Vemmetofte Kloster

• Sydøstsjælland, Stevns, Faxe Kommune, 14 km sydvest for St. Heddinge

• Vemmetoftevej 42, 4640 Faxe. Tlf. 56 71 00 08. email@vemmetofte.dk www.vemmetofte.dk/

• Offentlig adgang til park

• Stiftelsen Vemmetofte Kloster

• Vemmetofte Gods er på 2292,5 hektar med Højstrup og Marelundsgård.

• Opført 1715-24 på ældre fundamenter. Ombygninger 1862-63, 1907-09 og 1975

Fra 1300-tallet og indtil 1694 var Vemmetofte et borganlæg, omgivet af ringmur og voldgrave. Ved Chr. 5.'s dronning Charlotte Amalies køb af herregården i 1694 indledtes den »kongelige tid«, hvor Vemmetofte omdannedes til et slot. I 1735 oprettedes det adelige jomfrukloster på Vemmetofte. Dette blev i 1975 afløst af den nugældende ordning, hvorefter personer af begge køn kan opnå de eftertragtede retræteboliger.

VIGTIGE ÅRSTAL

1309 Johan Uffesen Neb til Vemmetofte deltager i et herremandsoprør mod Erik Menved.

Ca. 1390 Broekslægten til Gl. Estrup sætter sig i besiddelse af Vemmetofte.

1694 Chr. 5.'s dronning Charlotte Amalie køber Vemmetofte.

1715 Brock-familiens borganlæg ombygges i barokstil.

1735 Det adelige jomfruklostergrundlægges.

1975 Ny fundats for klostret.

Vemmetofte Kloster

• Bygningen

Vemmetofte er stærkt præget af ombygningen til et barokslot i begyndelsen af 1700-tallet. Men bagved, eller snarere under barokfacaden, findes rester af bygningens middelalder- og renæssancefortid. I kældrene under såvel den sydvendte portfløj som vestfløjen findes flere rum med gotiske hvælvinger og kraftige røde munkesten fra den oprindelige middelalderborg.

Omkring år 1600 er gården blevet ombygget til et renæssanceanlæg af Esge Brock, hvis slægt havde ejet Vemmetofte siden 1472. Vemmetoftes tre høje fløje og trappetårnet i borggården stammer fra Esge Brocks renæssanceborg. Den nye østfløj var flankeret af to trappetårne og med et stateligt indgangsparti i midten, der fremhævede østfløjen som Vemmetoftes hovedbygning.

Hele anlægget blev fuldstændigt ombygget, efter Fr. 4.'s yngre bror, prins Carl, i 1714 havde arvet Vemmetofte efter sin moder, enkedronningen Charlotte Amalie.

Det er arkitekten J.C. Ernst, der for kongebroderen omdannede Vemmetofte til et firfløjet barokanlæg. Mod nord opførtes en lav fløj, der afløste en tidligere spærremur. Fra fløjen leder en port og bro til parken. De tre øvrige fløje fik regelmæssigt anbragte store vinduer med dybe indvendige nicher. Den 13 fag lange portfløj mod syd fremstod derefter som hovedfløjen med bro ud til det nyopførte avlsgårdsanlæg. Den gamle indgang mod øst blev lukket og indbygget i østfløjens kapel. Under det sorte valmede tegltag blev anlægget som tidens stil foreskrev pudset hvidt.

I begyndelsen af 1860'erne blev Vemmetofte et markant offer for den historiske stilforvirring. Den cementbegejstrede arkitekt J.Th. Zeltner fik lov til at ombygge Vemmetofte i en slags gotisk renæssance i tidens allermest outrerede form. Portfløjen fik tilføjet to spidsafsluttede gavle med et murstensrelief, der viser, at man havde overvejet kamtakkede gotiske gavle. Trappetårnet blev forsynet med et kobberspir, og fundamentet blev påført en cementskaI. På Stevns- og Præstøegnen findes gode eksempler på den dekorative udnyttelse af egnens kalksten i kirkernes og flere herregårdes murværk. Zeltner var åbenbart ikke blind for virkningen af brede vandrette murbånd i kridtsten. og Vemmetofte blev til overflod forsynet med sådanne lyse murbånd, i cement.

