Tjele er et af Danmarks nationale klenodier. Hovedbygningen
hører til landets ældste herregårdsbygninger. Marie Grubbe, godsejerdatteren
fra Tjele, har udødeliggjort den gamle hedegård. Holberg, Blicher, H.C.
Andersen og J.P. Jacobsen har fortalt Marie Grubbes historie. Den borgerlige Lüttichauslægt
har siden 1737 ejet Tjele. Indtil 1996 var Tjele tilgængelig for
offentligheden; men i dag er offentlighedens adgang indskrænket til den
eksklusive restaurant.
• Midtjylland, Tjele Kommune, 17 km nordøst for Viborg
• Ingen offentlig adgang. Restaurant i tidligere forpagterbolig.
Sognekirke
• Godsejer H.H. Lüttichau
• 2.730 ha, heraf skov 1.700 ha
• Opført 1480. Tilføjelser omkring 1500, 1550 og 1585
• Bygningen
Tjeles ældste bygning, sydfløjen, er opført af Laurids
Mogensen Løvenbalk omkring 1480. Til det sengotiske stenhus i røde munkesten
føjedes østfløjen omkring 1500. I anden halvdel af 1500-tallet blev østfløjen
forlænget og sammenbygget med en nordvendt nyopført portfløj. Over porten er
indmuret en tavle, der beretter, at Jørgen Skram og Hilleborg Daa lod denne
fløj bygge i 1585. Den beskedne vestfløj, der afslutter det firfløjede anlæg,
er opført omkring år 1600.
• Interiør
Tjeles hovedbygning, hvis indre er præget af empiretidens
borgerliggørelse af de danske herregårde, er modsat tidligere ikke længere
offentlig tilgængelig.
• Omgivelser
Tjele er omgivet af et vældigt avlsgårdskompleks, der helt
skjuler den maleriske gamle herregård. I den tidligere forvalterbolig, med
udsigt til den romanske sognekirke, er indrettet en eksklusiv kro med
internationale ambitioner.
• Historie
Godset Tjele tilhørte i 1400-tallet den jyske adelsslægt
Løvenbalk. Ved Mogens Løvenbalks død i reformationsåret 1536, blev Tjele
konfiskeret af svogeren Erik Skram, der hævdede, at hr. Mogens havde levet i et
udenomsægteskabeligt forhold med »den skotske kvinde Genete Cragengelt«.
100 år senere blev Tjele erhvervet af Erik Grubbe, hvis
yngste datter Marie i 1660 blev gift med kongesønnen Ulrik Fr. Gyldenløve.
Parret blev skilt 10 år senere, og Marie kastede sig ud i et omflakkende og
udsvævende liv i de højere adelskredse. I 1685 blev hun gift med adelsmanden
Palle Dyre. Men allerede i 1691 forlod hun sin ægtemand til fordel for kusken
på Tjele, Søren Møller. Søren havnede som færgemand mellem Møn og Falster, og
Marie endte sine dage på Færgegården ved Grønsund.
Det overses ofte, at Marie Grubbes i litteraturen så
sørgeligt skildrede skæbne i realiteten er et billede på den danske adelsstands
degeneration i slutningen af 1600-tallet. Maries skæbne var for intet at regne
i forhold til søsterens Annas. Ved faderens død i 1692 arvede Anna det fædrende
gods. Anna var gift med den berygtede heksejæger Jørgen Arenfeldt til Rugård.
Han spærrede snart sin hustru inde og omgav sig i stedet med udenlandske
elskerinder. Arenfeldt var næppe at foretrække for Søren Færgemand. I 1698
måtte Arenfeldt afstå Tjele til den ikke mindre udsvævende ritmester Gert Didnk
von Levetzau, der endnu rider omkring i Tjeles mødding med sin forsmåede brud.
Efter hans død i 1737 købtes Tjele af generalmajor Chr. Ditlev Lüttichau. Tjele
ejes i dag af ottende slægtled Lüttichau.
VIGTIGE ÅRSTAL
1392 Hovedgården Tjele nævnes i de skriftlige kilder.
1635 Erik Grubbe overtager Tjele
1685 Svigersønnen Palle Dyre gift med Marie Grubbe forpagter
Tjele.
1691 Marie Grubbe følger med kusken Søren Møller til
Grønsund færgeleje på Nordfalster.
1711 Søren Møller myrder en skipper og dømmes til
Bremerholm. Ludvig Holberg besøger Marie Grubbe i Barrehuset ved Grønsund.
1718 Marie Grubbe dør i dyb fattigdom.
1737 Slægten Lüttichau fra Sachsen overtager Tjele.