Visborggaard Slot

Visborggaard tilhørte i sin storhedstid den adelige slægt Seefeld.

Jakob Seefeld, der ejede gården mellem 1557 og 1599, havde tætte bånd til Christian IV (1577 - 1648)

Den middelalderlige hovedbygning brændte under Grevens Fejde (1534-1536)

Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1500-tallet.

Visborggaard Slot

Visborggaard Allé 39

9560 Hadsund

Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune, 4 km nordøst for Hadsund

Visborggaard ligger uden for byen Visborg ved Hadsund.

Offentlig adgang til borggård og park dagligt mod betaling

Ejer: Susanne og Rudolph rigsgreve von Platen-Hallermund

Parret driver i forvejen Feriecenter Øster Hurup

Telefon: 40 44 79 13 og email: vonplaten@visborggaard.dk

https://www.visborggaardslot.dk/

Godsets størrelse: 10 ha park og 6 ha gartneri. Slottet tæller 4334 m² bolig. Ingen jordtilliggender, jorden udstykket 1931-38)

Forbindelser: Havde tidligere forbindelse til Havnø 

Visborggård ligger ½ km nordøst for Visborg nær Hadsund i Mariagerfjord Kommune.

Den nuværende bygning er opført af Jakob Enevoldsen Seefeld i 1575-76 og ombygget i 1748-1796, men gården nævnes allerede fra midt i 1300-tallet.

Visborggard var fra 1932 til 2017 et bosted for mennesker med sindslidelser. Der var plads til 46 beboere, fordelt på 5 grupper. I september 2017, flyttede beboerne ind til det nye bosted i Molhøj i Hadsund.

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis lange sidefløje åbner sig mod nord. Hovedbygningen er opført af røde mursten og er i to etager. Den sydlige hovedfløj har på hjørnegavlene ottekantede tårne i to etager. Hovedbygningen ligger omkranset af voldgrave på alle sider, og adgangen til borggården sker gennem en port i sydfløjen.

Den oprindelige hovedbygning fra middelalderen findes der i dag ingen spor af. En arkæologisk udgravning i begyndelsen af 1900-tallet afslørede blot resterne af en vindebro og et palisadeværk i borggården.

Denne tidlige hovedbygning brændte i 1534, og mellem 1575 og 1576 lod Jakob Seefeld opføre en ny trefløjet renæssancebygning på det gamle voldsted. Seefelds bygning var i tre etager og havde ikke mindre end syv tårne med kobberspir. Sydfløjens facade var domineret af et stort porttårn, der nåede tagryggen og var forsynet med et stort tredobbelt løgspir.

Sydfløjen af Seefelds renæssancebygning udgør hovedfløjen i den nuværende hovedbygning, men er i dag blot i to etager. Porten omgives af en imponerende sandstensportal, der bærer Seefeld og hans to hustruers navne og våben.

Seefelds sidefløje er formentlig nedrevet omkring 1740. Da Andreas von Arenstorff overtog Visborggaard i 1739, var hovedbygningen meget forfalden, og sidefløjene såvel som de fem af gårdens tårne blev revet ned. I 1748 opførte Arenstorff den nuværende østfløj, der er i to etager, og i 1796 byggede sønnen Frederik von Arenstorff en vestfløj i en etage. Fløjen blev ved en ombygning i 1938 forhøjet med en etage.

Knud Danneskiold-Samsøe foretog i starten af 1900-tallet en gennemgående restaurering af gården, udført efter tegninger af arkitekten Gotfred Tvede.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen og den stensatte bro er fredet.

Detalje fra Visborggårds fornemme sandstensportal fra 7575. Sokkel med hermer.

Interiør

Visborggård, der i det indre var præget af 1700-tallets symmetriske boligindretning, blev gennemgribende restaureret i 1913 ved arkitekten Gotfred Tvede. Alle ældre bjælkelag og rumopdelinger blev »raseret«. og Tvede »skabte en helt ny plan i huset«. Dele af 1700-tals udsmykningen blev dog genanvendt. I 1938 blev det store hus indrettet til sindssygehospital med deraf følgende institutionalisering af den gamle renæssancegårds indre.

