Logo

Valdbygaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Valdbygaard

 

I 1846 blev Valdbygaard købt af August Willads Bech - gården har siden været i denne families eje

Efter krigen i 1864, indsamlede August Willads Bech 55.000 rigsdaler til fordel for efterladte og sårede.

Valdbygaards nuværende hovedbygning blev opført af August Willads Bech mellem 1853 og 1855

 

Valdbygaard

 

Valdbygaard

Valbygårdsvej 88B

4200 Slagelse

Region Sjælland - Slagelse kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jørgen Peter Bech

www.valdbygaard.dk

Telefon 58 52 00 78

Hovedgård: 480 ha

Godsets størrelse: 1107 ha

Andet: 749 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Brorupgaard 

Valdbygaard er en del af Valdbygaard Gods, der også omfatter hovedgårdene Brorup, Langebjerggaard og Teglværksgaard.

Godsarealet er kun delvist delt ud på typer. Derfor er det meste karakteriseret som 'Andet'.

 

 

Valdbygaard 


Valdbygaard

 

Hovedbygning

Valdbygaards nuværende hovedbygning blev opført mellem 1853 og 1855 ved arkitekt L. A. Winstrup, der var fætter og nær ven til ejeren August Willads Bech. Den nye bygning afløste gårdens ældre hovedbygning i bindingsværk. Ved August Willads Bechs overtagelse af Valdbygaard i 1846, var hovedbygningen næsten ubeboelig på grund af svamp og fugt.

Den nye bygning blev opført i nederlandsk renæssancestil. Murstenene var brændte på gårdens teglværk, anlagt i 1847. Bygningen består af en fløj i to etager med tegltag og med kamtakkede gavle. Den har frontspids og udbygninger med verandaer og karnapper.

I 1884 fik Jørgen Peter Bech udvidet med en tilbygning til hovedbygningens vestre gavl, hvor der blev indrettet et bibliotek.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Valdbygaard 


Interior

 

Andre bygninger

Avlsgården med mejeribygningen blev opført i perioden mellem 1853 og 1854 ved arkitekt F. Meldahl.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Valdbygaard

 

Omgivelser

August Willads Bech anlagde i midten af 1800-tallet en engelsk have, som endnu er bevaret. Haven blev udvidet ned til åen, der afgrænser haven mod vest. I haven ligger desuden en lindeallé, og der står en mindestøtte. 


Valdbygaard 

1906

 

Ejerhistorie

Valdbygaards historie kan føres tilbage til det tidligere Antvorskov Kloster. Siden middelalderen havde landsbyen Store Valby hørt under klosteret. Selve klosteret blev nedlagt som følge af Reformationen i 1536, men fortsatte som kongeligt len. Antvorskov blev under Frederik IV (1671-1730) ophøjet til grevskab for kongens elskerinde Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth Helene døde dog i barselsseng kort efter, og Frederik IV oprettede i stedet af Antvorskov et kongeligt rytterdistrikt, som blev solgt til privat eje i 1774. Antvorskov Rytterdistrikt blev her opdelt i 9 parceller.

 

Den ene af disse parceller bestod af jorder fra avlsgården Wiztøgaard samt 11 nedlagte bøndergårde fra landsbyerne Store Valby og Vester Valby. På parcellen oprettedes herregården Valdbygaard.

Kronen solgte gården på auktion i 1774 til Joachim Melchior Holten Castenschiold. Den nye ejer havde gjorde karriere inden for militæret, først som major ved livgarden, senere som general og chef for landeværnet. I 1807 deltog Joachim Castenschiold i Slaget ved Køge mod de engelske tropper. Han havde dog forinden solgt Valdbygaard til sin storebror, Jørgen Frederik Castenschiold.

 

Jørgen Castenschiold gjorde, ligesom sin bror, karriere inden for militæret. Ved overtagelsen af Valdbygaard, var han kaptajn ved kronprinsens regiment, men blev i 1780 udnævnt til oberst og kammerherre.

 

Jørgen Castenschiold stødte på flere problemer i forhold til driften af Valdbygaard. I 1781 var der mangel på foder og gårdens besætning var plaget af sygdomme. I 1783 slog høsten fejl; besætningen sultede og gårdens bønder blev ramt af fattigdom. Jørgen Castenschiold døde som generalmajor i 1819, men havde allerede i 1805 solgt gården.

 

Valdbygaard var fra 1805 til 1846 i hænderne på Poul Christian von Stemann, der var amtmand over Sorø amt. Poul Christian von Stemann var uddannet jurist og blev både gehejmestatsminister og gehejmekonferensråd. Han var en god administrator, men også en dygtig godsejer, der var meget interesseret i landbrug og i forholdene for gårdens bønder. Sammen med ejeren af Bøstrup fik Poul Christian von Stemann udtørret Bildsøen, hvorved godsets jorder blev forøget. I 1846 solgte Poul Christian von Stemann gården til August Willads Bech.

 

August Willads Bech var, som sin forgænger, interesseret i landbrug og tog fat på forbedringer i gårdens drift. Han anlagde nåle-, bøge- og egeplantager. Efter krigen i 1866, afholdt August Willads Bech dyrskuer i Sorø og Præstø amter. Han fik derved indsamlet et beløb på 55.000 rigsdaler. til efterladte og sårede soldater. Han var desuden historisk interesseret og en stor kunstelsker; han indsamlede en mængde oldtidsminder fra egnen og købte italienske billeder og skulpturer; en samling befinder sig stadig på Valdbygaard. August Willads Bech døde i 1877, hvorefter Valdbygaard blev arvet af sønnen Jørgen Peter Bech.

 

Jørgen Peter Bech var gift med Caroline Charlotte Suhr og fungerede som direktør for Den Suhrske Stiftelse i perioden mellem 1893 og 1908. Jørgen Peter Bech døde i 1909 og gården gik i arv til sønnen August Villads Bech.

 

August Villads Bech efterfulgte sin far som direktør for Den Suhrske Stiftelse og var desuden formand for Sparekassen for Slagelse og Omegn. August Villads Bech døde i 1940, og sønnen Jørgen Peter Bech overtog gården. August Villads Bechs enke, Onse Marie Bech, forblev dog på gården i uskiftet bo.

Valdbygaard har siden 2007 været ejet af Jørgen Peter Bech.


Valdbygaard 

Valdbygård omkring 1860

 

Ejerrække

(1310-1536) Antvorskov Kloster

(1536-1774) Kronen

(1774-1776) Joachim Melchior Holten Castenschiold

(1776-1805) Jørgen Frederik Castenschiold

(1805-1846) Poul Christian von Stemann

(1846-1877) August Willads Bech

(1877-1909) Jørgen Peter Bech (søn)

(1909-1940) August Willads Bech (søn)

(1940-1972) Jørgen Peter Bech (søn)

(1972-2000) August Willads Bech (søn)

(2000-2007) August Willads Bech / Jørgen Peter Bech (søn)

(2007-20xx) Jørgen Peter Bech

 

Valdbygaard

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.852 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her