Vinderslevgaard hed indtil 1578 Vinderslevholm og lå et
stykke fra dets nuværende placering.
Gården fik atter sit gamle navn, Vinderslevholm, i 1908.
Det var ejeren Niels Skeel, der i årene omkring 1550
flyttede gården. Vinderslevgaard lå i 1600-tallet under Silkeborg len. Vinderslevgaard
havde i 1700-tallet mange skiftende ejere.
Først i midten af 1800-tallet fik Vinderslevgaard en
ejerslægt, som både havde råd og lyst til at beholde gården i længere tid.
Vinderslevholm
Vinderslevholmvej 56A-B
8620 Kjellerup
Region Midtjylland - Silkeborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Dansk Erhvervsprojekt A/S
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Kyø
Vinderslevholm blev fra 1578 Vinderslevgaard og fik fra 1907
sit nuværende navn
Hovedbygning
Vinderslevholm lå oprindeligt på et lille højdedrag tæt ved
Vinderslev kirke. Men ønsket om at sikre herregårdens militære
forsvarsmuligheder fik ejeren Niels Skeel til at få gården flyttet ca. tre km
til et næs i Hinge sø. Der er tvivl om, hvornår denne flytning præcis fandt
sted, men da bygningerne er bygget i en sengotisk stil, samt det faktum, at
bønderne i 1551 fik en kongelig befaling på at føre et læs mursten fra Viborg til
Niels Skeels gård, Vinderslevgaard, tyder alt på, at flytningen fandt sted i
midten af 1500-tallet.
Bygningen er i én etage og hele 29 meter lang.
I 1846 begyndte ejeren Jens Pilegaard Bay en renovering af
bygningen, men det gamle stenhus blev ikke forandret synderligt udvendigt.
I 1907-1910 blev hovedbygningen kraftigt ombygget og
hvidkalket, så bygningen i dag er stærkt præget af denne tids restaurering.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården består af en nordlig længe i bindingsværk og med
tegltag fra ca. 1750. En lignende længe mod syd nævnes i 1858, men er siden
nedrevet.
Mod øst findes endnu en stor fritliggende avlsbygning, der
fremstår hvidkalket og med tegltag. Den nordlige og østlige længe er begge
opført i 1750.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.
Omgivelser
Vinderslevgaard ligger på et lille næs i Hinge Sø.
I en opgørelse fra 1858 står, at der til Vinderslevgaard lå
en stor have og park efter tidens stil.
Der lå også en smedje på en af gårdens marker.
I området ligger seks fredede oldtidshøje.
Ejerhistorie
Gården Vinderslevholm var i 1400-tallet ejet af slægten
Løvenbalk. I 1501 var gården ejet af Peder Eriksen Løvenbalk, hvis datter var
gift med Hans Skeel, som blev gårdens næste ejer.
Hans Skeel var kendt som en af datidens store godssamlere. I
begyndelsen af 1500-tallet begyndte Europa at opleve prisstigninger på korn.
Hvor indtægterne fra fæstegårdene tidligere var godsernes vigtigste
indtægtskilde blev godsejernes produktion på egne hovedgårdsjorde nu mere
rentable. Godsejerne blev i højere grad landmænd, der mere aktivt skulle styre
godsernes drift og mange forsøgte at samle og udvide hovedgårdsdriften. Det
blev også mere hensigtsmæssigt for godsejerne, at bønderne boede tættere på
hovedgården, så de kunne udføre deres pligtarbejde på herremandens marker. De
forbedrede økonomiske muligheder var et væsentligt incitament for Hans Skeel
til at samle mange godser og få omlagt driften af godserne.
Hans Skeels søn, Niels Skeel, arvede gården og fortsatte sin
fars arbejde med at samle godser. I 1551 flyttede han Vinderslevholms bygninger
tre km væk fra dets oprindelige beliggenhed. Flytningen udtrykte et ønske om,
at sikre gårdens militære forsvarsmuligheder. Det nuværende bygningsværk blev
opført på det lille næs i Hinge Sø. Næsset havde kun en mindre forbindelse til
fastlandet, så Vinderslevholm var beskyttet mod fjender fra alle sider.
