Knivholt

● Region Nordjylland - Frederikshavn Kommune

● Hjørringvej 180a, 9900 Frederikshavn, 98 43 48 55

● Ejer: Frederikshavn Kommune

● Kan kun ses udefra

● Trefløjet hovedbygning opført i bindingsværk ca. 1700, hovedbygningen delvist omsat i grundmur i 1861

Knivholt var en almindelig fæstegård i middelalderen. Knivholt har tilhørt de gamle danske adelsslægter Panter og Lunge. På Knivholt findes en fin renæssancehave.

Knivholt

● Hovedbygning

Knivholts nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg, på hvis nordfløj en nordgående udløberfløj er blevet tilføjet. Bygningen er i én etage, dog er udløberfløjen i to.

Kernen i Knivholts hovedbygning er en bindingsværksbygning, der blev opført omkring år 1700. Bygningen blev dog restaureret og delvist omsat i grundmur i 1861. Hovedbygningen er ikke fredet.

Knivholt

Andre bygninger

Til Knivholt hører et stort kompleks af avlsbygninger, der hovedsageligt stammer fra 1828. Vognhuset såvel som den ene lade er dog først opført i 1856. Bygningerne er opført i kampesten, oftest med grundmurede gavle. En enkelt af bygningerne er dog opført i røde mursten. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

På Knivholt er man i gang med at reetablere et af Danmarks få renæssancehaveanlæg.

Haven på Knivholt har siden Renæssancen nydt stor bevågenhed. I 1692 blev Knivholts have beskrevet som "berømmelig, important, særdeles smuk og kostbar".

Haven blev i mange år betragtet som en barokhave. Nye fund og skitser har dog afdækket, at der i virkeligheden er tale om en renæssancehave, hvilket ses på de lige linjer og de mange anlagte urtegårde brugt til dyrkning af blandt andet krydder- og lægeurter. Haven er i de senere år blevet reetableret i dens oprindelige renæssancestil.

Spor af de gamle voldgrave findes i en større sø placeret vest for hovedbygningen.

Nordøst for Knivholts hovedbygning findes Knivholt skov. Skoven er naturskov, dvs. den er selvsået, og den består primært af gamle ege-, aske- og bøgetræer. Der er anlagt flere vandre- og løberuter i skoven.

Historie

I slutningen af 1300-tallet tilhørte Knivholt Niels Ovesen Panter. Gården var dengang kun en almindelig fæstegård, så den adelige og godsrige Niels Panter boede naturligvis ikke her. I stedet boede han på Asdal, en Nordjysk herregård som på dette tidspunkt var slægtens hovedsæde.

Det var sønnen Anders Nielsen Panter, der arvede Knivholt ved Niels Panters død. Han havde ingen overlevende sønner, og slægtens mandlige linje uddøde med ham, mens hans svigersønner arvede hans gods på vegne af deres hustruer.

Knivholt gik til Anders Jepsen Lunge, der var gift med Ingeborg Nielsdatter Panter. Ægteparret fik imidlertid ingen børn, og efter deres død fulgte derfor en periode, hvor gården blev delt på flere hænder og blandt personer, som ikke længere kendes.

I 1553 var Knivholt ejet af Mogens Juel, der via sin mor var fjernt beslægtet med Anders Jepsen Lunge, der havde ejet gården mere end hundrede år forinden. Juels søn Mogens Mogensen Juel arvede Knivholt efter faren i 1579. Mogensen Juel havde i løbet af sit liv oparbejdet en betragtelig gæld, og ved hans død overgik Knivholt til Ingeborg Skeel, der var en af hans hovedkreditorer.

Skeel boede frem til sin død i 1604 på Voergaard, der fungerede som hendes enkesæde. Hendes hovedarving var Hans Axelsen Arenfeldt fra Rugaard, der arvede hele tre herregårde efter hende. Udover Knivholt arvede han således også Voergaard og Ullerupgaard.

Ved Hans Axelsen Arenfeldts død i 1611 arvede sønnen Niels Arenfeldt Knivholt. Niels Arenfeldt lå i flere år i strid med sin svigerfar Hans Dyre og blev blandt andet dømt til at afstå Knivholt til ham på grund af gæld. Striden mellem de to blev så slem, at Arenfeldt til sidst blev landsforvist af Christian IV (1588-1648) dømt for mordforsøget på sin hustru, Karen Dyre.

Mellem 1650 og 1750 voksede Frederikshavn frem på Knivholts jorder. Bebyggelsen var omkring 1662 blot et par enkelte huse, hvis afgifter blev erlagt i fisk. Gradvist anlagde de lokale herremænd fra Knivholt, Odden og Bangsbo pak- og kornhuse ved fiskerlejet, og en egentlig handel tog fart. I 1748 solgte Mette Bille, der var enke efter Hans Lorents Arenfeldt, imidlertid byens jorder til Hans Peter Høyer, og få år senere solgte hun gården til dens forpagter Christen Jensen Møenbo.

Efter Møenbos død i 1770 bragte hans enke, Ellen Marie Olufsdatter, fire år senere gården til sin nye mand Peter Leth.

Efter Peter Leths død kom Knivholt på auktion, hvor den blev købt af Jens Madsen Rosborg i 1792. I hans og sønnen Christoffer Madsen Rosborgs tid blev det meste af gårdens fæstegods solgt til selveje, sådan som det skete flere steder i perioden. Da sønnen i 1853 solgte Knivholt til Carl Vilhelm Uldall, var der ikke meget fæstegods tilbage.

I 1907 blev gården købt af C. G. Frederiksen. Efter en brand i 1924 udstykkede han af 240 tdr. land 18 husmandsbrug, og sønnen Helmar Frederiksen fortsatte udstykningen yderligere.

Gården blev i 2013 ejet af Frederikshavns Kommune.

Knivholt