Logo

Svenstrup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Svenstrup

 

• Midtsjælland, Køge Kommune, 18 km vest for Køge

• Adresse: Borupvej 94, 4140 Borup. Telefon: 57 52 60 62. www.svenstrup.dk

• Hovedbygning ses fra vej. Adgang for selskaber ved forudgående aftale

• Baron Jens Wedell-Neergaards Familiefond samt baron Chr. Wedell-Neergaard

• Svenstrup Gods er på 2505 hektar med Overdrevsgård og Egesgård og dermed et af Sjællands største godser. Hertil kommer tilliggendet på Skjoldenæsholm på 1900 hektar.

• Opført 1782-84. Tilføjelser omkring 1840. Restaureret 1894-96

 


 

Svenstrup, undertiden kaldet Brødre-Svenstrup, tilhørte i 1300-1400-tallet det store Antvorskov Kloster ved Slagelse. I 1454 kom godset under Roskildebispen, og herfra passerede det til kronen ved reformationen i 1536. Indtil midten af 1700-tallet var Svenstrup genstand for en lang række transaktioner. I 1751 blev stedet erhvervet af krigsråd P. Johansen Neergaard. Dennes søn, landsdommer Jens Bruun Neergaard, der blev adlet i 1780, lod den nuværende bygning opføre i 1782. Slægten besidder stadig Svenstrup i henhold til det i 1844 oprettede fideikommis.

 

Svenstrup

 

Den lyse pudsede hovedbygning i to etager under et sort helvalmet tegltag med to lidt lavere sidefløje er opført af den tyskfødte bygmester J. C. Kitzling. Bygningen er et af de tidligste nyklassicistiske herregårdsanlæg på Sjælland. Det 13 fag lange hovedhus er fremhævet med klassicismens typiske midterrisalit, tre fag bred med klassisk portal og balustrade med våbenskjold og antikke vaser i sandsten. De korte sidefløje er forbundet med hovedbygningen ved lave, spinkle forbindelsesgange.


Svenstrup


Svenstrup

 

Interiøret er velbevaret med bemalede vægge og stukkatur, de oprindelige trapper og den klassiske rum inddeling bestemt af den centralt placerede havesal.

 

Svenstrup


Svenstrup

 

Ejere af Svenstrup

(før 1257) Ingerd Jacobsdatter Sunesen

(1257-1454) Antvorskov Kloster

(1454-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1539) Kronen

(1539-1550) Karen Hansdatter Breide gift Lange (lensmand)

(1550-1565) Mikkel Sehested (lensmand)

(1565-1570) Birthe Clausdatter Bille gift Galde (lensmand)

(1570-1574) Roskilde Bispestol (lensmand)

(1574-1577) Eggert Ulfeldt (lensmand)

(1577-1588) Frederik 2.

(1588-1689) Niels Parsberg (lensmand)

(1589-1592) Jørgen Ottesen Rosenkrantz (lensmand)

(1592-1594) Jørgen Barnekow (lensmand)

(1594-1596) Christen Holck (lensmand)

(1596-1612) Eustachius von Thümen (lensmand)

(1612-1618) Peder Basse (lensmand)

(1618-1618) Christen Hansen Baden (lensmand)

(1618-1622) Frederik Reedtz (lensmand)

(1622-1666) Roskilde Domkapitel

(1666-1668) Hans Svane

(1668-1670) Marie Fuiren gift Svane

(1670-1730) Frederik Hansen Svane

(1730-1744) Marie Frederiksdatter Svane gift (1) Friis (2) Oertz

(1744-1751) Frederik greve Oertz

(1751-1763) Peter Johansen Neergaard

(1763-1788) Jens Petersen Bruun de Neergaard

(1788-1802) Anna Marie Jensdatter Møller gift Bruun de Neergaard

(1802-1846) Johan Andreas Jensen Bruun de Neergaard

(1846-1893) Joachim Peter Christian Johansen Bruun de Neergaard

(1893-1926) Joachim Gustavsen baron Wedell-Neergaard

(1926-1937) Henny Caroline Julie Christiansdatter komtesse Moltke gift Wedell-Neergaard

(1937-1949) Christian Joachimsen baron Wedell-Neergaard

(1949-1989) Jens Christiansen baron Wedell-Neergaard

(1989-20xx) Christian Jørgen Jens baron Wedell-Neergaard

 

Svenstrup

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.265 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her