Ønsket om at gøre Vinderslevholms forsvarsmuligheder bedre
kan have rødder tilbage til den danske borgerkrig Grevens Fejde (1534-1536),
hvor et stort antal herregårde blev angrebet og nedbrændt af Skipper Clements
bondehær. Fejden brød ud, da rigsrådet ikke kunne blive enige om valget af en
ny konge efter Frederik I (1471-1533). Fejden blev et opgør mellem borgere og
bønder på den ene side og adelen på den anden.
I 1579 byttede Karen Krabbe, enke efter Niels Skeel, gården
til Kronen. Herefter bar den navnet Vinderslevgaard og blev drevet som ladegård
under Silkeborg len. Det betød, at gården var en hovedgård uden herskabsbolig;
ladegård var en betegnelse som ofte blev brugt på krongodsernes landbrugsgårde.
Langsomt forfaldt Vinderslevgaard og i 1635 foreslog kong Christian IV
(1577-1648) at rive gården ned. Vinderslevgaard blev dog reddet på målstregen
af Anne Falksdatter, som efter sin mand havde en del penge til gode i gården.
Hun fik derfor tilladelse af Christian IV til at få overdraget rettighederne
til gården. Med hende blev Vinderslevgaards fremtid sikret. Først i 1696
afhændedes Vinderslevgaard af Kronen, da gården blev givet til overhofmarskal
Johan Otto Raben.
De næste 150 år havde Vinderslevgaard mange skiftende ejere,
et mønster som i 1700-tallet genkendes fra andre herregårde beliggende på
fattige jorder i Jylland. Først i 1846 fik Vinderslevgaard endelig en ejer, og
en ejerslægt, der både havde råd og lyst til at drive gården videre. Jens
Pilegaard Bay var den nye ejer, som i 20 år ejede og drev Vinderslevgaard. Han
gennemførte mange forbedringer i gårdens drift, samt reparerede og istandsatte
de gamle bygninger. Hans datter ejede gården 1878-1894 og fortsatte med at
forbedre gårdens drift og bygninger.
I 1907 gennemførte sønnen Carl Fox-Maule en gennemgribende
udstykning af Vinderslevgaard, hvor han frasolgte de tilhørende Ny
Vinderslevgaard, Lergaarden og Marienlyst foruden Vinderselv Teglværk. Den
gamle hovedgård fik atter sit historiske navn Vinderslevholm, men havde blot et
beskedent jordtilliggende, da den blev overdraget til næste generation.
Ejerrække
(1442-1501) Peder Eriksen Løvenbalk
(1501- ) Hans
Skeel
( -1561) Niels Skeel
(1561-1579) Karen Krabbe, gift Skeel
(1579-1696) Kronen (Silkeborg Len)
(1696-1701) Johan Otto Raben
(1701-1719)
Hans Thomsen Strømberg
(1719-1751)
Christian Fischer
(1751-1756)
Arnold Christian Dyssel
(1756-1758)
Mathias Johansen Wedderking
(1758-1759)
Christian Frederik Juel-Rystensteen
(1759-1774) Jens Jørgen Bredahl
(1774-1775) Boet efter Jens Jørgen Bredahl
(1775-1786) Matthias Hansen Lunn
(1786-1795) Hans Hansen
(1786-1811) Søren Christian Glud
(1811-1815) Carsten Friis
(1811-1815) J.G. Dinesen
(1811-1815) Niels Møller
(1815-1819)
Mathias Thomsen
(1819-1832)
Søren Christian Glud
(1832-1841)
Thomas S. Hansen
(1841-1846)
B.C.N. Ree
(1846-1865)
Jens Pilegaard Bay
(1865-1866) Enke efter J.P. Bay
(1866-1878) Carl Maule
(1878-1894) Enke efter Carl Maule
(1894-1910) Helene Fox-Maule
(1894-1910) Carl Fox-Maule
(1910-1920) Karl Bernhard Kraker von Schwarzenfeldt
(1920-1939) Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig
(1939-1954) Else Winkel
(1954-1958) Jens Matthesen
(1958-2004) H. Ladekjær Mikkelsen
(2004-2006) Vinderslevholm
A/S ved Kenneth Lindhardt
(2006-20xx) Dansk Erhvervsprojekt A/S
Vinderslevholm er en herregård hvis historie går tilbage til
1400-tallet. Den ligger på et næs i Hinge Sø i den østlige del af Vinderslev
Sogn, Silkeborg Kommune (Tidligere Kjellerup Kommune, Lysgård Herred, Viborg
Amt). Den hed oprindeligt Vinderslevgård, og lå ved siden af kirken i Vinderslev.
