lave staldbygning ridebanen.
Parallelt med staldbygningen opførtes endeligt på vestsiden af den ottekantede
gårdsplads »tjenerfløjen«. der som den eneste bygning på Fredensborg fremtræder
i røde mursten under et rødt tegltag.
Chr. 6., der besteg tronen i 1730, søgte gerne andre steder
hen, end hvor faderen havde levet og sværmet. Hørsholm blev således Chr. 6.'s
yndlingsslot, mens hans byggevirksomhed på Fredensborg indskrænkede sig til
kavalerfløjen opført i 1731. Den lave fløj blev opført som en udbygning af
ridebanens stalde, således af banen blev lukket mod syd.
Livsglæden kom tilbage med Fr. 5. i 1746. Han lod sin tids
bedste arkitekter, Eigtved og Thurah, bygge videre på Kriegers Fredensborg.
Først og fremmest tilføjede Nicolai Eigtved fire symmetrisk anbragte
hjørnepavilloner til hovedbygningen. Herved ændredes bygningens karakter fra et
kvadratisk hus til et langstrakt palæ, men i fornem overensstemmelse med
bygningsværkets oprindelige udtryk. Samtidigt, hvilket vil sige i slutningen af
1740'erne, blev den centrale kuppelbygning forsynet med sine fire høje
karakteristiske skorstene. Efter Eigtveds død i 1754 opførte hans afløser som
hofbygmester, Laurids de Thurah, den lave forbindelsesfløj mellem de to
vestlige pavilloner og forbindelsesbygningen til kirkefløjen. Sidstnævntes to
udbygninger blev forhøjet omkring 1760 formentlig af N.H. Jardin. Den østlige
af bygningerne blev indrettet til bolig for Fr. 5.'s uundværlige statsminister,
hofmarskal A.G. Moltke, og siden kaldt Marskalhuset.
Den sidste byggefase på Fredensborg indledtes af Fr. 5.'s
enkedronning Juliane Marie, der efter kongens død i 1766 tog fast ophold på
slottet og levede her til sin død i 1796. Med C.F. Harsdorff som arkitekt blev
»Ottekanten« forhøjet til de nuværende to etager i 1774-76. Dog således, at
Kriegers oprindelige sydvendte snævre portbygning blev nedrevet, formentlig
inspireret af Eigtveds smukt formede indgang til Christiansborgs ridebane. I
stedet opførtes de to pavillonbygninger, som flankerer indgangen til den
ottekantede slotsplads. Pavillonerne, der er opført i forlængelse af
ottekanten, fremtræder i Harsdorffs karakteristiske klassicisme med trekantgavl
og tandsnitsprofilering.
Fælles for Eigtveds, Thurahs og Harsdorffs virke på
Fredensborg er respekten for Kriegers oprindelige anlæg. Derved fremstår
Fredensborg, trods de mange tilbygninger, som et helstøbt bygningskompleks fra
1700-tallet
Fredensborg blev ikke omfattet med stor interesse af
kongehuset i første halvdel af 1800-tallet Men med Chr. 9. blev Fredensborg
atter kongehusets foretrukne sommerslot. En tradition som det er lykkedes at
opretholde, selv med åbningen for offentligheden i juli.
Fredensborg
Slot set fra slotshaven
• Interiør
Fredensborgs interiør må nødvendigvis underordne sig den
centrale kuppelsal. Salen med sit hvælvede, blåmalede stukloft fra Kriegers tid
rejser sig i hele bygningens højde. Sin endelig kunstneriske udformning med
klassisk inspirerede malerier fik kuppelsalen dog først ved Harsdorffs
ombygning i midten af 1770'erne. Kuppelsalen omgives af fire afdelinger:
havesal og gardesal mod henholdsvis park og gårdsplads, samt mod vest og øst de
mindre rum, der tilhørte kongeparrets og kronprinsens enemærker.
Havesalen hører til Fredensborgs overdådige rum. Salen er
indrettet af Fr. 5. med rigt udskårne paneler og spejle i rokokostil og med
vægog dørstykker med klassiske italienske landskaber og bygninger. Den venezianske
maler Jacobo Fabris vægmalerier blev udført i 1750'erne og erstattede de
oprindelige gyldenlædertapeter. Fra 1720'erne er bevaret det stukkaturprydede
loft med et mægtigt loftmaleri af hoffets foretrukne kunstner i begyndelsen af
1700-tallet, Hendrik Krock.
Fredensborg er som Amalienborg præget af 1700-tallets
boligkultur. Det begynder med barok og ender med klassicisme. En sal er
ligefrem opkaldt efter C.F. Harsdorff, mens Jardin fremhæves for sin ombygning
af gartnerboligerne til marskalhusene. Det smukke, ret enkle kirkerum er
bevaret med søjler, pulpitur, alter og den svulmende prædikestol fra Kriegers
tid.
2. Kuppelsalen
20. Den kinesiske spisestue
Parken er oprindeligt anlagt af den gartneruddannede I.C.
Krieger, der udnyttede Chr. 5.'s jagtstjerne til at forme en symmetrisk
halvrund parterrehave nord for hovedbygningen. Fra parken førte en
eremitagealle til Esrom Sø.
N.H. Jardin omlagde haven i 1760'erne. Eremitagealleen blev
til »Kæmpealleen«, der åbner sig nordvest for slottet ud til Esrom Sø. Parkens
bedste skulpturer er udført af Johs. Wiedewelt, men også C.F. Stanley og andre
af tidens billedhuggere har medvirket ved tilblivelsen af Danmarks største
samling af haveskulpturer.
Vest for slottet anlagdes »Marmorhaven« i fransk barokstil
omkring Rosenøen, et kaskadeanlæg omgivet af vaser, sfinxer, figurer i marmor
og sirlige buksbomhække.
Nordvest for slottet ligger den ejendommelige,
stemningsfulde »Nordmandsdal« med knapt 70 sandstensfigurer udført af
billedhuggeren I.G. Grund i perioden 1764-1784. Skulpturerne forestiller norske
bønder og fiskere i nationaldragter. De er opstillet i en slags amfiteateranlæg
med en søjle, der bærer jordkloden, som midtpunkt.
»Nordmandsdalen« nordvest for slottet er viet til en hyldest
af broderfolket under dansk styre. De over 70 sandstensskulpturer af nationale
norske mænd og kvinder er udført af billedhuggeren I.G. Grund mellem 1764 og
1784.