Andre bygninger

I 1768 opførte Frederik von Arenstorff et stort ladegårdsanlæg. Det trelængede symmetriske anlæg lå syd for hovedbygningen - uden for voldgraven - og indgik i et tæt samspil med hovedbygning og den bagvedliggende have.

Størstedelen af anlægget blev dog revet ned ved ombygningen af gården i 1938, mens en vestlig sidelænge i 1913-1914 blev omsat i grundmur. To magasinbygninger med forbindende mure og to portpiller syd for hovedbygningen er ligeledes bevaret.

Samtidig med istandsættelse af hovedbygningen lod Gotfred Tvede opføre en herskabsstald og et mejeri. Herskabsstalden, der ligger sydvest for hovedbygningen, er bevaret.

Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovennævnte bygninger er bevaret. 

Omgivelser

Gården er omkranset af vandfyldte grave på alle sider. Der ligger en dæmning mod syd og en bro, der fører til haven.

Haven ligger nord for hovedbygningen og en bro over voldgraven forbinder hovedbygning og have og etablerer den akse, der definerer haven. Haven, der er anlagt i 1500-tallet og udført i fransk stil med klippede lindealleer, blev i 1700-tallet tilføjet en række barokelementer, bl.a. den gennemgående akse, der understøttes af broen mellem have og hovedbygning.

Haven rummer et lysthus opført i 1800-tallet.

På vejen mellem Visborg og Visborggaard er der en lille høj med træer og en mindesten for den hvide hest, Christian X (1870 - 1947) red over grænsen på, ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Mindestenen blev opført af Knud Danneskiold-Samsøe.

Fredningsstatus 2013: Haven og lysthuset er fredet. 

Ejerhistorie

Visborggaard blev første gang nævnt i midten af 1300-tallet, hvor den tilhørte medlemmer af slægten Munk. Slægten ejede gården indtil første halvdel af 1500-tallet, hvor den gennem ægteskab kom til Jens Thygesen Seefeld.

Thygesen Seefeld, der tilhørte den jyske lavadel, overtog ved ægteskabet med Ingerd Andersdatter, Visborggaard og øgede dermed sin formue ganske betragteligt. Hans søn, Enevold Seefeld, arvede gården omkring 1538 og lagde grunden til slægtens position i det følgende århundrede. Seefeld havde været tilknyttet Christian III's (1503-1559) hof og blev senere lensmand på Sejlstrup len, og netop posten som lensmand var i denne periode en vigtig indtægtskilde for mange adelsmænd. 

Sønnen Jakob Seefeld overtog Visborggaard efter faderens død i 1557. Seefeld blev som 12-årig sendt til Holsten, hvor hans moster boede. Senere deltog han i Syvårskrigen (1563-1570), men vendte tilbage til Visborggaard i 1568 efter morens død.

I 1571 sikrede han Visborggaard birkeret, og 10 år senere blev han i 1581 medlem af rigsrådet.

Da Frederik II døde i 1588, blev der nedsat en formynderregering, der skulle udøve regeringsmagten, indtil Christian IV blev kronet som konge i 1596. Jakob Seefeld blev en del af denne formynderregering i 1595 og markerede sig dermed som en magtfuld mand.

Seefeld var tæt knyttet til Visborggaard, og udskiftede endog posten som lensmand på Aarhusgaard med den mere beskedne post som lensmand på Mariager Kloster, for at kunne være tættere ved sit hovedsæde. Allerede under faderen var der blevet etableret et glasværk på gården, men Seefeld selv etablerede desuden en kalkmine, hvorfra han solgte store mængder kalk til Kronen.

Seefeld besad et stort antal godser og en stor formue. Ved hans død i 1599 blev godserne sat til omkring 4000 tdr. hartkorn, hvilket var ganske imponerende. Sønnen Enevold Seefeld overtog gården ved morens død i 1608 og ejede den i næsten 30 år. På grund af dårlig økonomi måtte han afstå Visborggaard til sin søn Jørgen Seefeld allerede i 1637.

Jørgen Seefeld, der havde studeret ved forskellige tyske universiteter, startede sin karriere i Danmark som lensmand på Hald Slot i 1637. Trods en række poster som lensmand i Norge såvel som i Danmark var hans økonomi ganske dårlig. Heller ikke sønnen, Claus Seefeld, der arvede Visborggaard i 1666, kunne rette op på familiens formue, og enken Birgitte Urne måtte derfor sælge Visborggaard i 1681.

