Logo

Taarupgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Taarupgaard

 

Taarupgaard var fra 1422 til 1642 i hænderne på den gamle jyske adelsslægt Kaas.

Mellem 1948 og 2005 lagde gården bygninger til Taarupgaard Ungdomsskole.

Taarupgaards hovedbygning var oprindeligt udstyret med et tårn, som blev revet ned i 1747.

I 2013 er hovedbygningen et trefløjet anlæg med en hovedfløj i røde munkesten og to sidefløje i bindingsværk.

 

Taarupgaard

Tårupgård Allé 8-10

8831 Løgstrup

Region Midtjylland - Viborg kommune

Offentlig adgang til udenoms-arealer og sognekirke

Ejer: Peter Vognsen Nørgaard

www.taarupgaard.dk  -  taarupgaard@taarupgaard.dk

96 31 06 75 og 21 61 25 63

Godsets størrelse: 69 ha

Funktion: Boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Staarupgaard  


Se mere her: Tårupgård 

 

 

Taarupgaard

 

Hovedbygning

Daværende ejer, Niels Kaas, lod omkring 1582 en ny hovedbygning opføre. Denne var en grundmuret vinkelbygning i to etager med en lille fløj i vest. Bygningen var i røde munkesten i krydsskifte over en sokkel af granitkvadre og var udstyret med et tårn i det nordvestlige hjørne.

Niels Kaas byggede herudover to bindingsværksfløje, hvoraf den ene var i forlængelse af den lille vestlige sidefløj, hvorimod den anden var placeret i øst uden forbindelse til hovedbygningen.

 

I 1747 blev tårnet samt bygningens øvre etage revet ned af bygmester N. H. Hansen. De to bindingsværksfløje er også forsvundet, men to nye er sidenhen blevet opført. Det regnes som sandsynligt, at disse blev opført i samme ombæring, som tårnet blev revet ned.

Hovedbygningen er således i 2013 et trefløjet anlæg, som udover den bevarede hovedfløj fra omkring 1582 er udstyret med to sidefløje i en etage i bindingsværk med halvvalmede tegltage.

Hovedbygningen var i begyndelsen af 1900-tallet truet af nedrivning, men blev reddet af Det særlige Bygningssyn og gennemgik i stedet i 1926-1927 en gennemgribende istandsættelse.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Taarupgaard 

 

Taarupgaard 

 

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen er Taarupgaards avlsbygning placeret. Den blev opført i 1877 og er hvidpudset med tegltag.

I forbindelse med Taarupgaards virke som ungdomsskole blev elev- og lærerboliger opført syd for hovedbygningen i 1973.

Fredningsstatus 2013: Ingen af disse bygninger er fredede.

 

Taarupgaard

 

Omgivelser

Tårup Kirke ligger i umiddelbar tilknytning til herregården og deler en lang historie med Taarupgaards ejere.

Da Niels Kaas omkring 1582 opførte en ny hovedbygning, lod han den placere på et firkantet voldsted. Hovedbygningen er således omgivet af vandfyldte grave på fire sider, hvor en bro med piller og jernbalustre fører over. I 2013 er voldgraven fyldt op ved indkørslen fra syd.

Herudover er gården placeret tæt ud til Hjarbæk Fjord neden for Tårup Kirkes banke. I 1905 blev Taarupgaard plantage på 36 ha anlagt. En mindre plantage er samtidig anlagt i tilslutning til haven ved Taarupgaard.

Taarupgaard er smukt beliggende midt i natur med fjord, skov og åbne vidder lige udenfor døren.
Og med kun 15 minutters kørsel til både Skive og Viborg. Bus med timedrift til Viborg og Skive afgår lige udenfor vognporten.


Taarupgaard

 

Ejerhistorie

Taarupgaard blev første gang omtalt i 1422, hvor daværende ejer Jens Kaas sluttede et forlig med bisp Lave i Viborg. Gården var på den gamle jyske adelsslægt Kaas' hænder i mere end 200 år.

I 1468 overtog Niels Kaas gården, som i 1492 overgik til hans søn Jens Kaas. Efter Jens Kaas' død i 1519 arvede hans sønner, Niels Kaas og Mogens Kaas, hvoraf førstnævntes søn, Niels Kaas, i 1544 overtog den.

 

Han blev således den tredje ved navn Niels Kaas, der blev ejer af gården, men samtidig også den mest berømte af dem. Udover at erhverve sig en stor del gods i omegnen blev han i 1573 udnævnt til kansler. Her fik han især stor indflydelse på kulturlivet, som det formede sig i kirke og skole.

