● Region Sjælland - Køge Kommune
● Adresse: Bakkeledet 9, 4600 Køge
● Ejer: Vallø Stift. Gammel Lellingegård hører under Vallø
Stifts Landbrug. Se Vallø
● Billesborg - Gunderup - Ny Lellingegaard - Vallø
● 173 ha landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi
● Hovedbygningen er opført 1860 på gamle fundamenter
Lellingegaard er en af bispestolens gamle hovedgårde, som
både Lidemark, Vollerslev, Gjørslev og Bjæverskov kirker hørte under.
Hele tre gange har Lellingegaard været ejet af kongens
hustru: Kirsten Munk, Anne Sophie Rewentlow og Sophie Magdalene har alle ejet
gården.
Fra 1721 kom Lellingegaard under Vallø, som den siden har
hørt under.
Lellingegaard var næsten blevet et frøkenstift, men inden
kirkebyggeriet var færdigt, ombestemte Sophie Magdalene sig og flyttede
byggematerialerne til Vallø.
I 1783 oprettedes Ny Lellingegaard, hvorefter den tidligere
gård fik navnet Gammel Lellingegaard.
Hovedbygning
I 1734 begyndte Sophie Magdalene at opføre en ca. 16 meter
lang og 10 meter bred kirkebygning som en tilbygning til den såkaldte
frøkenklosterbygning fra 1733. Men allerede i 1735 blev både klostret og den
halvfærdige kirke revet ned igen, og materialerne blev brugt ved opførelsen af
stiftsbygningen på Vallø i 1736. Tavlen herfra blev også brugt på Vallø, selv
om årstallet sagde 1733. Man ved ikke, hvorfor Sophie Magdalene skiftede
mening. Måske var det først, da hun selv opgav at bo på Vallø, at hun bestemte
sig for at grundlægge stiftet der.
Kælderhvælvingerne i den bygning, der skulle have været
brugt af stiftet, blev muligvis brugt som fundament for en ny hovedbygning i
1860. Den blev opført i en etage og senere forøget med to sidefløje.
Ved udgravning til grunden fandt man i øvrigt spor af en
meget gammel og meget solid bygning af røde mursten, men det er uvist, om den
har fungeret som Lellingegaards hovedbygning, eller om den er endnu ældre og
stammer fra bispernes tid. Hovedbygningen er ikke fredet.
Miljøet og stemningen på herregården giver den dag i dag
indtryk af tidligere tiders magt og vælde. Rummene bærer præg af storhed, og
atmosfæren indbyder til ro og eftertanke
Andre bygninger
De øvrige bygninger er også opført i midten af 1800-tallet.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Øst for gården ved åen ligger der en høj banke, der kaldes
Borgring. Navnet og placeringen tyder på, at der her har ligget et
middelalderligt borganlæg, der er gået forud for Lellingegaard.
Ny Lellingegaard ligger få kilometer sydvest for gården.
Historie
Man ved ikke meget om Lellingegaard i middelalderen, men
gården lå under Roskilde bispestol som Lellinge len. Dog er det sikkert, at
Lellingegaard tilfaldt Kronen ved Reformationen i 1536, da alt kirkeligt gods
blev inddraget. Igen blev gården dog forlenet bort indtil 1573, hvor Kronen
byttede nogle gårde med Peder Bille. Lensmanden på Lellinge fik en erstatning,
for han havde egentlig fået lenet på livstid.
Peder Bille og hans hustru havde også overtaget Vallø gods.
Herefter er ejerforholdene mere uklare, men i 1630 kom Lellingegaard til Ellen
Marsvin. Allerede samme år solgte hun dog gården til sin datter Kirsten Munk,
der var Christian IV's (1577-1648) kone til venstre hånd. Også andre og større
godser gik fra mor til datter på kongens befaling. På dette tidspunkt var
forholdet mellem Kirsten Munk og kongen dog allerede kølnet igen. Lellingegaard
blev drevet af tilsynsførende på vegne af deres fælles børn, og sønnen Valdemar
Christian stod opført som ejer af Lellingegaard indtil sin død i 1646.
Kirsten Munk fik godserne tilbageleveret, og ved hendes død
gik Lellingegaard til datteren Leonora Christine og dermed også til Corfitz
Ulfeldt. Efter at være blevet dømt for at bedrage Kronen var han og Leonora
Christine flygtet fra Danmark og var trådt i svensk tjeneste. I 1660 var de
faldet i unåde ved det svenske hof, og parret forsøgte at flygte fra Sverige
til Danmark. Ved ankomsten blev de straks fængslet på Hammershus. De slap fri
ved at opgive al deres ejendom deriblandt Lellingegaard, der på denne måde igen
kom i Kronens eje. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine levede herefter nogle
år i landflygtighed i Europa. I 1663 blev Leonora Christine arresteret i London
og sad fængslet i Blåtårn i 22 år. Corfitz Ulfeldt døde 1664 i en båd på Rhinen
under mærkelige omstændigheder.