Omkring 1558 (nogle kilder siger omkring 1540, måske først 1551) blev den
flyttet, og den nuværende hovedbygning opført på en odde ved Hinge Sø; Det er
et næsten 30 meter langt sengotisk hus i ét stokværk, bygget i munkesten på en
høj kampestenskælder. Det var beskyttet mod land af en voldgrav på tværs af
næsset.
Ved udstykning, vist nok 1907, fik gården med et lille
tilliggende navnet Vinderslevholm. Hovedbygningen, de to staldbygninger og den
brolagte gårdsplads er fredet og 25 hektar park og skov.
Mellem 2012 og 2015 dannede Vinderslevholm rammen om DR1s
underholdningsprogram, Den store bagedyst. Dog er selve konkurrencen foregået i
et telt ved siden af hovedbygningen.
Vinderslevholms mange
ejerskift
Af ejere kendes Peder Eriksen Løvenbalk 1442-1501. Hans
datter Ellen blev gift med Hans Skeel, som dermed overtog gården. Derefter gik
den til sønnen Niels Skeel, der døde 1561. Hans enke Karen Krabbe mageskiftede
den til Kronen, dvs. Frederik II, 1579. Kongen samlede på den tid store områder
i landet til vildtbaner, sammenhængende jagtområder, hvor kun kongen havde
jagtret. 1589-95 var Vinderslevholm forlenet til Jørgen Friis, men lå derefter
under Silkeborg Len som ladegård. I den tid var hovedbygningen ikke beboet og
gik derfor i forfald. Faktisk foreslog lensmanden i 1635 at nedrive den og
bruge materialerne på Silkeborg Slot.
I stedet blev den året efter fæstet bort på livstid til Anne
Folkvartsdatter, i 1651 til Mogens Høg, i 1658 til Hans Friis og i 1660 til
oberst Ditlev Rantzau. 1696 blev herregården skænket til amtmand Joh. Otto
Raben. Ca. 1700 solgte han den til forpagteren på Vilhelmsborg Hans Thomsen
Strømborg. Efter Strømborgs død 1719 blev den delt mellem hans fem døtre, men
året efter blev den atter sammenkøbt af Christian Fischer til Allinggaard. Han
solgte den 1751 til etatsråd Arnold Christian Dyssel, der 1756 solgte den
videre til Mathias Johansen Wedderking til Kyø, som igen to år senere solgte
den til baron Christian Frederik Juel-Rysensteen.
Allerede året efter købtes den af assessor Jens Jørgen
Bredahl. Efter hans død 1774 blev den i 1775 solgt til kaptajn og landinspektør
Math. Hansen Lunn. 1780 solgte han videre til Hans Hansen, der i 1790 fik
kongelig bevilling til at frasælge bøndergodset – fæstegårdene – uden tab af
hovedgårdens frihedsrettigheder. 5 år senere solgte han gården til sin
svigersøn Søren Chr. Glud, som i 1806 fik tilladelse til at udstykke den i 6
parceller. Der var på den tid store penge at tjene ved at ”slagte” herregårde.
Hovedparcellen solgte han 1811 til overretsassessor Carst. Friis, branddirektør
J. G. Dinesen og Niels Møller.
De tre solgte 1815 videre til Math. Thomsen. 1819 blev den
igen solgt til ovennævnte Søren Glud. 1832 solgte han til Th. S. Hansen, der
solgte videre til Kanstrup. 1841 kom den videre til B.C.N. Ree, og i 1846 til
købmand J. Pilegaard Bay, som døde 1865. Året efter skødede hans enke gården
til svigersønnen C. Maule. Da hans enke døde 1894 blev gården året efter
overdraget til hendes børn Helene Fox-Maule og ingeniør C. Fox-Maule, som gav
gården navnet Vinderslevholm. Senere har den været ejet af hofjægermester, grev
Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig, som døde 1944, grosserer T. Vinkel, købmand
J. Matthesen og fabrikant Ladekjær Mikkelsen. I dag (april 2008) ejes
Vinderslevholm af Dansk Erhvervsprojekt A/S.
Dansk Erhvervsprojekt A/S forestår, opfører og udlejer
eksklusive erhvervslokaler i høj kvalitet. Lokalerne udføres med
detail-indretning efter lejernes ønsker.