Logo

Skovsbo Fyn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skovsbo Fyn

 

• Region Syddanmark, Nordøstfyn, Kerteminde Kommune, 7 km syd for Kerteminde

• Skovsbovej 155, 5540 Ullerslev. 20 49 17 32 / 22 53 61 39

• Ingen offentlig adgang, men ses fra landevej

• Godsejer Jens Belling - SKOVSBO ApS

• 185 ha

• Opført 1572-1579. Tilbygning 1881


 


 

Rigsråd Erik Hardenberg (1534-1604) arvede Skovsbo i 1565 efter sin far, den indflydelsesrige lensmand og rigshofmester under Fr. 2. Eiler Hardenberg. Få år senere, 1572, begyndte han opførelsen af den nuværende hovedbygning. Bygningen består af en vestfløj med ottekantet indgangstårn midt på facaden og med en tilføjet kort sydfløj forbundet med hovedfløjen ved et firkantet forbindelsestårn. Den hvidkalkede hovedbygning er opført i munkesten. Den er i to etager under et stejlt tag med røde tegl, dog er tårnet beklædt med skifer. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne kampesten. Under hele bygningskomplekset løber en kælder med hvælvet loft båret af svære søjler.

 

Skovsbos svungne renæssancegavle er inddelt af vandrette profilerede sandstensbånd og med små spir (pinakler). Murbehandlingen på de karakteristiske gavle peger på italieneren Domenicus Badiaz som arkitekten.

 

Skovsbo Fyn

 

I 1881 blev den nordre fløj tilføjet ved arkitekten August Klein. Tilbygningen følger samme plan som den oprindelige tårnlignende sydfløj fra 1570'erne. Nordfløjen er smukt afstemt med renæssanceanlægget og understreges ved at fremstå i røde sten.

 

Hovedbygningens indre, som nås gennem trappetårnets centralt placerede portal, fremtræder i dag som en lykkelig kombination af vor tids boligbehov indbygget i fortidens smukke renæssanceskal.

 

Skovsbo Fyn

Skovsbo omkring 1870

 

Skovsbo er en gammel herregård, som nævnes første gang i 1369. Gården ligger i Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune. Hovedbygningen er opført i 1572-1579 og tilbygget i 1881 ved August Klein.

Forfatteren Agnes Henningsen (1868-1962) voksede op på Skovsbo.

 

Ejere af Skovsbo

(1359-1369) Tue Nielsen Bild

(1369-1410) Niels Tuesen Bild

(1410-1450) Tove Andersdatter Hvide gift Bild

(1450-1452) Johanne Nielsdatter Bild gift Lykke

(1452-1458) Peder Lykke

(1458-1480) Niels Lykke

(1480-1541) Joachim Lykke

(1541-1562) Peder Lykke

(1562-1565) Eiler Hardenberg

(1565-1604) Erik Hardenberg

(1604-1609) Anne Eilersdatter Rønnow gift Hardenberg

(1609-1609) Mette Eriksdatter Hardenberg gift Gyldenstierne

(1609-1616) Preben Gyldenstierne

(1616-1629) Mette Eriksdatter Hardenberg gift Gyldenstierne

(1629-1640) Knud Gyldenstierne

(1640-1669) Henrik Gyldenstierne

(1669-1680) Lisbeth Podebusk gift Gyldenstierne

(1680-1689) Erik Lykke / Claus Brockenhuus / Eiler Brockenhuus

(1689-1694) Erik Lykke / Claus Brockenhuus

(1694-1701) Erik Lykke

(1701-1705) Øllegaard Sehested gift (1) Lykke (2) Rosenkrantz

(1705-1736) Christian Rosenkrantz

(1736-1767) Frederikke Louise Krag gift Rosenkrantz

(1767-1769) Hans Berg

(1769-1803) Olave Marie Lange gift Berg

(1803-1824) Jens Magnus Berg

(1824-1844) Johanne Francisca von Westen gift Berg

(1844-1851) Christian von Westen Berg

(1851-1853) Enke Fru von Westen Berg

(1853-1865) F. C. G. Busck

(1865-1874) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve Ahlefeldt-Laurvig

(1874-1912) Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1912-1914) Jessie baronesse Bille-Brahe gift Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1914-1914) Udstykningsforening For Sjælland Og Fyns Stifter

(1914-1914) P. Christensen

(1914-1915) Mejeriejer Jensen

(1915-1916) Mads Larsen

(1916-1923) K. Brandt

(1923-1946) Kai Gustav Hamann

(1946-1972) Aage Johannes Fast

(1972-2006) Per Haustrup Normann

(2006-20xx) Jens Belling

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.033 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her