Store Rugtved

Rugtveds historie kan spores tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, hvor gården var krongods.

Margrethe I (1353-1412) skænkede i 1393 gården til Børglum bispestol.

Rugtveds hovedbygninger var, inden de blev revet ned i 1393, placeret på et voldsted øst for den nuværende hovedbygning.

Den hovedbygning, der står i 2013, blev opført i 1855 af daværende ejer Johan Heinrich Ahnfeldt.

Store Rugtved

Kringelhedevej 45

9300 Sæby

Region Nordjylland - Frederikshavn kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens Larsen

Godsets størrelse: 50.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Voergaard

Hovedbygning

Det tidligere Rugtved Slot var placeret på et voldsted øst for den nuværende hovedbygning, men der vides intet om dets udseende. Det blev revet ned i 1393.

Herregården Rugtveds hovedbygninger omtales således første gang i 1662, hvor de bestod af et bindingsværkshus i to etager og to tilsvarende huse i en etage. Alle disse havde tegltag, men beskrives også som forfaldne.

Den hovedbygning, der står i 2013, blev opført i 1855 af daværende ejer Johan Henrich Ahnfeldt. Bygningen består af en hovedfløj i to etager, som har en karnap med altan og en tværgående sydfløj i en etage. Bygningen er hvidpudset og har rødt tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Store Rugtveds avlsbygninger blev i begyndelsen af 1900-tallet revet ned og omdannet, således at de passer til gårdens daværende størrelse. De består i 2013 af tre længer i hvidpudset grundmur med pladetag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.

Omgivelser

Øst for hovedbygningen ved Voerså Å ligger et gammelt voldsted, hvor Store Rugtveds hovedbygninger var placeret i 1300-tallet. Voldstedet er i 2013 temmelig ødelagt og består af en ca. seks meter høj langagtig banke.

Herudover hører en have på ca. 500 m2 til Store Rugtved.

Ejerhistorie

Rugtveds historie kan spores tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, hvor gården var krongods kaldet Rugtved Slot. Den blev sandsynligvis først erhvervet af Erik Menved (1274-1319), men kom væk fra Kronen igen under Christoffer II's (1276-1332) regeringsperiode på grund af stridigheder med de holstenske grever. Det lykkedes imidlertid Valdemar Atterdag (1320-1375) at generhverve gården, som under Margrethe I's (1353-1412) regeringsperiode i 1393 blev skænket til Børglum bispestol på den betingelse, at bygningen blev nedbrudt og brugt til domkirkens bygning i Børglum.

Rugtved var herefter blandt Børglum bispestols besiddelser, hvilket den forblev frem til Reformationen i 1536. Som alle kirkens besiddelser blev også Rugtved inddraget under Kronen, som herved med et slag blev landets største jordejer. Nye bygninger blev i samme ombæring med al sandsynlighed opført, og gården blev i 1544 solgt til Hans Eilersen Jyde.

Hans Eilersen Jyde havde sandsynligvis tidligere været biskoppens lensmand på Rugtved og fortsatte efter Reformationen som kongelig lensmand. Efter hans død i 1556 overgik gården til hans datter, Anne Hansdatter, der bragte den til sin mand, Poul Vognsen.

Rugtved kom i 1576 til Otte Eriksen Banner. Hans enke var den kendte Ingeborg Skeel til Voergaard, der var en af landets største jordejere. På dette tidspunkt blev Rugtved forpagtet til en fæstebonde, hvorfor der opstod tvivl om gårdens status. Ingeborg Skeel havde hovedsæde på det nærliggende Voergaard og ved hendes død - og efter flere års arvestridigheder - tilfaldt både Rugtved og Voergaard Hans Axelsen Arenfeldt i 1608.

Hans Axelsen Arenfeldt døde i 1611, hvorefter gården overgik til hans søn, Jørgen Arenfeldt, der ejede den frem til sin død i 1658. Den blev herefter arvet af datteren Ellen Jørgensdatter Arenfeldt, der bragte den til sin mand, Manderup Parsberg, som ejede den frem til sin død i 1675.

Hvad der præcis skete med Rugtved efter Manderup Parsbergs død er usikkert. Dog var den i 1683 overgået til Jens Poulsen Kolding, der allerede året efter solgte den til Peder Hansen Müller, hvis datter, Karen Müller, i 1698 bragte den til sin mand, Ebbe Ulfeldt Giedde. Gården synes dog også at have været knyttet til ejerne på Voergaard.

Gården blev samlet i 1725 af Jens Müller, der i 1759 solgte den til Peder Reedtz, hvis søn, Holger Reedtz, i 1780 arvede den. I 1790'erne solgte han sine herregårde i Nordjylland for at samle familiens besiddelser omkring Gavnø på Sydsjælland, der blev stamhus 1794.

Rugtved blev solgt på auktion i 1791 til brødrene Niels og Jens Andersen Steenild. Sidstnævnte skødede i 1818 sin halvpart i gården til sin nevø, Anders Christensen Steenild, som i 1819 også modtog faderens part, hvilket gjorde ham til eneejer.

I 1848 skødede Anders Christensen Steenild Rugtved til sin svigersøn, Johan Henrich Ahnfeldt, der ejede gården frem til sin død i 1886, hvorefter hans enke, Nielsine Cathrine Ahnfeldt, overtog den. Herefter blev den drevet under tilsyn af sønnen Anton Carl Ahnfeldt frem til 1895, hvor Johan Henrik Ahnfeldt blev Rugtveds nye ejer.

Johan Henrik Ahnfeld døde i 1905, hvorefter gården blev overtaget af A. Dons, der imidlertid allerede i 1907 solgte den til Ole Rasmussen. Han udstykkede meget af herregårdens jord og oprettede 1918 hovedparcellen Store Rugtved, som herefter blev gårdens navn.

Store Rugtved