Allerede i 1907-09 blev der rettet op på Zeltners mishandling af Vemmetofte. Arkitekten Axel Berg, der selv var en udmærket repræsentant for stilforvirringen, jfr. Marienborg på Møn, gennemførte en vellykket tilbageføring af Vemmetofte til prins Carls barokslot. Berg undlod dog heldigvis at hvidpudse bygningen, således som den havde været i baroktiden. Vemmetoftes fire fløje står nu i røde mursten på det middelalderlige voldsted omgivet af vand på alle fire sider.

• Interiør

Vemmetoftes indre står som et smukt mindesmærke over Fr. 4.'s fromme søskende prins Carl og Sophie Hedevig. Omkring 1630 blev den tidligere storstue i østfløjen ombygget til kapel. Bortset fra prædikestolen og herskabets stolestader stammer kapellets inventar fra begyndelsen af 1700-tallet, hvor prins Carl lod det indrette i tidens tyskinspirerede alvorsfulde barokstil. Det lyse enkle kapel er forsynet med en serie malerier fra 1705-14 med scener fra Kristi lidelseshistorie. De er udført af den holstenske kunstner Hendrik Krock, som også har malet det brogede dommedagsmotiv i den rigt udskårne altertavle. Malerierne var oprindeligt bestilt til ophængning i prins Carls kapel i hans ejendom Blågård ved København.

Til kapellets kostbarheder hører et bedeskab, et såkaldt rejsealter, i elfenben udført af Magnus Berg i begyndelsen af 1700-tallet med et tilhørende unikt bord med diamantlakeret overflade. Kisteplader fra de afdøde adelige frøkeners tidligere gravkapel i Dyrehaven er ophængt på østmuren nær orgelet. I det oprindelige østvendte indgangsparti er bevaret en smal løngang op til fruerstuen på første sal.

Fra borggård ens trappetårn nås de øvre etager i øst- og sydfløjen. I tårnet findes en af de ellers alt for sjældent bevarede håndskårne spindeltrapper i solidt egetræ med profileret spindel. I gange og på trappeafsatser bevares Vemmetoftes fremragende portrætsamling med malerier af kongehusets medlemmer fra Chr. 5. og frem med hovedvægt på 1700-tallet Vemmetofte besidder skønne venetianske spejle, kineserier og andet fornemt 1700-tals inventar, hvortil kommer en kostbar porcelænssamling.

Blandt Vemmetoftes mange smukke rum bemærkes den nuværende spisestue med velbevarede gyldenlædertapeter fra den tid, da rummet tjente som prins Carls søster Sophie Hedevigs modtagelsesværelse.

Vemmetoftes største rum er den imponerende fruerstue med en kamin fra renæssancetiden forsynet med Birgitte Brocks og Tyge Brahes våben. De barokindfattede blåmalede døre understreger Vemmetoftes fortid som herremandsbolig og slot Fra fruerstuen er der adgang til karnappen over den østvendte udbygning, som skjuler det gamle indgangsparti. Her findes Vemmetoftes måske mest særprægede rum, Prins Carls Kabinet, med gyldenlædertapet og tilsvarende stole. Rummets farver domineres af samspillet mellem gyldent og Vemmetoftes karakteristiske blå farve. På vestvæggen er ophængt en dansk gobelin i form af et dåbs- og bryllupstæppe fra omkring år 1660.

Vemmetoftes bibliotek i den lave nordfløj fortjener at bliver nævnt Det veldisponerede bibliotek med en række sjældne førsteudgaver er en pragtfuld legeplads for bogelskere.

Vemmetofte Kloster

På Vemmetofte Kloster er bevaret smukke interiører og historiske samlinger Her »den røde« kaffestue med bl.a. det herlige portræt af Chr. 7.s engelske dronning Caroline Mathilde, nærmest vinduet

Vemmetofte Kloster

• Omgivelser

Via den sydvendte bro fra prins Carls tid kommer man ud til Vemmetoftes mægtige lade- og avlsgårdsanlæg, der vidner om, at Vemmetofte er en moderne landbrugs- og skovbrugsvirksomhed.