Lellingegaard var kommet i Kronens eje, men de mange krige
med Sverige og tabet af Skåne betød store gældsposter. En af Kronens kreditorer
hed Hans Olufsen, og han overtog allerede i 1662 Lellingegaard gods.
Hans Olufsen var ikke adelig, men han havde arbejdet sig op
under krigen gennem leverancer til Kronen og som reder for kaperfartøjer.
Allerede da han købte gården, havde han bedt om at måtte oprette sit eget birk
dvs. en selvstændig retskreds. Det fik han dog først to år senere, da der
manglede penge i statskassen. Både Lellingegaards og Jonstrups bønder kom da
under dette birketing.
I 1680 købtes Lellingegaard af den nyligt adlede Caspar
Schøller, som straks udstrakte Lellinges birkeret til alle sine godser. I 1686
fik han desuden tilladelse til at bygge et værtshus samt en bro over Lellinge å
og at kræve bropenge her. Caspar Schøller og hans hustru Johanne Thune er
begravet i Lellinge kirke. De finansierede reparationer og udsmykninger i
kirken, og store dele af inventaret bærer stadig deres våben og navnetræk.
I 1721 blev Lellingegaard og Taagerød solgt til Anna Sophie
Reventlow. Hun var på det tidspunkt Frederik IV's (1671-1730) hustru til
venstre hånd, men blev kort efter viet til højre hånd og blev landets dronning.
Hun havde i 1713 fået Vallø med Billesborg, Gunderup og fæstegårde i en gave
fra kongen. Disse var blevet oprettet som grevskab, hvori Lellingegaard og
Taagerød nu blev indlemmet.
Da Frederik IV døde i 1730, var Anna Sophie Reventlows
skæbne beseglet. Af den nye konge, Christian VI (1699-1746), blev hun forvist
til sin fædrene gård Clausholm og måtte afstå hele grevskabet Vallø med
Lellingegaard.
I 1734 gav han til gengæld sin egen dronning Sophie
Magdalene grevskabet. Det var hende, der gjorde Vallø til et "Kongeligt
Frøken Stift". Byggeriet var påbegyndt, som skulle gøre Lellingegaard til
hovedsæde i stiftet. Dronningen ombestemte sig senere, lod murene nedrive og
flyttede byggeriet til Vallø.
I 1740 var Lellingegaards marker blevet betydeligt forøget
med herregården Taagerødgaards jorder, men allerede i 1783 blev det store areal
for besværligt at administrere. Derfor oprettede man Ny Lellingegaard, og i
samme periode blev hoveriet helt afløst. Hoveriet var den afgift i form af
arbejde, som bønderne skulle yde for at fæste (leje) gården. Med afløsningen
blev hoveriet erstattet af en pengeafgift.
Fæstegårdene overgik i løbet af 1800-tallet til arvefæste og
siden til selveje, som det var typisk over hele landet. Gammel Lellingegaard,
som den nu blev kaldt, fortsatte som forpagtergård under Vallø Stift.
Ejere af Gammel
Lellingegaard
(1297-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1573) Kronen
(1573-1580) Peder Bille
(1580-1592) Birgitte
Rosenkrantz, gift Bille
(1592-1603) Johan Barnekow
(1603-1617) Anne Bille, gift
Barnekow
(1617-
) Otte Brahe Pedersen
(
- )
Holger Rosenkrantz
(
-1630) Ellen Marsvin
(1630-1658) Kirsten Munk
(1658-1661) Corfitz Ulfeldt
(1661-1662) Kronen
(1662-1670) Hans Olufsen
(1670-1679) Inger
Hansdatter, gift Olufsen
(1680-1719) Caspar Schøller
(1719-1720) Johanne Thune, gift
Schøller
(1720-1730) Anna Sophie Reventlow
(1730-1731) Kronen
(1731-1737) Sophie Magdalene
Brandenburg-Kulmbach
(1737- ) Vallø Stift
Lellingegård er en gammel hovedgård, som går helt tilbage
til 1297, da gården nævnes i Roskildebispens jordebog. Lellingegård deles i
1783 i en Ny Lellingegård og en Gammel Lellingegård. Gården er nu avlsgård
under Vallø Stift. Gammel Lellingegård ligger i Højelse Sogn, Bjæverskov
Herred, Køge Kommune. Hovedbygningen er opført i 1860.