Logo

Viumgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Viumgaard

 

I 1698 blev ejeren Knud Henrik Galt efter sigende myrdet af en bonde på Østergaard.

Fra 1768 og de følgende hundrede år var gården delt i to halvdele.

Hovedbygningen er opført i én etage i 1868 og ombygget i 1975.

Viumgaards hoved- og avlsbygninger ligger på hver sin side af Viumgårdsvej.

 

Viumgaard

Viumgårdsvej 2

6893 Hemmet

Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens Krogh Jensen

Telefon 97 37 51 63

Godsets størrelse: 100 ha

Funktion: Ingen oplysninger

 


Viumgaard 

Viumgård brænder november 2017. Hverken dyr eller mennesker er i fare, da gården er ubeboet.

 

Hovedbygning

Stuehuset er grundmuret og fremstår hvidpudset med rødt tag. Hovedfløjen, der ligger mod øst til haven, har to korte sidefløje i to etager.  

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne var oprindeligt stråtækte og opført i 1881, men brændte i 1910. Bygningerne blev restaureret og genopført og der er murede hvælvinger og jernbjælker i alle de gamle stalde.

Der er nyere avlsbygninger fra 1900-tallet.  

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Udover gravhøje ligger der også på Østerhede de to Tinghøje forbundet med en lav vold. Det var her, herredstinget blev holdt, indtil kong Frederik II (1534-1588) i 1580 beordrede, at det i stedet skulle flyttes tilbage til højene i Vium sogn.

 

Ejerhistorie

Viumgaard var en hovedgård, som i 1579 tilhørte Tyge Kruse, der bortfæstede den til to bønder.

I 1646 købte Knud Galt gården, som gik i arv i hans familie. Da efterfølgeren Knud Henrik Galt blev myrdet af en bonde i 1698 på Østergaard i Lyne sogn, døde den sidste mandlige arving. Han havde dog en halvbror, Oluf Krabbe, som kunne arve. Han gav gården videre til sin svoger, men i 1706 kom Viumgaard på tvangsauktion.

 

I 1760 kom gården til oberstløjtnant Hans Vilhelm Rosenvinge, der solgte herregårdens fæstegårde til bønderne, som herved blev selvejere. Seks år senere solgte han hovedparcellen med Viumgaard på auktion. Viumgaard havde været et spekulationsobjekt, som Rosenvinge havde opkøbt, opdelt i mindre dele og videresolgt. I slutningen af 1700-tallet opløstes en lang række af vestjyske herregårde ved at blive opkøbt og opdelt af de såkaldte 'godsslagtere'.

 

Den næste ejer, provst J.H. Brorson, solgte i 1768 Viumgaard videre til to mænd, der deltes om jorden. Herefter synes Viumgaard at være fortsat med delte ejere, men først 1825 blev jorden delt i to selvstændige parceller mellem Hans Christensen og Hans Nielsen Sejrup. Den ene parcel blev nedarvet til Sejrups søn og sønnesøn.

 

Gården blev atter samlet, da Clemens Sejrup i 1868 opkøbte den anden parcel. Efter en brand i 1910 solgte han Viumgaard til Lorenz H. Petersen, der frasolgte en del jord og udstykkede resten. Hovedparcellen solgte han til A. Andersen, der genopbyggede gården. Få år senere måtte Lorenz H. Petersen dog købe den tilbage, men han solgte den snart videre til P.C. Kjær. 

 

Ejerrække

 

(1579-1581) Thyge Kruse

(1581-1621) Enevold Kruse

(1621-1646) Hartvig Sachs

(1646-1650) Knud Galt

(1650-1669) Birgitte Juul, gift Galt

(1669-1684) Gjord Galt

(1684-1698) Knud Henrik Galt

(1698-1699) Oluf R. Krabbe

(1699-1706) Christoffer Andersen Hvas

(1706-1708) Christian Ulrik Schultz

(1708-1730) N. Jensen Biugum

(1730-       ) Søren Sørensen Sterm

(       -1756) Kirsten Marie Biugum, gift Sterm

(1756-1758) Tøger Reenberg Sterm

(1758-1760) Jakob Passau

(1760-1766) Hans Vilhelm Rosenvinge

(1766-1768) H. J. Brorson

(1768-       ) Matthias Christensen

(1768-       ) Søren Christensen

(       -1825) Hans Christensen

(       -1825) Hans Nielsen Sejrup

(1825-       ) Else K. Sørensdatter, gift Sejrup

(       -1863) Hans Hansen Sejrup

(1863-1910) Clemens Sejrup

(1910-       ) Lorenz H. Petersen

(       -       ) A. Andersen

(       -1913) Lorenz H. Petersen

(1913-1935) P. C. Kjær

(1935-1935) Chr. Væver Thomsen

(1935-1972) Axel Clausen

(1972-1986) Poul Thøger Clausen

(1986-20xx) Jens Krogh


Viumgaard 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her