Pinakel (fransk pinacle, lat. pinnaculum; af pinna,
svingfjer, murtinde): Lille murtinde, spir eller spidssøjle anvendt som pryd, fx
på kamtakkede eller svungne gavle (fx Skovsbo på Fyn).
Fiale (græsk fiala, kar, skål) kaldes med et allerede i
middelalderens slutningstid brugeligt ord de små firkantede eller ottekantede
stentårne, som kroner den gotiske arkitekturs stræbepiller.
Pinakel bruges i samme betydning som fiale, der især
anvendes i Tyskland, medens pinacle er fransk-engelsk sprogbrug.
Fiale består af to dele: forneden skaftet eller kroppen,
hvis sider øverst ender i smågavle og for øvrigt kan være gennembrudte som baldakiner
eller dekorerede med stavværk og blindinger; foroven det slanke, spidse tag,
hvis kanter gerne er prydede med stenblade (tysk: Krabben, Knaggen), medens der
på toppen er anbragt en korsblomst.
Gotikkens dekorative tendenser førte til en meget udstrakt
brug af fialer; på gotiske brudstensspir kan de gentages i det uendelige,
ligesom de overalt flankerer de prydgavle, hvormed gotikken smykkede døre og
vinduer. Endelig overførtes de, som så mange andre af stilens arkitekturformer,
til kunsthåndværkets ornamentik, hvor de i lille format forekommer overalt i skulptur
og i maleri, i træ og i metal.