Vemmetoftes åbne park breder sig mod nord. Den har i gammel tid strakt sig en del længere mod nord, til punktet »Verdens Ende«. som var det sted, hvortil »de indsatte« jomfruer i klostertugtens tid havde lov til at gå. I dag er dette areal omdannet til skov, mens parken er indskrænket til Vemmetoftes nærmeste omgivelser. En å bugter sig dekorativt gennem parken. Ved skovkanten ses et gammelt ishus og mindebuster for to af klostrets tidligere administratorer. I hovedbygningens længdeakse står en mægtig lindetræsalle fra parkens baroktid, mens enkelte store gamle ege vidner om havens anselige alder. Et kønt hvidt havehus med stråtag fuldender idyllen.

Vemmetofte Kloster

Der er offentlig adgang til Vemmetoftes store park. Lindealleen er plantet i 1100-tallet.

• Historie

Vemmetofte har, som navnet lader ane, sit udspring i en gammel landsby. Fra begyndelsen af 1300-tallet kendes den første ejer, Johan Neb, hvis søster var gift med den berømmelige Marsk Stig.

Omkring år 1400 kom borgen i den kongetro jyske adelsslægt Brocks besiddelse. Vemmetofte blev i bogstaveligste forstand styret fra slægtens jyske hovedgård, GI. Estrup. Blandt de mere berømte Brocker var Lauge Brock, der arvede slægtsgården i 1544. Lauge Brock tilhørte adelsrytteriet i Fr. 2.'s ulykkelige syvårskrig. Brock faldt sammen med en lang række danske adelige i det store slag ved Svarterå i 1565. Den sidste mand af Brockslægten, Esge Brock, døde i 1625. Gården overgik til hans datter Birgitte, der var gift med Tyge Brahe, en nevø af astronomen. Fra Braherne kom Vemmetofte i slægten Rosenkrantz' hænder i 1641, hvorfra Vemmetofte i 1694 blev solgt til dronning Charlotte Amalie.

Det var Charlotte Amalies hensigt, at den gamle adelsborg skulle indrettes til et kloster for adelige jomfruer af protestantisk eller calvinistisk tro. De uforsørgede kvinder af god æt skulle her leve i et fællesskab baseret på den reformerte tyskinspirerede trosretning.

Mens man efter reformationen nedrev hovedparten af Danmarks middelalderlige klostre og ombyggede de resterende til herreborge, gik bevægelsen i 1700-tallet den modsatte vej: Tidligere herregårde blev indrettet til protestantiske klostre for adelens uforsørgede døtre. På Vemmetofte blev klostertanken dog ikke straks realiseret.

Efter dronningens død i 1714 arvede prins Carl, Fr. 4.'s noget svagelige lillebror, Vemmetofte. I en slags protest mod deres kongelige broder Fr. 4.'s udsvævende liv og især hans giftermål i 1721 med Anna Sophie Reventlow af Clausholm oprettede søskendeparret Carl og Sophie Hedevig deres eget fromme hof på Vemmetofte. Prins Carl døde i 1729. Det blev derfor prinsesse Sophie Hedevig, der kort før sin død i marts 1735 ved sit testamente oprettede Vemmetofte Kloster i pietismens ånd.

Fundatsen af 10. juni 1735 krævede en streng klostertugt, der stod i skærende kontrast til adelens liv uden for murene. De adelige jomfruer var underlagt en priorinde, der skulle holde dem »til et Gudfrygtigt, skikkeligt og anstændigt levned og vandel, i særdeleshed at de uden for den offentlige Gudstjeneste og bedestunderne, ingen tid er ledige, men altid med et anstændigt arbejde occuperet«. Dertil skulle de adelige jomfruer blive inden for klostrets mure og »ingen visiter modtage, aldrig gå ud af klostret eller rejse uden priorindens forevidende, konsens og permission, dog bliver de om sommeren i de bekvemme timer til deres rekreation tilladt at promenere i haven ... «.

Klostret stod under kongens protektion og blev administreret af skiftende adelige kuratorer, hvor især den fhv. hofmester Carl Adolph von Plessen med rundhåndede personlige tilskud bragte Vemmetofte igennem vanskelige første år.

Forholdene på klostret liberaliseredes i midten af 1800-tallet, men først i 1975 blev klostertugten formelt ophævet til fordel for en ny fundats, der tillader såvel ægtepar som enlige mænd at tage bopæl i de velindrettede lejligheder på den gamle herregård.

Vemmetofte Kloster