Ussinggaard

Frem til 1503 var Ussinggaard ejet af rigets mest magtfulde mand og kongens højre hånd, Erik Ottesen Rosenkrantz.

Ussinggaard var i 1600-tallet en større fæstegård under herregården Boller.

I første halvdel af 1600-tallet var Ussinggaard ejet af Kirsten Munk, der efter hendes skilsmisse fra Christian IV (1577-1648) bl.a. boede på det nærliggende Boller.

Hovedbygningen blev opført i 1740'erne og ombygget i 1859 i nygotisk stil.

I det sydvestre hjørne er opført et stort ottekantet tårn.

Ussinggaard

Ussingvej 29

8723 Løsning

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Karl Peter Korsgaard Sørensen, Stella Sørensen

Telefon 40 26 55 57

Godsets størrelse: 220 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Boller (Østjylland), Merringgaard

Ussinggaard

Hovedbygning

Gerhardt de Lichtenberg opførte i 1740'erne en trefløjet hovedbygning i bindingsværk der stod til 1859, da ejeren byggede den nuværende grundmurede hovedbygning. Den nye hovedbygning bestod af én fløj i én etage over en høj kælder.

På det sydvestlige hjørne blev der rejst et ottekantet tårn med tinder. En frontspids blev ført gennem bygningen som et tværhus i to etager.

Hele det særprægede bygningsværk blev udført under stærk inspiration af nygotisk arkitektur.

I 1961 blev bygningerne restaureret ved arkitekt C.E. Dam.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Ussinggaard

Ussinggårds østlænge 1987

Andre bygninger

I 1740'erne opførte Gerhardt de Lichtenberg en ladegård, men den blev revet ned under ombygningen i 1859.

Den nuværende avlsgård er opført ca. år 1900

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Ussinggaard

Omgivelser

Til Ussinggaard ligger en stor landskabelig have med søer og lindetræer.

Ejerhistorie

I årtierne frem til 1503 var Ussinggaard ejet af Erik Ottesen Rosenkrantz. Erik Ottesen tilhørte den indflydelsesrige adelige slægt, der i 1500-tallet begyndte at kalde sig Rosenkrantz. Efter sine forældre og gennem sit ægteskab kom Erik Ottesen Rosenkrantz i besiddelse af mange godser. Han indledte samtidig en del godsopkøb. Ussinggaard var underlagt herregården Boller ved Horsens og på dette tidspunkt blot en af de ca. 800 bøndergårde, han ejede. Dette gjorde ham til Danmarks næstrigeste godsejer.

Gennem sin fars nære forhold til Christian I (1426-1481) stod Erik Ottesen Rosenkrantz i høj gunst hos kongen. Han blev i en ung alder inddraget i det politiske liv. Inden 1449 modtog han ridderslaget, i 1452 blev han optaget i rigsrådet og i 1456 udnævnte Christian I ham som rigshofmester - Danmarks mægtigste mand efter kongen. De næste mange år var han Christian I's højre hånd i politiske forhandlinger og diplomatiske togter i udlandet. Erik Ottesen Rosenkrantz var rigshofmester frem til Christian I's død i 1481. Han blev ved med at have en central position i dansk politik frem til sin død i 1503.

Tidligere var Ussinggaards landgilde blevet tildelt Horsens kloster. Landgilde var fæstebøndernes årlige afgift i naturalier eller penge til herremanden, som ejede fæstebøndernes gårde. Men selve Ussinggaard og øvrige indtægter fra denne forblev i familien Rosenkrantz' eje.

Allerede i 1499, fire år før sin død, delte Erik Ottesen Rosenkrantz sine godser mellem sine børn. Herregården Boller gik i arv til sønnen Holger Rosenkrantz, og dermed også Ussinggaard. Ved Reformationen i 1536 må retten til landgilden givetvis være krævet tilbage fra klostret i Horsens.

Senere må Ussinggaard være gledet væk fra Boller og underlagt andre herregårde. Da gården købtes af Kirsten Munk i 1636 kom den imidlertid atter under Boller. Kirsten Munk var Christian IV's (1577-1648) hustru til venstre hånd frem til 1630, hvor kongen forviste hende til hendes mors jyske godser, Boller og Rosenvold, efter hun havde været ham utro med rhingreve Otto Ludvig.

Kirsten Munks ridefoged hed Clemen Sørensen, og han boede på Ussinggaard, mens han trofast tjente Kirsten Munk i hendes jyske eksil. Ved sin død overrakte hun Clemen Sørensen rettighederne til Ussinggaard, men først i 1661 kunne han overtage gården, der nu var blevet en selvstændig hovedgård, om end den var ganske "ruineret på bygninger og andet."

På trods af polakkernes hærgen i området under Karl Gustav krigene (1657-1660) var Clemen Sørensen i stand til at opbygge en anseelig husholdning på Ussinggaard med tre piger, tre karle og en huslærer. I 1662 fik Clemen Sørensen endnu en gård, da den nærliggende Spargaard blev lagt under Ussinggaards jorde.

Ved datterens ægteskab med Niels Jensen forenedes Ussinggard i en kortere periode med den nærliggende herregård Merringgaard. Disse var dog atter gået fra hinanden indtil den stenrige Horsens-købmand Gerhardt de Lichtenberg i 1741 købte Ussinggaard og senere i 1746 Merringgard. Gerhardt de Lichtenberg var ud af en rig købmandsfamilie og ejede allerede mange godser. Han boede primært i Horsens, hvor han havde sin store købmandsforretning. Han var i 1735 blevet adlet under navnet de Lichtenberg.

Gerhardt de Lichtenberg samlede meget jordegods under Ussinggaard. Formelt set var Ussinggaard blot en avlsgård under Merringgaard, som den officielt blev lagt til, men i praksis var Ussinggaard langt den største og i virkeligheden godsets centrum. Det var til Ussinggaard, at bønderne udøvede hoveri, og efter de Lichtensbergs nybygninger var hovedbygningen også langt mere herskabelig end på Merringgaard.

I 1805 blev en franskmand herre på Ussinggaard. Joseph d'Acqueria var godsejersøn af gammel fransk adel. Under den Franske Revolution (1789) måtte han opgive sine embeder. Han kom til Danmark i 1801 og besøgte herskabet på Ussinggaard som miniaturemaler og lærer. Samme år giftede han sig med datteren og søgte om indfødsret i Danmark. I 1805 rejste han til Frankrig og fik af Napoleon nogle af sine gamle titler tilbage - dette år døde den gamle godsejer imidlertid, og Ussinggaard gik til svigersønnen, Joseph d'Acqueria. I 1817 blev han optaget i den danske adelsstand.

Mens Merringgaard fortsatte i familiens eje solgtes Ussinggaard i 1829 og har siden haft skiftende ejere. I begyndelsen af 1900-tallet var Ussinggaards jordareal forøget, men herefter deltes gården i parceller både i 1931-1932 og igen i 1959.

Ussinggaard