Køberen blev købmanden Henrik Jørgensen Schwichtenberg, der havde pant i gården. Han døde dog allerede i 1686, hvorefter enken Mette Olufsdatter overtog gården frem til sin død i 1702.

Barnebarnet Johannes Svane overtog gården efter mormorens død, og efterlod den i 1715 til sin enke Anne Kjærulf. Hun giftede sig tre år senere med adelsmanden Severin Benzon. Han havde prøvet at etablere et stort sammenhængende kompleks med udgangspunkt i Visborggaard, men havde forgældet sig stærkt i forsøget.  

Efter hans død i 1726 tilfaldt Visborggaard derfor kreditorerne, der solgte den til Friedrich von Arenstorff. Arenstorffs efterkommere ejede gården frem til 1830, hvor gården blev solgt til Jakob Kjellerup, der var købmand i Aalborg. Gården forblev i efterkommerens eje frem til 1912, og i denne periode gennemførte man frasalget af det meste fæstegods.

I 1912 blev Visborggaard købt af Knud Danneskiold-Samsøe, der gennemførte en gennemgribende restaurering af gården.

I 1932 blev gården solgt til en sammenslutning af spekulanter, der bl.a. frasolgte den tidligere skovridergård og et stort skovdistrikt. Blot få år senere købte Statens Jordlovsudvalg Visborggaard. Jordtilliggendet blev udstykket til husmandsbrug, mens hovedbygningen blev indrettet til plejehjem for psykisk syge kvinder. 

I 2013 var Visborggaard ejet af Region Nordjylland, der havde indrettet det som socialpsykiatrisk bosted.

VIGTIGE ÅRSTAL

1351 Visborggård nævnes første gang i et kongeligt stadfæstelsesbrev.

1534 Gården angribes og ødelægges af Skipper Clements oprørshær.

1575 Genopførelsen af det nuværende trefløjede anlæg begyndes.

1938 Hovedbygningen indrettes til plejehjem for sindsyge.

Ejerrække

(1343-1351) Anders Nielsen Munk

(1401) Jens Nielsen Munk

(1408-1442) Niels Andersen Munk

(1408-1442) Mads Jensen Munk

(1445- 1501) Jens Madsen Munk

(1501-1512) Jakob Jensen Munk

(1501-1527) Jens Jensen Munk

(1512-1530) Ingerd Andersdatter Bjørn, gift 1) Munk og 2) Thygesen

(1530-1537) Jens Thygesen Seefeld

(1537-1557) Enevold Jensen Seefeld

(1557-1599) Jakob Seefeld

(1599-1608) Sophie Bille, gift Seefeld

(1608-1637) Enevold Seefeld

(1637-1666) Jørgen Seefeld

(1666-1671) Claus Jørgensen Seefeld

(1671-1681) Birgitte Urne, gift Seefeld

(1681-1686) Henrik Jørgensen Schwichtenberg

(1686-1702) Mette Olufsdatter, gift Schwichtenberg

(1702-1715) Johannes Svane

(1715-1718) Anne Kjærulf, gift 1) Svane og 2) Benzon

(1718-1726) Severin Benzon

(1726-1729) Anne Kjærulf gift 1) Svane og 2) Benzon

(1729-1739) Frederik von Arenstorff

(1739-1764) Andreas von Arenstorff

(1764-1829) Frederik von Arenstorff

(1829-1830) Boet efter Frederik von Arenstorff

(1830-1831) Jakob Kjellerup

(1831-1835) Niels Winde Kjellerup

(1835-1847) Caja Kruse, gift Kjellerup

(1847-1891) Jakob Kjellerup

(1891-1912) Magdalene Kjellerup

(1912-1913) Boet efter Magdalene Kjellerup

(1913-1931) Knud Danneskiold-Samsøe

(1931-1938) Konsortium

(1938-1960) Den Danske Stat

(1960-2007) Nordjyllands Amt

(2007-2017) Region Nordjylland

(2017- ) Susanne og Rudolph rigsgreve von Platen-Hallermund