Niels Kaas var ugift og barnløs, hvilket betød, at da han døde i 1594, gik Taarupgaard til hans broders sønner. Den ene af disse, Gjord Kaas, måtte i 1601 flygte ud af landet, efter han havde haft et seksuelt forhold til sin onkels enke, som sad på den nærliggende Staarupgaard. Denne forbindelse ansås i datidens retsforståelse som blodskam, og begge dødsdømtes. Gjord Kaas henrettedes i 1616. Broderen Niels Kaas havde allerede i 1601 overtaget gården og blev således den fjerde af sit navn, som kom til at eje Taarupgaard.

 

Niels Kaas var dog ikke længe ejer af gården, som han året efter solgte til svogeren, Preben Bild. Han døde allerede samme år og efterlod gården til sin enke, Anne Kaas. Sammen med sin datter, Vibeke Bild, ejede hun Taarupgaard i de næste 40 år. I den tid formåede de at udvide deres besiddelser, så de i 1625 ejede 1052 tdr. htk.

 

I 1642 købte Ingeborg Parsberg gården, som således forsvandt ud af slægten Kaas' hænder. Den blev herefter i 1661 overtaget af hendes søn, Tønne Juul, som førte en stille tilværelse og var en velhavende mand. Han blev gift med Anne Cathrine Friis, men da ægteskabet var barnløst, brugte de en stor del af deres midler til godgørenhed. Dette kom bl.a. til udtryk i oprettelsen af legater samt i opførelsen af et lille hospital i Kvols. I henhold til et testamente fra 1681 blev Den Taarupgaardske Stiftelse oprettet efter deres død. Denne havde til hensigt at understøtte seks trængende familier, som således skulle nyde underhold af indtægterne fra gården.

 

Den Taarupgaardske Stiftelse var ejer af Taarupgaard fra 1698 til 1806, hvor stiftelsens direktør valgte at sælge gården på auktion. Dette valg skyldtes de særdeles høje priser, der på daværende tidspunkt blev betalt for jordegodser i Danmark. Midlerne herfra blev placeret i en fideikommiskapital, som fortsatte med at udbetale stiftelsens legater. 

 

Den nye ejer blev godsslagteren Erik Christian Müller, som først i 1809 fik skøde på gården. Han havde dog erhvervet sig gården i en vanskelig tid. I 1813 gik Danmark konkurs, hvilket gik slemt ud over landbruget, som ud over at blive ramt af pengekrisen også havde mistet sine eksportmuligheder til England efter Napoleonskrigene. Trods disse økonomisk vanskelige tider lykkedes det for Erik Christian Müller at afsætte det meste af bøndergodset og udstykke hovedgården i parceller, hvorved kun et beskedent jordtilliggende lå tilbage til Taarupgaard. Trods disse udstykninger måtte Müller alligevel til sidst bukke under for krisen. Dette gik ud over Taarupgaard, som i 1823 blev overtaget af Statsgældsdirektionen.

 

Taarupgaard var ikke den eneste herregård, som staten på denne måde overtog, og således blev Taarupgaard allerede året efter solgt til Lorens Frederik Bahnson. Dette var indledningen til stabile ejerforhold gennem 1800-tallet, og først i 1899 kom gården igen fra slægten, da Jesper Jespersen Bahnson solgte den. Han gjorde karriere som officer og politiker og var mellem 1884 og 1894 krigsminister.

 

Gården er herefter kendetegnet ved meget hyppige ejerskifte, som yderligere reducerede jorderne og gik hårdt ud over bygningernes vedligeholdelse. I 1926 stod gården over for at skulle nedrives, men blev ved Det særlige Bygningssyn reddet og istandsat i 1926-1927. I 1941 overtog Socialministeriet Taarupgaard, som nu skulle huse en 'statsungdomslejr', senere den selvejende institution Taarupgaard Ungdomsskole fra 1948-2005. I 2005 købte Peter Vognsen Nørgaard Taarupgaard, som han anvender som bolig og til udlejning.


Taarupgaard

Ejerrække

(1422-       ) Jens Kaas

(       -1492) Niels Kaas (rigsråd)

(1492-1520) Jens Kaas

(1520-1535) Niels Kaas

(1520-1543) Mogens Kaas

(1535-1594) Niels Kaas (rigskansler)

(1594-1601) Gjord Kaas

(1601-1602) Niels Kaas

(1602-1602) Preben Bild

(1602-1602) Anne Kaas

(1602-1613) Vibeke Bild, gift Rantzau

(1613-1627) Erik Rantzau

(1627-1642) Vibeke Bild, gift Rantzau

(1642-1661) Ingeborg Parsberg gift Juul

(1661-1684) Tønne Juul

(1684-1698) Anna Catharina Friis, gift Juul

(1698-1809) Den Taarupgaardske Stiftelse

(1809-1823) Erik Christian Müller

(1823-1826) Staten

(1826-1876) Lorens Frederik Bahnson

(1876-1899) Jesper Jespersen Bahnson (krigsminister)

(1899-1906) Landmandsbanken

(1906-1910) Albrecht W.S. Johnson

(1910-1914) J. Laursen

(1914-1915) M. Jørgensen

(1915-       ) O.R. Olesen og Jakob Andersen

(       -       ) Dahl

(1918-1919) G. Nielsen / P. Fischer

(1919-1919) H. Olrik

(1919-1919) L.P. Nielsen

(1919-1922) A. Jensen

(1922-1924) L.P. Laursen

(1924-1927) Andrea Jørgensen

(1927-1929) Jydsk Hypothekforening

(1929-1930) C.J. Sønnichsen

(1930-1941) S.H. Birkegaard

(1941-1954) Socialministeriet

(1948-2005) D.S.I. Ungdomsskolen Taarupgaard

(2005-       ) Peter Vognsen Nørgaard


Taarupgaard

 

Mægtige mænd på Taarupgaard

Nøglepersoner fra danmarkshistorien residerede i mange år på herregården Taarupgaard ved Hjarbæk Fjord.

Mange danske herregårde har gennem de seneste 100 år lidt næsten den samme skæbne. Først adelssæde, dernæst et almindeligt gods, så udstykning eller frasalg og til sidst skole eller kursus-institution.


Taarupgaard 

Ved den store gårdsplads ligger gårdens ældste dele.

 

Taarupgaard ved Hjarbæk Fjord er det gået på præcis samme måde, og beretningen om Taarupgaards skæbne gennem mere end 600 år kunne bære overskriften: »Fra adelsgård til ungdomsskole«. I dag er den dog tilbage i privat eje. Historie kan også gå i ring.

Gården er sikkert grundlagt omkring 1200-tallet, hvor mange danske godser og len opstod, men det første sikre kendskab, men har til Taarupgaard, er fra 1408, da den blev ejet af Niels Kaas. I over 200 år var den i slægten Kaas' eje.

 

De kendte Kaas'er

To af Kaas'erne blev kendt i danmarkshistorien. Først kansleren Niels Kaas, 1534-1594. Det er ham, som maleren Carl Bloch har gengivet, da han som formynder for den ganske unge Christian den Fjerde på sit dødsleje afleverer nøglerne til kronregalierne. Den anden Kaas, som blev kendt, var Gjord Kaas, som i 1597 arvede Taarupgaard, da hans unge fætter Niels Kaas døde.

Fætteren efterlod en smuk, ung enke, Birgitte Rosenkrans, som Gjord forelskede sig i. Men da det dengang ansås for at være blodskam at gifte sig med et familiemedlem, blev ægteskabet dem nægtet. Alligevel fik de to børn sammen, og nu faldt hammeren. De blev begge dømt til døden for »blodskam«, og Birgitte blev i 1603 henrettet, mens Gjord flygtede til udlandet.

I 1616 var han uforsigtig nok til at vende tilbage til Danmark. Han blev fanget, og Christian den Fjerde forlangte, at dommen skulle stå ved magt, så også han blev halshugget, hvilket skete i København samme år, som han vendte hjem. I dag er det ikke ulovligt at gifte sig med sin afdøde fætters kone, som man ikke engang er i familie med.

 

En stiftelse

I 1648 gik Taarupgaard ud af slægten Kaas' eje, idet den blev solgt til fru Ingeborg Parsberg. Hun overdrog i 1662 gården til sin søn, Tønne Juul. Tønne Juul var gift med Anna Cathrine Friis, men ægteskabet var barnløst. Derfor oprettede de i 1681 et testamente, som efter deres død skulle gøre Taarupgaard til en stiftelse under betegnelsen »Den Taarupgaardske Stiftelse«.

Testamentet trådte i kraft i 1698, da Tønne Juuls enke afgik ved døden. Stiftelsens formål var at understøtte trængende familiemedlemmer, støtte et hospital i Kvols samt kirken og sognepræsten. Men en ny fundats i 1815 bestemte, »at ingen frøkener kan indskrives i stiftelsen uden at være af adel eller døtre af mænd i de fire første rangklasser«. Der var hermed åbnet adgang for andre end familiemedlemmer. Understøttelsen af kirken og hospitalet blev ikke ændret.

Penge til stiftelsen fremkom ved bortforpagtning af godset samt fra renterne af den formue, som familien Juul efterlod sig. Stiftelsen var udelukkende en pengestiftelse. Der var ikke tale om boliger til de indskrevne frøkener, men kun om ret til at hæve et vist beløb per år. I 1935 var formuen på cirka 400.000 kroner, og 24 frøkener kunne hver kontant hæve et beløb mellem 280 og 570 kroner årlig, alt efter rangklasse.

 

Krigsminister på gården

Ved kongelig resolution i 1806 tillodes det, at gården solgtes, og at det indkomne beløb indgik i stiftelsens fond. Det blev kaptajn E.C. Müller, som blev den første ejer. Men han bortsolgte en stor del af fæstegodset og måtte alligevel igennem en tvangsauktion i 1823. Fra 1824 til 1899 ejedes den af familien Bahnson. Først af L.F. Bahnson og fra 1876 af hans søn, generalløjtnant og krigsminister i ministeriet Estrup, Jesper J. Bahnson.

Men også general Bahnson måtte »gå fra gårde«, og i 1899 blev den overtaget af Landmandsbanken. Banken solgte den videre til en entreprenør, som nærmest var det, man kalder for en »godsslagter«. Fra 1899 til 1930 var der hele 16 forskellige ejere.

I 1930 blev Taarupgaard solgt til proprietær Søren H. Birkegaard, som udstykkede flere af de tilbageblevne arealer til husmandsbrug. Men samtidig indrettede han en restauration i den gamle gård. I 1934 fik Birkegaard en restaurationsforpagter, Holger Frostholm, som forsøgte at »sætte skub« i virksomheden. Lokalerne blev moderniseret, væggene i restauranten blev malet al fresco af en kunstmaler ved navn Testrup Jacobsen. Billederne var nærmest af mytologisk karakter, måske efter inspiration fra nogle af vore gamle folkeviser.

 

Offentlig adgang

Samtidig åbnede man også Taarupgaard som sommerpensionat. Der blev offentlig adgang til strand, skov og park. På plænen ned mod Hjarbæk Fjord blev der bygget badekabiner, en badebro samt en bådebro, hvor turistbåden »Rita« lagde til. Den sejlede mellem Hjarbæk Havn og Taarupgaard. Endelig byggede man i parken øst for østfløjen en dansepavillon.

Men foretagendet var en underskudsforretning, og da krigen kom og hindrede enhver form for privat bilkørsel, måtte man lukke. I 1941 solgte Søren Birkegaard hele herregården til staten, som derefter indrettede en såkaldt statsungdomslejr for unge arbejdsløse, hvoraf mange kom fra København. Pladsen her tillader ikke, at jeg beskriver statsungdomslejrens opgaver, tilværelse og hverdag, men er man interesseret, så gå på biblioteket og lån bogen af Knud Thomsen »En dreng på Christianshavn«. I denne bog får man et meget virkelighedsnært kendskab til Taarupgaard i perioden 1941-1945. Bogen er også et godt stykke lokalhistorie for Viborg og omegn.

I statsungdomslejrens tid byggede man både en gymnastiksal og en elevfløj eller indkvarteringsbygning.

 

Skole i 57 år

Ved krigens ophør blev lejren nedlagt, og krigsflygtningene rykkede ind. Først tyskere, dernæst hollændere, og til sidst baltere var der i perioden 1945-47. Da de sidste flygtninge var borte i 1948, tog den tidligere forstander for statsungdomslejren, Jørgen Rosendahl, initiativet til oprettelsen af en ungdomsskole. Rosendahl fik en række kommuner til at stå bag ideen både med hensyn til økonomi og med tilgang af elever.

1948-50 var nærmest en forsøgsperiode, men den faldt så heldigt ud, at man besluttede sig for at lade skolen fortsætte. Efter mange besværligheder, blandt andet ønskede staten at sælge gården, købte en række kommuner, som stod bag skolen, i 1954 Taarupgaard af staten.

Dette køb betød, at skolen nu kunne vokse og moderniseres i takt med behovet. Nye elevfløje kom til omkring 1973, og skolens undervisningstilbud ændrede sig i takt med tidens krav og lovgivning.

I 1964 afløste netop afdøde Jørgen Vinvad forstander Rosendahl. Jørgen Vinvad kom som forstander til at virke på stedet i cirka 30 år, inden han gik på pension. Det var også i den periode, de største forandringer fandt sted.

I 2005 var det slut med ungdomskostskolen. Peter Vognsen Nørgaard, nordjysk fiskedirektør, erhvervede den præsentable herregård som bolig og til udlejning. 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.517 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her